Politik

Forkert EU-kurs vil koste dansk erhvervsliv dyrt

EU’s grønne omstilling driver Danmarks eksport af energiløsninger, som sidste år satte ny rekord med 67,6 mia. kr. Skal eksporteventyret fortsætte, kræver det imidlertid, at EU-landene enes om ambitiøse klimamål frem mod 2030.

Artiklens øverste billede
Der står meget på spil for dansk industri, når EU's stats- og regeringsleder i dag mødes i Bruxelles, for at nå til enighed om EU's 2030-klimamål.

ANALYSE - En milliarddyr lussing.

Det er, hvad en sværm af danske virksomheder forankret i EU’s grønne omstilling risikerer, hvis EU’s stats- og regeringsledere ikke formår at finde sammen om nye, ambitiøse EU-klimamål frem mod 2030.

De 28 EU-ledere mødes torsdag og fredag i Bruxelles for at nå til enighed om klimamålene.

At det ikke er nogen let øvelse understreges af, at forhandlingerne om 2030-målene kørte af sporet i marts. Nu sidder EU’s ledere så igen ved forhandlingsbordet, og selv om tiden menes at læge alle sår, så er man ikke kommet meget videre.

Nærmest tværtimod, lyder det fra flere sider.

Den økonomiske krise kradser nemlig fortsat i mange af de 28 EU-lande. Derfor er der ingen stemmer i at stille sig op på en grøn piedestal og vifte med gigantiske milliardregninger for en grøn omstilling.

Truer med store tab af EU-job

At en grøn energikurs på ingen måde er gratis, kender danske virksomheder og forbrugere alt til.

Senest har regeringen løftet sløret for, at den grønne omstilling alene frem mod 2020 vil udskrive regninger til virksomheder og forbrugere på 47 mia. kr. i form af den såkaldte PSO-afgift, som fungerer som en grøn elafgift, der bruges til at finansiere den grønne omstilling.

Og så dækker de 47 mia. kr. endda langt fra hele regningen, idet tocifrede milliardudgifter til nye elforbindelser ikke er medregnet i de 47 mia. kr.

Så den grønne kurs er ikke gratis, og det er den primære årsag til, at EU’s ledere har umanerlig svært ved at blive enige.

Bedre bliver det næppe af, at kritikere som de europæiske industrigiganters sammenslutning Business Europe advarer om, at slår EU ind på en endnu mere ambitiøs klimakurs vil stigende udgifter til grøn energi betyde hundredtusinder af tabte job, fordi virksomheder vil bukke under eller flytte produktionen til lande uden for EU, der ikke er ramt af de samme grønne regninger.

Jagter en bid af 41.000 mia. kr.

Det er i det lys, at flere af Danmarks frontløbere på den grønne energiscene for nylig gik på barrikaderne.

»Det er en afgørende beslutning for klimaet, men også for de danske virksomheders eksportmuligheder og dermed for væksten,« lød det fra bl.a. Danfoss, Dong Energy, Grundfos, Novozymes og Vestas i kampen for ambitiøse 2030-mål.

At der står meget på spil for dansk erhvervsliv, understreges af, at Danmarks eksport af energiteknologi sidste år rundede rekordhøje 67,6 mia. kr. Heraf gik 65 pct. til EU-lande.

Eksport af energiteknologi
(mia. kr.) I alt EU-lande
2013 67,6 44,1
2012 61,0 37,0
2011 60.4 36,2
Kilde: Klima- og Energiminiisteriet.

Samtidig viser nye tal fra det Internationale Energiagentur, IEA, at 80 pct. af den europæiske energiforsyning vil være udtjent inden 2035, hvilket vil kræve nye energiinvesteringer i EU-landene for astronomiske 41.000 mia. kr.

Det er selvsagt et beløb, der giver mange virksomheder blod på eksport-tanden.

Kvotesystemet kan skabe splid

Slagsmålet om EU’s nye klimakurs bliver dog ikke nemmere af, at EU’s fremmeste klimavåben, CO2-kvotesystemet, er nødlidende.

Prisen på CO2-kvoter er i dag så lav, at systemet, der var tænkt til at drive den grønne omstilling blandt EU’s energiproducenter og energitunge virksomheder, på det nærmeste har spillet fallit.

Derfor ventes det, at flere lande vil forsøge at skubbe et forslag om at komme kvotesystemet hurtigt til hjælp ind på forhandlingsbordet, og det vil næppe gøre forhandlingerne nemmere.

I hvert fald viste sidste års politiske slagsmål om en midlertidig lappeløsning for kvotesystemet, der midlertidigt fjernede 900 mio. CO2-kvoter fra markedet, at det krævede næste magiske forhandlingsevner at nå til enighed.

Selv om fronterne står skarpt, og mange nationale særinteresser vil blive bragt i spil ved forhandlingsbordet, har der alligevel vist sig en åbning for en 2030-aftale.

Paradoksalt nok ikke fordi EU-landene de senere år har været vidne til et stigende antal vejrfænomener, som mange eksperter tilskriver et skift i klimaet. I stedet kommer åbningen fra øst. Fra Rusland.

Krise i Ukraine har skabt en åbning

Krisen i Ukraine har fået mange EU-lande til at erkende nødvendigheden af, at EU ændrer energipolitisk kurs. Som tingene står i dag, er EU nemlig total afhængig af import af energi, og en stor del af den kommer fra Rusland.

Årligt bruger de 28 EU-lande 400 mia. euro på at importere energi. Heraf ender 140 mia. euro direkte i Ruslands lommer, viser nye EU-tal.

Det svarer til, at EU-landene, der har indført sanktioner mod Rusland i protest mod landets indblanding i konflikten i det østlige Ukraine, hver dag sender tæt ved 3 mia. kr. til Rusland.

Samtidig presses EU’s stats- og regeringschefer af det faktum, at EU-Parlamentet allerede har meldt ud, at man støtter en kurs med tre bindende mål: CO2-redukton på 40 pct., grøn energi skal stå for mindst 30 pct. af energiforbruget og et energieffektivitetsmål på 40 pct.

Derfor har mange svært ved at se, at det klima- og energipolitiske topmøde ender som en regulær fuser. Og det er det strå, som sværmen af danske virksomheder forankret i den grønne omstilling klamrer sig til.

Men uanset hvordan klimaslagsmålet ender, er meldingen dog den samme i politiske kredse og i de mange interesseorganisationers baglande: Det bliver en blodig kamp, for indsatserne er gigantiske.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.