Politik

Finansloven er vedtaget med stort flertal i Folketinget

Et markant flertal i Folketinget har stemt for regeringens første finanslov i Folketinget.

Finansloven bliver blandt andet finansieret ved brug af det økonomiske råderum, som er statens forventede økonomiske overskud frem mod 2025. Foto: Jens Dresling

Finanslovsforslaget blev vedtaget med 111 mandater for og fem imod.

For stemte Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Konservative, Alternativet og en enkelt uden for gruppen - Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

Imod stemte Nye Borgerlige og Liberal Alliance.

Finansloven bliver blandt andet finansieret ved brug af det økonomiske råderum, som er statens forventede økonomiske overskud frem mod 2025.

Samtidig vil det give en milliard kroner i indtægter, at arveafgiften for familieejede virksomheder bliver sat op til 15 procent fra 6 procent.

Finansloven sender modsat flere penge til den grønne omstilling, flere pædagoger, flere sygeplejersker og et løft af psykiatrien.

BRANCHENYT
Læs også