Politik

Klasserene Frederiksen ville ikke bluffe, men hun risikerer alligevel at skuffe

Analyse: Nu venter den store tryktest af Frederiksens længe ventede pensionsmodel. Det lange forspil har øget forventningerne til et niveau, hvor mange nemt kan blive skuffet, når realismen rammer.

Få udvalgte slagteriarbejdere var med ved fremlæggelsen af regeringens nye forslag om en tidlig pension til nedslidte. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Det skulle selvfølgelig være på Danish Crown i Horsens. For rigtig at få fornemmelsen af, hvordan statsministerens vigtigste valgløfte om tidlig pension nu bliver til virkelighed for de hårdtarbejdende slagteriarbejdere. Flere gange fik hun understreget, at det bluff, som Venstre beskyldte hende for i valgkampen, sagtens kunne realiseres. Men med osten på disken er hullerne også synlige. Både for vælgerne og de partier, der skal være med til at forhandle modellen på plads.

Selve pressemødet fandt sted i et telt på parkeringspladsen. Med aircon og fin frokost. De få slagteriarbejdere, der var inviteret ind, var nøje udvalgt, og der var flere spindoktorer, end der var arbejdere. Et professionelt rådgivningsfirma havde for en sikkerheds skyld forsynet journalister med slagteriarbejdernes grundoplysninger i forvejen. Peter Jacobsgaard på 62 år »vil være iført arbejdstøj«, lød det allerede flere timer inden mødet. Således havde en hær af akademikere fuldstændig styr på den imiterede virkelighed. Jacobsgaard passede da også perfekt ind i den nye pensionsmodel. ..

BRANCHENYT
Læs også