- For abonnenter
Afgørelsens time i minksagen. Her er fem scenarier, der viser, hvad der kan ske
Torsdag kommer en længe ventet rapport om regeringens største politiske møgsag i denne valgperiode. Minkkommissionens beretning har potentiale til at vende op og ned på dansk politik.
Efter 74 afhørte vidner, millioner af undersøgte dokumenter, furore om slettede sms’er og anklager om grundlovsbrud nærmer valgperiodens største politiske sag sig sin foreløbige kulmination.
Torsdag kl. 11 afleverer Minkkommissionen sin beretning om minksagen til Folketingets særlige granskningsudvalg. Lidt senere bliver den offentliggjort. Rapporten skal svare på, hvad der skete, da regeringen i november 2020 besluttede, at alle mink i Danmark skulle aflives, uden at der var lovhjemmel til at kræve dette.
Kommissionen kan udtale kritik af embedsmændenes ageren i sagen, men om forløbet skal have konsekvenser for regeringen og dens nuværende eller tidligere ministre, er det Folketinget, der bestemmer. Og her vil meget afhænge af, hvordan særligt tre partier reagerer på rapporten.
Jyllands-Posten skitserer her fem scenarier for minkrapportens efterspil.