Politik

Uændret pensionsalder koster 50 mia.

Levetiden er steget så meget siden velfærdsaftalen i 2006, at pensionsalderen bør hæves til 69 år, når politikerne næste år skal tage stilling til yderligere forhøjelse af pensionsalderen. Hvis Folketinget ikke følger den aftalte automatik mellem levealder og pensionsalder, bliver prisen 50 mia. kroner, viser tal fra Finansministeriet.

Artiklens øverste billede
Der kan blive endnu længere til folkepensionen, hvis partierne bag velfærdsaftalen gør alvor af den aftalte automatik mellem stigning i levealder og pensionsalder. Men alternativet er et hul i statskassen på 50 mia. kroner, viser tal fra Finansministeriet.

To år længere til folkepensionen betyder meget for den enkelte, men prisen for statskassen ved at undlade yderligere forhøjelse af pensionsalderen er også til at tage at føle på. Hvis politikerne ikke gør alvor af den automatik mellem stigning i levealderen og pensionsalderen, som blev aftalt med velfærdsaftalen i 2006, og som første gang skal op i Folketinget næste år, bliver regningen et hul i statskassen på 50 mia. kroner. Det viser tal fra Finansministeriet.

»Samlet set vurderes levetidsindekseringen at styrke de offentlige finanser varigt med 2,5 pct. af BNP, svarende til 50 mia. kroner. Uden levetidsindekseringen af pensionsalderen ville der med andre ord skulle gennemføres varige stramninger for 50 mia. kroner for at sikre en holdbar udvikling i den offentlige økonomi,« hedder det langt inde i Finansministeriets økonomiske redegørelse fra januar i år.

Og ifølge Finansministeriet bliver der dermed »før eller siden behov for markante tilpasninger« på enten indtægtssiden i form af øget skat eller på udgiftssiden i form af f.eks. lavere service- eller pensionsydelser.

Også de økonomiske vismænd har advaret om, at holdbarheden i dansk økonomi sættes over styr, hvis politikerne ikke gør alvor af den aftalte indeksering af pensionsalderen.

I 2006 aftalte partierne bag velfærdsaftalen, at alle fremtidige årgange i princippet skulle have udsigt til 14,5 med folkepension. Derfor blev folkepensionsalderen i første omgang sat op til 67 år i 2027 med gradvis indfasning fra 2024. I 2011 aftalte VK-regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Radikale en fremrykning, så folkepensionsalderen nu er 67 år fra 2022.

Men det er ikke længere nok med den udvikling i restlevetid for 60 årige, som er sket siden 2006, og som er omdrejningspunktet for den reguleringsordning, som var et centralt punkt i velfærdsaftalen. Reguleringsordningen går ud på, at partierne bag velfærdsaftalen skal sætte sig sammen i 2015 og ud fra en nøje beskrevet beregningsmetode, tage stilling til om og hvor meget folkepensionsalderen skal sættes op til i 2030.

Restlevetiden for 60 årige er steget med 1,4 år siden 2006, og med den fastlagte beregningsmetode betyder det, at folkepensionsalderen i 2030 burde være 69 år. Der er dog begrænsninger på reguleringsordningen, så pensionsalderen højst kan sættes op med et helt år ad gangen med 15 års varsel.

Derfor kan politikerne allerede nu se ud til at skulle tage den upopulære beslutning om højere pensionsalder igen i 2020 og måske også 2025, siger direktør i tænketanken Kraka, Jakob Hald. Han har som daværende afdelingschef i Finansministeriet med helt tæt på processen, da velfærdsaftalen blev til med deltagelse af Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale.

»Jeg mener, at der skal besluttes indeksering/højere pensions- og efterlønsalder både i 2015 og 2020 - og måske endda 2025 - med de tal, vi har for levetiden - og givet  at levetiden ikke falder fremadrettet,« siger Jakob Hald.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.