Politik

Lektor: Johnsons vilde føring giver sikker brexit-kurs

Det Konservative Parti står til at genvinde magten i Storbritannien. Det kan give Johnson ro, mener lektor.

Artiklens øverste billede
Boris Johnson står ifølge en exit poll til en meget klar sejr. Foto: Tolga Akmen/AFP

Det Konservative Parti står sent torsdag til en overvældende sejr ved det britiske parlamentsvalg, og det kommer til at lette partileder Boris Johnsons arbejde med at få briterne ud af EU.

Det mener Ole Helmersen, der er lektor ved CBS med speciale i britisk politik.

- Der er tale om en ret stor sejr. Hvis resultatet holder, betyder det, at Boris Johnsons kurs mod at trække Storbritannien ud af EU, den er sikker. Den kan han gennemføre nu, siger han.

Klokken 23 dansk tid lukkede de sidste valgsteder i Storbritannien, og kort efter tikkede første valgstedsmåling ind.

I den står Boris Johnsons konservative parti ifølge BBC til at løbe med 368 pladser, hvilket ud over at være en fremgang på 50 pladser også vil sikre partiet absolut flertal i parlamentet.

Jeremy Corbyns Labour står til sammenligning til at have fået vælgersmæk. 191 pladser bliver det ifølge målingen til, og det er en tilbagegang på 71 pladser.

Den store vælgerstrøm skyldes ifølge Ole Helmersen, at det britiske folk er blevet trætte af at høre om brexit. Det skal overstås - eller som Boris Johnsons slagord har været "få brexit gennemført".

- Folk i Storbritannien er så trætte af det her brexit-halløj. De vil bare ud.

- Derfor er der mange vælgere, som normalt ville stemme på Labour, men som denne gang har stemt på de konservative for at slippe for at høre mere om brexit, siger Ole Helmersen.

Med den solide opbakning, som Det Konservative Parti står til i målingen, kan Boris Johnson få arbejdsro i den første tid. Men selv hvis Storbritannien efter planen træder ud af EU 31. januar 2020, er brexitkvalerne ikke ovre.

- Så skal han forhandle en frihandelsaftale med EU, og det har han kun 11 måneder til. Det bliver umådeligt vanskeligt, og man kan meget nemt ende uden en aftale og dermed et brexit uden en aftale, siger Ole Helmersen.

Det hårde tilbageslag for Labour kommer formentlig til at koste Jeremy Corbyn jobbet som partiformand, vurderer Ole Helmersen.

- Han har tabt massivt. Hans kurs er blevet forkastet, og han er leder af et parti, der er blevet forkastet meget massivt af vælgerne. Det parti har ikke nogen fremtid, hvis ikke det skifter leder og flytter sig politisk, siger lektoren.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.