Politik

Holland stopper minkavl om et halvt år efter coronaudbrud

På flere minkfarme har der været coronaudbrud. Derfor fremskynder Holland beslutning om stop for minkavl.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Scanpix.

Egentlig skulle minkavlen i Holland først være stoppet i 2024, men på grund af flere udbrud med coronavirus fremskyndes den beslutning nu.

Senest 1. marts næste år skal alle minkfarme i Holland være lukket ned, har den hollandske regering besluttet fredag. Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Over 40 minkfarme i Holland har været ramt af coronavirus under krisen.

Minkavlerne i Holland får på grund af beslutningen kompensation til en værdi af cirka 180 millioner euro. Der er i omegnen af 150 minkfarme i Holland.

Det første udbrud med corona på en hollandsk minkfarm skete i april. Her blev der tillige berettet om, at coronavirusset var blevet overført fra mink til mennesker.

Minkskind bruges til at producere pels, som blandt andet benyttes i jakker.

Holland er ikke det eneste land, hvor minkfarme har været centrum for coronaudbrud. Også i Danmark har der været smitte med corona blandt flere minkbesætninger.

Ifølge ny forskning kan virusset sprede sig fra mink til mennesker. Det har en gruppe forskere fra Aalborg Universitet og Statens Serum Institut konkluderet.

Det første smittetilfælde med coronavirus på en minkfarm i Danmark blev opdaget i juni. De tre første minkfarme i Nordjylland, der blev ramt af coronavirus, måtte aflive deres besætninger af mink.

Det har fået blandt andet Dyrenes Beskyttelse til at sige, at Danmark bør indføre et forbud mod minkavl.

- Når vi holder titusindvis af dyr ekstremt tæt sammen og under meget unaturlige og stressende forhold, så er det en invitation til, at nye sygdomme opformeres og spredes mellem dyrene i besætningerne.

- Man kan forsøge at holde sygdomme ude, men kommer de først ind for eksempel gennem en smittet medarbejder, der måske ikke engang selv kender til sin smitte, så har vi balladen, lød det i juni fra Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.

Udbruddene på de danske minkfarme fik Fødevarestyrelsen til at sætte gang i en omfattende screeningsproces, hvor 120 minkfarme blev undersøgt for coronavirus.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.