Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Det er både i EU’s og Storbritanniens interesse at indgå et effektivt sikkerhedspartnerskab

Der er lagt op til svære forhandlinger om emner, der i yderste konsekvens har med borgernes sikkerhed at gøre, når brexit skal forhandles på sikkerhedsområdet.

Brexit - britisk farvel til EU
Arkivillustration: Rasmus Sand Høyer

No deal, small deal, big deal – på sikkerhedsområdet er der ingen økonomer til at sætte tal på konsekvenserne af diverse brexit-scenarier.

Det kan være en af grundene til, at der sjældent er debat om, hvad Storbritanniens EU-farvel betyder for sikkerheden. Men ligesom på handelsområdet er der i dag en voksende erkendelse af, at samarbejdet langtfra kommer til at fortsætte som hidtil. Og endda at Storbritannien måske er klar til at trække sig fra politiagenturet Europol og store migrations- og kriminalitetsdatabaser.

For Danmark, som med retsforbehold også står uden for dele af EU’s sikkerhedssamarbejde, kan disse forhandlinger blive et deja-vu fra folkeafstemningen i 2015. Her udkæmpede ja- og nej-siden nemlig også slaget mellem EU’s merværdi og national suverænitet.

De britiske forhandlingsoplæg, der blev offentliggjort sidst i februar, er dog mere konfrontatoriske end selv den mest hårdtslående danske nej-kampagne var. Oplægget starter reelt med at beskrive brexit som en sikkerhedsgevinst, »idet man fuldt ud genopretter suveræn kontrol over vores grænser og indvandringssystem«.

Vi mindes også om, at Storbritannien har verdens førende retshåndhævelsesinstrumenter og har været det land, der bidrog med mest data til Europol. På den baggrund gives chefforhandler David Frost mandat til at forhandle et sikkerhedspartnerskab, der:

  • skal indgås uafhængigt af handelspartnerskabet.
  • ikke på nogen måde begrænser det britiske juridiske systems autonomi.
  • ikke giver EU-Domstolen nogen rolle.

Alt sammen i et iøjnefaldende clash med EU’s forhandlingsmandat, og med det, den tidligere premierminister Theresa May lagde op til. Ved også at kræve at aftalen ikke må indeholde krav til, hvordan Storbritannien vælger at håndtere menneskerettighederne, tilgodeser man endda den lille gruppe af hardline konservative medlemmer, der ønsker at trække Storbritannien helt ud af den europæiske menneskerettighedskonvention.

Der er dermed lagt op til ganske svære – og grimme – forhandlinger om emner, der i yderste konsekvens har med borgernes sikkerhed at gøre.

Når det kommer til stykket, bliver det dog en vanskelig sag for David Frost at komme uden om, at briterne har klare interesser i et tæt og forpligtende sikkerhedssamarbejde. Det er bare seks år siden, at Storbritannien som EU-medlem foretog en revision af hele EU’s retlige samarbejde og i den forbindelse præsenterede en omhyggelig redegørelse for, hvorfor man for den nationale sikkerheds skyld var nødt til at være en del af 35 EU-tiltag. Disse tiltag har da også mere eller mindre eksplicit fundet vej ind i det britiske mandatudspil.

Et eksempel er Prüm-aftalen, der giver politiet adgang til at søge direkte i de øvrige medlemslandes registre efter dna-profiler og motorkøretøjer. Det kan f.eks. være, hvis man som led i efterforskningen af et hjemmerøveri finder dna-spor og vil undersøge, om en udenlandsk gerningsmand er på spil. Her fik briterne faktisk sat nogle ganske markante tal på EU’s merværdi: I et regeringsnotat fra 2015 hedder det, at uden Prüm tager det gennemsnitligt 143 dage at få et dna-match retur gennem Interpol. Med Prüm tager det 15 minutter. Det har ikke overraskende betydning for, hvor meget udveksling, der finder sted: I 2014-15 sendte de britiske myndigheder 69 dna-profiler til andre lande. Mindre end seks måneder efter, at Prüm blev tilgængelig, var det tal 9.931.

Det er således både i EU’s og Storbritanniens interesse at indgå et effektivt sikkerhedspartnerskab. Men lige nu er der på papiret mest af alt udsigt til et spil kylling. Dermed er det på høje tid at justere fokus, så debatten om det fremtidige forhold ikke længere kun handler om økonomi og handel.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

BRANCHENYT
Læs også