Politik

Eksperter advarer mod dobbelt risiko ved ny selskabsform

Investeringer i arbejdspladsen kan virke tillokkende, hvis alternativet er lukning og fyring, men man skal tænke sig grundigt om og stille de samme krav som enhver anden risikovillig investor, inden man sætter sine lønkroner i et medarbejderinvesteringsselskab, advarer flere eksperter.

Tænk dig godt om, hvis din arbejdsplads er ved at gå neden om og hjem, og du investerer dine lønkroner i et redningsforsøg. Sådan lyder rådet fra flere eksperter.

Folketinget førstebehandler i dag et lovforslag om såkaldte medarbejderinvesteringsselskaber, hvor medarbejderne kollektivt går ind og investerer i en nødlidende virksomhed. Den nye selskabsform er affødt af den redningsplan, som blev strikket sammen for at bevare Danish Crowns slagteri på Bornholm, og et bredt flertal i Folketinget står bag lovforslaget, der muliggør medarbejderinvesteringsselskaber.

På Bornholm stemte de 200 slagteriarbejdere på slagteriet i foråret ja til, at 3,5 pct. af deres løn går ind i et medarbejderinvesteringsselskab, der skal være med til at finansiere investeringer i produktionsapparatet, som igen skal gøre det rentabelt at drive slagteriet. Først når - eller hvis - driften er blevet rationaliseret med 25 mio. kroner, begynder medarbejderne at få deres penge tilbage fra selskabet. Udbetalingerne sker tidligst i 2017, så indtil videre er medarbejderne reelt gået 3,5 pct. ned i løn.

Den mulighed for at være med til at redde sin arbejdsplads via et medarbejderinvesteringsselskab, vil Folketinget nu åbne for generelt. Fra flere sider i fagbevægelsen har der lydt krads kritik i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget, men en række af kritikpunkterne er indarbejdet i det endelige lovforslag, og både LO og slagteriarbejdernes fagforening, NNF, er tilfredse med, at medarbejderinvesteringsselskaber nu bliver en mulighed.

Men selv om det i kampens hede kan virke oplagt at være med til at redde sin arbejdsplads og undgå fyring, skal man tænke sig grundigt om, lyder rådet fra professor på CBS, Niels Westergård-Nielsen.

»Man løber en dobbelt risiko, for der er ingen garantier for, at redningen lykkes, og så har man mistet både sine penge og sit arbejde. Man kan sammenligne det lidt med en direktør, der efter krav fra bestyrelsen får en del af sin løn som aktieoptioner i virksomheden, fordi han så rammes på sin privatøkonomi, hvis virksomheden ikke klarer sig godt,« siger Niels Westergård-Nielsen.

»Den slags får en direktør som regel en pæn kompensation for.«

Pengene, der går ind i et medarbejderinvesteringsselskab, går i første omgang uden om skattevæsenet på samme måde som pensionsindbetalinger, men hvis pengene kommer ud igen, bliver de beskattet som personlig indkomst. Det har fået bl.a. Advokatrådet til høringssvarene til lovforslaget at advare om, at skattefordelen for medarbejderne ikke er tilstrækkelig stor til at gøre investeringen attraktiv.

Privatøkonom i Danske Bank, Las Olsen, peger også på, at man er dobbelt udsat ved at investere i at redde sin egen arbejdsplads.

»Man risikere at miste både sit arbejde og sine penge, for man kan jo godt risikere, at virksomheden går ned alligevel,« siger Las Olsen.

»Hvis man stod uden for og skulle investere en pose penge, ville man nok sige, at sådan en investering var for risikabel, og det er jo også god investeringsskik, at man ikke skal sætte alle sine penge et sted, men netop sprede risikoen.«

Måske alligevel en god idé

Alligevel kan der ifølge Las Olsen være ting, der taler for at gå med i et medarbejderinvesteringsselskab, hvis alternativet er, at virksomheden lukker og jobmuligheder ser sorte ud, som de kan gøre for en slagteriarbejder på Bornholm eller for andre medarbejdergrupper i andre udkantsområder.

»Det kan være for snævert at se rent investeringsmæssigt på det, og hvis det er med til at bevare arbejdspladsen, er der jo også en værdi i det. Men man skal gå ind i det med åbne øjne og få lavet en ordentlig professionel vurdering af, om redningsplanen er realistisk,« siger Las Olsen.

Direktør i konsulentvirksomheden Iris Group, Jens Nyholm, der bl.a. står bag en omfattende analyse af, hvorfor danske virksomheder har overlevet eller er gået ned som følge af globaliseringen, understreger, at man skal tænke sig godt om. Redningsplanen skal rette op på de grundlæggende forhold, som har bragt virksomheden på randen af lukning, eller vil det populært sagt være som at tisse i bukserne.

»Der er produktion, som har svært ved at overleve i Danmark, og det vil typisk være masseproduktion. Derfor skal man som medarbejder stille de samme krav, som enhver anden risikovillig investor og kræve en ordentlig analyse af årsagerne til problemerne og en realistisk overlevelsesplan,« siger Jens Nyholm.

»Men hvis der er tale om midlertidige problemer, som at man har mistet en stor kunde, eller har behov for investeringer for at komme fra A til B i markedet, kan det give god mening. Og så må man jo også sige, at der er steder i landet, hvor alternativerne for medarbejderne kan være svære at få øje på.«

Også Niels Westergård-Nielsen peger på, at et medarbejderinvesteringsselskab kan være en bedre ide på Bornholm end andre steder i landet, hvor jobmulighederne for en fyret slagteriarbejder er større. Samtidig er et medarbejderinvesteringsselskab de facto med til at sænke lønnen, understreger han, og det kan i sig selv være en del af løsningen.

»I land, der producerer 21 mio. svin om året, er det svært at forestille sig, at vi slet ikke skulle have slagteriproduktion, men slagteribranchen er højere lønnet i Danmark end i mange andre lande. Der er ikke mange slagteriarbejdere i Danmark, som er i nærheden af mindstelønnen,« siger Niels Westergård-Nielsen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.