Politik

Størstedelen af den danske styrke i Irak flyttes til Kuwait

Omkring 100 danske soldater forlader midlertidigt Irak på grund af risikoen for yderligere angreb. Lektor forstår ikke sikkerhedsbekrymring.

Danske styrker i Irak træner irakiske sikkerhedstyrker, så irakerne selv kan bekæmpe terrorgruppen Islamisk Stat og stå for sikkerheden. Men nu er missionen sat på pause, og Iraks parlament vil have de internationale soldater ud af landet. Arkivfoto: Mads Nissen

Efter Irans raketangreb mod militærbaser i Irak natten til onsdag, bliver hovedparten af de danske soldater i Irak nu midlertidigt sendt til nabolandet Kuwait.

Otte danske soldater, der har befundet sig i hovedstaden Bagdad, er allerede flyttet ud og befinder sig nu i Kuwait.

Det oplyser statsminister Mette Frederiksen efter et ekstraordinært møde i Udenrigspolitisk Nævn, hvor regeringen har orienteret Folketingets partier om sikkerhedssituationen i Mellemøsten.

»Vi er dybt bekymrede over angrebet i nat, og vi fordømmer angrebet på det kraftigste. Sikkerheden for vores soldater har vores allerhøjeste prioritet,« siger Mette Frederiksen på et pressemøde.

Hun understreger, at Danmark fortsat vil bidrage aktivt til at bekæmpe terrorgruppen Islamisk Stat:

»Vi er fortsat stærkt forpligtet til at løfte vores opgaver for koalitionen. Men på baggrund af den aktuelle sikkerhedssituation har vi truffet beslutning om at overflytte en række af soldaterne fra Al Asad-basen til Kuwait.«

De ca. 130 danske soldater på Al-Asad-militærbasen vest for Bagdad udgør i øjeblikket Danmarks bidrag til den USA-ledede koalition under Operation Inherent Resolve, som siden 2014 har bekæmpet IS i Syrien og Irak. Danskerne træner og uddanner irakiske sikkerhedsstyrker og politifolk, men træningen er midlertidigt sat på pause på grund af den ustabile situation i Irak.

Det er de soldater, der udelukkende står for træning, som nu sendes til Kuwait. Ifølge Mette Frederiksen vil omkring 30-40 danske soldater, som har »operative« opgaver såsom sikringsopgaver på basen fortsat blive tilbage.

»Det er vigtigt for mig at understrege, at vi betragter det som en midlertidig løsning på en konkret sikkerhedssituation,« siger statsministeren.

Situationen i både Irak og Iran har udviklet sig dramatisk de seneste dage, efter USA’s drab på den højtstående iranske generalmajor Qassem Soleimani fredag morgen i Bagdad.

Soleimani var en af Irans vigtigste militære ledere og stod i spidsen for Quds-elitestyrken i Irans Revolutionsgarde. Hans død har udløst massive protester i Iran og skabt bekymring for egentlige krigshandlinger mellem USA og Iran.

Natten til onsdag tog Iran hævn ved at sende raketter mod to militærbaser i Irak, herunder Al Asad-basen - alle danskere meldes i god behold.

Nato-mission på pause

Ud over soldaterne på Al Asad-basen bidrager Danmark med otte soldater til Natos mission i Bagdad. Det er disse soldater, som allerede nu er trukket ud på ubestemt tid.

Nato-missionen er ikke en kampmission, men derimod en træningsmission, som supplerer og understøtter koalitionens indsats.

Opgaven er at rådgive det irakiske forsvarsministerium, kontoret for den nationale sikkerhedsrådgiver samt militære skoler og uddannelsesinstitutioner.

Efter planen skal Danmark i slutningen af 2020 overtage ledelsen af Nato-missionen fra Holland de næste to år. I 2021 skal omkring 210 danske soldater inklusiv et helikopterbidrag på op til tre helikoptere udsendes til Irak. Disse soldater afløser de ca. 130 mand på Al Asad-basen.

Det er på nuværende tidspunkt uklart om denne plan bliver ændret.

Nato har midlertidigt indstillet træningen af irakiske soldater, men Natos generalsekretær Jens Stoltenberg understregede mandag, at forsvarsalliancen ønsker at genoptage arbejdet så snart situationen tillader det.

Adskillige Nato-lande har dog allerede meddelt, at de trækker tropper ud eller flytter dem til andre steder i Irak på grund af spændingerne i regionen. Det gælder blandt andre Tyskland og Spanien.

Flere spanske soldater vil blive sendt til nabolandet Kuwait, mens et »reduceret antal« vil forblive i Irak, oplyste den spanske regering onsdag.

Fra tysk side flyttes omkring 30 soldater fra Irak til Jordan og Kuwait.

Det irakiske parlament vedtog søndag en resolution, der opfordrede landets regering til at sende alle udenlandske styrker ud af Irak, hvor de har været siden 2014 for at nedkæmpe IS - først fra luften og senere også på landjorden.

Danske soldater i god behold

Med nattens missilangreb på Al Asad-basen og en anden militærbase i Erbil i det nordlige Irak synes den største krigstrussel umiddelbart at være drevet over. Irans udenrigsminister Javad Zarif har meddelt, at Iran nu har »gennemført og afsluttet« en proportionel gengældelsesaktion rettet mod USA’s militær.

»Vi søger ikke en eskalering eller krig, men vi vil forsvare os mod enhver aggression,« skrev Zarif på Twitter onsdag morgen.

Udenrigsministeren fremhævede, at Irans angreb var udført i henhold til FN-pagtens artikel 51, der handler om retten til individuelt eller kollektivt selvforsvar i tilfælde af et væbnet angreb mod et medlem af FN.

Ingen danske soldater kom til skade i angrebet på Al Asad-basen, bekræfter Forsvaret.

»Angrebet på basen er hørt op og soldaterne har opholdt sig i sikkerhedsfaciliteter natten over. Soldaterne har tidlig morgen dansk tid haft mulighed for at kontakte deres pårørende,« siger oberst Jens Lønborg, der er chef for Forsvarskommandoens Operationsafdeling, i en udtalelse.

Som nævnt er træningen af irakiske styrker på Al Asad-basen midlertidigt indstillet, men derudover er der ikke noget, der har ændret sig for de 130 danske soldater dér - ud over at soldaterne har deres sikkerhedsudrustning med, når de bevæger sig rundt, oplyser Forsvaret.

Lektor forstår ikke bekymring for sikkerhed

Lektor ved Forsvarsakademiet, Peter Viggo Jakobsen, forstår ikke bekymringen for soldaternes sikkerhed, da trusselsniveauet - ifølge ham - er ved at finde tilbage til normalen fra før Iran-krisen.

»Det tyder ikke på, at det er særligt farligt for danskerne lige nu. Med de meldinger, der er kommet fra Iran og USA i dag, er sikkerhedssituationen faktisk blevet bedre. Det tyder på, at begge parter har tænkt sig at slappe af,« sagde han til Jyllands-Posten kort før, at regeringen meldte planen ud.

Lektoren peger på, at Irans gengældelsesangreb mod de to baser var langt mindre end frygtet.

»Jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet, at de ville nøjes med at slå 12 huller i sandet,« siger han.

Efter Mette Frederiksens pressemøde betegner Peter Viggo Jakobsen beslutningen om at sende soldaterne til Kuwait som »fornuftig«.

»Hvorfor skal de sidde i nogle lejre i Irak, når de alligevel ikke laver noget og kan komme under angreb?« siger han til Ritzau og fortsætter:

»Så har man i stedet for at trække dem helt hjem - hvilket nok ville få amerikanerne til at rynke brynene - lige flyttet dem ind over grænsen til Kuwait, hvor man må formode, at de er meget sikrere, fordi der har iranerne intet incitament til at lave angreb.«

BRANCHENYT
Læs også