Politik

Politisk flertal enig om ny milliardstøtte til Ukraine

Fem ministre og repræsentanter fra aftalepartierne holdt onsdag morgen pressemøde i Finansministeriet om en ny Ukraine-fond. 

Artiklens øverste billede
Danmark øger nu sit bidrag til Ukraine. Foto: Reuters/Stringer

Et politisk flertal har besluttet i 2023 at oprette en såkaldt Ukraine-fond på 7 mia. kr., der primært skal sikre våbenstøtte, men også gavne civile og erhvervslivet i det krigshærgede land.

Bag aftalen står partierne bag det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik, der blev indgået i marts 2022, SVM-regeringen, SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige.

»Det er et meget betydeligt bidrag, vi laver, og det bliver gjort på en økonomisk ansvarlig måde ved, at vi letter finanspolitikken en anelse og tager lidt af overskuddet i 2023 og hjælper ukrainerne,« konstaterede finansminister Nicolai Wammen (S) på pressemødet, hvor han var flankeret af fem ministre og repræsentanter fra aftalepartierne.

Fonden skal i alt råde over 7 mia. kr. i 2023, hvoraf 5,4 mia. kr. skal gå til militærstøtte herunder indkøb og donation af nye våben, øvrigt militært materiel og træningsindsatser. 

Af aftaleteksten fremgår det, at man i regi af fonden hurtigst muligt iværksætter konkrete træningsbidrag og donationer af en række våben herunder ammunition, bomberydningsrobotter, panserminer, drivladninger og luftforsvarsmissiler. Den nye donationspakke løber ifølge fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen(V) op i et beløb på 1 mia. kr. 

»Vi får nu ny mulighed for at yde donationer til Ukraine og deres kamp mod Rusland,« sagde ministeren.

1,2 mia. kr. skal ifølge aftalen gå til civil og humanitær støtte.

Formålet med den civile støtte vil bl.a. være akutte og humanitære indsatser samt mere langsigtede indsatser og samarbejde med den ukrainske stat henimod genopbygning af landet. 

De resterende 400 mio. kr. i 2023 skal gå til støtte af erhvervsindsatser. 

Pengene skal bruges til etableringen af en statslig låne- og garantiordning for Danmarks Eksport & Investeringsfond. Med låne- og garantiordningen kan der ydes langsigtede lån og garantier på eksport til investeringer i Ukraine inden for en ramme på i alt ca. 1 mia. kr. 

Ordningens primære formål er at understøtte danske virksomheders mulighed for at bidrage til genopbygningen af Ukraine. 

Aftalen skal primært finansieres ved at lempe finanspolitikken med ca. 0,2 pct. af bnp i 2023, hvilket frigiver 5,6 mia. kr. – 241 mio. kr. findes i en reserve til internationale operationer, mens 1,2 mia. kr. finansieres via udviklingsbistanden.

Ukraine-fonden blev officielt lanceret onsdag klokken 15 på Marienborg.

»Der er et stort og akut behov for yderligere hjælp. Derfor er jeg stolt over, at vi har et bredt politisk flertal for at fastholde det høje niveau af støtte,« sagde statsminister Mette Frederiksen (S) i en pressemeddelelse.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.