• For abonnenter

»Når sirenerne lyder, leger vi brandmænd. Så gælder det om at komme i beskyttelsesrummet på under et minut«

Den 31-årige Irina bor i Vestukraine med sin mand og to små børn. Fra invasionens dag et og en uge frem skriver hun dagbog til Jyllands-Posten. En dagbog om had, vrede og om at vække børnene, når bombealarmerne lyder.

Jeg går på Instagram for at lede efter krigen og ender i en labyrint af grimme overraskelser, som er svær at gennemføre med åbne øjne. Her er videoer af en bomberamt bil, hvor en gammel mand ligger blødende med lemmer strittende ud til alle sider. Her er billeder af grædende børn.

Det er torsdag den 24. februar. For få timer siden sendte den russiske præsident, Vladimir Putin, militæret ind i Ukraine fra nord, øst og syd på samme tid, og et af de første angreb er russiske missiler, der smadrer lufthavnen i den vestlige by Ivano-Frankivsk.

Jeg søger på de sociale medier efter en kvinde, der bor i området, og som ligner mig: I starten af 30’erne, født nogenlunde samtidig med Murens Fald og med små børn.

Tilfældigt falder jeg over et billede af en familie. Moderen har rødmalede læber, blankt mørkt hår og øjne, der er omkranset af sminke. Hun sidder i havfruestilling og læner sig ind over sine to små børn, faderen holder armen omkring sin familie. De griner blandt lyskæder, hvide silkelagner og pladevat. Åbenlyst årets julefoto.

Teksten til billedet er på ukrainsk. Jeg oversætter via Google.

»Jeg sov meget let i nat. Som hele den foregående uge drømte jeg om raketter. Jeg blev vækket af min søster og min mor, der råbte: Rejs dig, det er startet. Vores lufthavn er bombet. Jeg troede ikke, jeg skulle leve i sådan en tid.«

Kvindens åbne Instagram-profil er fyldt med billeder af hendes børn, der krammer og griner. Billeder af familien i ens julesweater, drengen til taekwondo, fødselsdage med lys i kagen, kys i solnedgangen på ferie, børnenes pottetræning, anbefalinger af bøger og hudplejeprodukter.

Jeg tilføjer den ukrainske kvinde som ven, skriver til hende og spørger, om hun vil skrive dagbog for en dansk avis i de kommende dage.

Billedet af den bekymringsfrie ukrainske familie lagde den 31-årige Irina på Instagram kort tid efter, at den russiske præsident Vladimir Putin havde annonceret den russiske invasion af Ukraine. Siden har familiens hverdag ændret sig drastisk. Foto: Privat

»Hej, jeg hedder Irina. Sig til Vesten, at de skal hjælpe os,« skriver hun og vil se bevis for, at jeg er journalist.

Jeg sender billeder af mig selv, min arbejdsplads og mine børn, dateret som dokumentation.

Irina skriver, at hun er 31 år gammel, gift og har en dreng på fem og en datter på tre år. Familien bor i Ivano-Frankivsk, en by i Vestukraine, lidt mindre end Aarhus. Her blev Irina født i 1990 og voksede op med en lillesøster, en mor og far, der begge arbejdede som ingeniører. Her læste hun historie på universitetet, mødte sin mand og fik to børn.

For to uger siden havde Irina tænkt, at en russisk invasion var utænkelig. I dag skal hun i kælderen for at bygge et beskyttelsesrum, så familien er klar, når bombealarmerne hyler.

I aftes kiggede sønnen på hende og spurgte:

»Mor, hvad skal vi gøre, hvis vi ikke kan nå at flygte, når fjenden kommer?«

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.