- For abonnenter
Forslag markerer nyt skridt på vej mod endeligt farvel til forbrændingsmotoren
Stort set alle nye lastbiler skal fra 2040 køre på el, hvis det står til Europa-Kommissionen. Dermed følger de tunge køretøjer i hjulsporet fra bilerne, der tager endeligt afsked med forbrændingsmotoren i 2035.
BRUXELLES
300 kilometer. Så langt kan den 10 tons tunge Renault-lastbil køre på en enkelt opladning af de fem store batterier, der gemmer sig under bugen.
»Nogle chauffører bliver stressede over rækkevidden i starten, når de skal lære den at kende,« siger Tim Docx og sætter sig til rette i førersædet.