Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

USA’s »arbejdsheste« er lagt ned af coronavirussen

Mange af USA's latinoer er bange for at gå på arbejde, men de har heller ikke råd til at blive hjemme.

Corona rammer verden
En sæsonansat markarbejder fra Guatemala er i gang med at sortere meloner på en farm i Arizona. I år er omkring 30 af arbejderne rejst hjem før tid, fordi de var bange for coronavirussen. Foto: Ed Kashi Norma Chairez har arbejdet som stuepige i seks år, men for første gang er hun bange for at gå på arbejde. Foto: Ed Kashi

Læs flere artikler og lyt til podcasten “Vejen til Det Hvide Hus” på:
JP.DK/VALGIUSA

Solen bager, og midt på eftermiddagen viser termometeret 44 grader. Alligevel er en gruppe markarbejdere i Aguila – en flække med 1.100 indbyggere på Route 60 halvanden times kørsel fra Arizonas hovedstad, Phoenix – klædt på, som om det var en kold efterårsdag. Lange ærmer, handsker, bredskyggede hatte – og mundbind.

De er i gang med at høste gule meloner.

Ét hold mænd – bevæbnet med en lille krum kniv – skærer stilken over og lægger frugten op på en vogn foran sig. Her sorterer et andet hold melonerne og lægger dem i kasser, samtidig med at vognen langsomt bliver trukket frem af en traktor.

Det hele foregår i højt tempo, og de sveder. Men de beholder mundbindene på. Det har deres arbejdsgiver givet ordre til for at beskytte dem mod at blive smittet med coronavirus. Nogle har dog bundet et tørklæde for ansigtet i stedet.

30 rejste hjem

Ikke desto mindre er 20 af et hold på lidt over 400 sæsonansatte migrantarbejdere blevet syge. Ingen er døde, men frygten har været nok til at få mindst 30 til at rejse hjem til Guatemala, hvor mange af dem kommer fra.

Resten bor i barakker med køjesenge og 10-14 mennesker i hvert hus. Det giver virussen gode betingelser, selv om arbejderne gør rent hver dag.

Giusus Andres er 37 år og har arbejdet her hver sæson i otte år. Han er »en smule bekymret«.

»Det nytter ikke noget at gå rundt og være bange hele tiden, og vi spiser sundt,« siger Giusus Andres på spansk, inden han bøjer sig ned og fortsætter arbejdet.

Det synes at være en udbredt holdning her, men måske burde markarbejderne være mere nervøse.

Tal fra Californien viser, at relativt set bliver tre gange så mange latinamerikanere smittet end hvide. USA’s Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC) har nationalt opgjort tallet til fire gange så mange.

Markarbejdere er i gang med at høste meloner. Selvom de bærer ansigtsmasker og passer på, er 20 ud af 400 arbejdere blevet testet positive for covid-19. Video: Ed Kashi

Latinoer i USA

Antallet af latinamerikanere i USA blev i 2019 anslået til at udgøre 60,6 millioner svarende til godt 18 pct. af befolkningen.

Det er en stigning på næsten 10 millioner siden 2010.

Derudover vurderes der at være mellem 10,5 og 12 millioner illegale migranter i USA, hvoraf en meget stor del er latinoer.

Kilde: US Census Bureau/Brookings

Det skyldes bl.a., at mange latinamerikanere i stil med USA’s øvrige minoritetsgrupper arbejder i job, hvor det er umuligt at blive hjemme og isolere sig. Frontlinjearbejder, kalder amerikanerne det.

»Grundstenen og rygraden i vores mest nødvendige arbejdsstyrke,« kaldte Californiens guvernør, Gavin Newsom, dem i forrige uge.

Det er dog sjældent en ære, som kommer med mange fordele. Lønnen ligger typisk lavt, og ofte er der ikke meget hjælp at hente, hvis det går galt.

USA’s kongres har diskuteret, om den skal inkludere et risikotillæg i sin næste corona-støttepakke, men foreløbig har det kun opbakning fra Demokraterne i Repræsentanternes Hus.

Et stort dilemma

Melissa Ruiz og Daniel Carrera ved, hvordan det er at stå alene med det hele.

De har begge haft covid-19. Carrera er stadig svag og kommer let til at hive efter vejret. Men den værst ramte er Carreras far. Han har ligget indlagt i flere uger, og parret har lige besøgt ham, fordi hospitalet ringede og sagde, at de skulle komme og sige farvel.

Mod lægernes forventning vågnede den 65-årige mand op og trykkede sin søn i hånden. Sorg blev vendt til glæde. Men det har også givet Ruiz og Carrera et dilemma.

Mens behandlingen relateret til covid-19 er dækket af staten, skal de nu forsøge at stampe op mod 60.000 kr. – beløbet er usikkert –
op af jorden til faderens efterbehandling. For dem svarer det til flere måneders indkomst. Sandsynligvis vil faderen ikke overleve alligevel.

Carrera holder en hånd op foran øjnene og gnider sig i ansigtet. Parret kæmper i forvejen med at få økonomien til at hænge sammen. Carrera har mistet sit job i en japansk restaurant, og han kan ikke få arbejdsløshedsunderstøttelse, fordi han først nu er i gang med at søge om amerikansk statsborgerskab.

Ruiz, som før gik hjemme og tog sig af deres tre børn, er begyndt at køre ud med takeawaymad. De har også lavet en frugtbod foran deres hus.

»Jeg føler et ansvar for at tage mig af ham. Han boede hos mig, og jeg er den eneste i familien her,« siger Carrera, der har ringet til sine brødre i Mexico for at diskutere, hvad de skal gøre.

Norma Chairez er bange for at havne i en lignende situation. Hun har de seneste seks år været stuepige på Hotel Ramada Central i Phoenix, men for første gang er hun utryg ved at tage på arbejde.

»Jeg gør værelser rene efter mennesker, og jeg ved intet om, hvor de har været,« siger den 45-årige mexicaner, mens hun kaster et lagen ud i luften, så det breder sig ud over sengen foran hende.

Hun folder derefter kanterne ind under madrassen, så stoffet bliver strakt ud som en dug over et bord.

Norma Chairez vil ikke fortælle, om hun opholder sig illegalt i USA, men det gør mange af hendes kollegaer, og de taler jævnligt om, hvad de skal gøre, hvis de bliver syge. På hotellet er der mange gæster, som ignorerer kravet om mundbind eller påbuddet om maksimalt at være fire personer i elevatoren ad gangen.

Arizona er ellers hårdt ramt af virussen. Den 1. juli var 84.000 registreret smittet. Det tal er nu steget til omkring 180.000.

Chairez finder gæsternes opførsel egoistisk, men hun siger ikke noget. I stedet sørger hun for konstant at have handsker og mundbind på. Fra hun møder ind kl. 8 om morgenen til kl. 17, når hun får fri og tager hjem.

»Men jeg tænker over det hele tiden,« siger Chairez, hvis søster allerede har haft covid-19. Hun lå syg i tre uger.

I Fuente de Agua Viva-kirken 15 minutters kørsel fra hotellet fortæller præsten Dora Garcia, at mange er bange.

»Men folk går på arbejde alligevel, som om virussen ikke er her. Mange har ingen papirer og kan ikke få noget hjælp. De har brug for deres løn,« siger Garcia fra passagersædet i kirkens pickup.

Ris og bønner

Bilen er lastet med ris og bønner i sække. Hun og kirkens anden præst er på vej til Aguila for at dele mad ud til migrantarbejderne, og amerikanerne burde være mere taknemmelige for deres indsats, mener hun. Var det ikke for dem, ville USA mangle mad på bordet. I Californien udgør latinoer f.eks. 93 pct. af arbejdskraften i landbrugssektoren. De er også den dominerende arbejdskraft på mange slagterier.

»Det er job, som ingen amerikanere vil have. Latinoer er USA’s arbejdshest. Vi er en velsignelse for dette land,« konstater den 60-årige præst og undrer sig også over, hvordan migranter uden papirer kan få lov til at betale skat, men stadig ikke få nogen hjælp, når de har brug for det.

»Hvordan kan du betale skat og være her illegalt,« spørger Garcia.

Det er dog ikke noget, Dora Garcia giver præsident Donald Trump ansvaret for. Sådan har det været under skiftende præsidenter, og Garcia planlægger at stemme på Donald Trump ved præsidentvalget den 3. november, fordi han har gjort indhug i abortretten.

»Men Trump ved du, hvad du får,« siger hun.

I Aguila kører præsterne først ud til melonmarken, hvor arbejderne snart kan holde fyraften efter en arbejdsdag på næsten 12 timer.

De begyndte kl. 05.30 i morges. Nu nærmer klokken sig 15, men ofte arbejder de endnu længere.

De mange migrantarbejdere, der er rejst hjem, udløser ekstra arbejdstimer for de tilbageværende.

»Men det er de fleste glade for. De får 13 dollars i timen, og på to-tre dage kan de tjene, hvad der svarer til en månedsløn i Guatemala,« siger Jose Moreno, den 67-årige arbejdsleder på farmen, hvor der også dyrkes broccoli, selleri og vandmeloner.

Han har arbejdet her i 33 år, og under den hvide cowboyhat er huden solbrændt og læderagtig.

Jose Moreno er ikke personligt bekymret for coronavirussen. Han drikker en masse te med citron og ingefær for at blive ved med at være sund, men derudover sætter han sin lid til en højere magt i stedet for at bære mundbind.

»Min beskytter er deroppe,« siger han og peger op mod himlen.

Få det amerikanske valg i ørerne med podcasten ”Vejen til Det Hvide Hus”.

Vil du have vores bedste Indblik-artikler direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de fem nyeste artikler fra Jyllands-Postens Indblik-sektion hver dag kl. 16 - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse.

BRANCHENYT
Læs også