Politik

Dansk minister i aktion for at beholde voldgift i frihandelsaftale

Mens EU's nye handelskommissær tilsyneladende overvejer at pille det kontroversielle voldgiftstribunal ISDS ud af en transatlantisk frihandelsaftale, er Danmarks handels- og udviklingsminister gået i offensiven for at sikre, at ISDS-mekanismen forbliver en del af en mulig aftale mellem EU og USA.

Artiklens øverste billede
Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S).

Det fremgår af et brev, som den danske minister og en række europæiske ministerkolleger har sendt til den tiltrædende handelskommissær. Det skriver Information.

ISDS, som er en mekanisme til investor-stat-tvistbilæggelse, vil give internationale investorer og virksomheder ret til at anlægge erstatningssager mod f.eks. den danske stat ved et voldgiftstribunal, hvis man mener, at nye danske love eller regler fratager virksomheden en forventet fremtidig indtjening. Tribunalerne opererer uden om og rangerer over de nationale domstole og udgøres typisk af tre private advokater.

En lang række europæiske fagforbund, forbrugersammenslutninger, grønne organisationer m.fl. er stærke modstandere af ISDS-tribunalerne, som man mener kan afskrække EU-lande fra at skærpe f.eks. miljø-, sundheds- eller forbrugerlovgivning af frygt for sagsanlæg. Man peger på, at både USA og EU i forvejen har velfungerende retssystemer, der kan sikre virksomheders og investorers rettigheder. Også den tyske regering er modstander af at inddrage ISDS-systemet i den såkaldte TTIP-frihandelsaftale, der i disse måneder forhandles med USA.

»Det er fuldstændig klart, at vi afviser disse regler,« sagde den tyske økonomiminister og formand for SPD, Sigmar Gabriel, i den tyske forbundsdag i september.

Den tyske avis Handelsblatt har fået adgang til et aktuelt notat lavet i generaldirektoratet for handel under EU?s tiltrædende handelskommissær, Cecilia Malmström. Heri hedder det, at hvis man dropper ISDS i forhandlingerne med USA, vil det »være det stærkeste redskab til at imødegå anti-TTIP-kampagnen, starte en ny form for kommunikation og vise, at Kommissionen lytter til offentligheden.«

Det bemærkes dog samtidig i notatet, at »der ikke er nogen nem vej ud af den aktuelle situation«, eftersom »USA kan få os til at betale for det i forhandlingerne,« hvis man dropper ISDS, som ikke mindst amerikanske investorer insisterer på.

Samtidig med dette notat er en gruppe handels- og udenrigsministre fra 14 EU-lande gået i offensiven for at redde ISDS. En af dem er handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S). I et fælles brev skriver ministrene til Cecilia Malmström, at »mandatet fra Rådet (til EU-Kommissionens forhandlere, red.) er klart i dets inddragelse af mekanismer til investorbeskyttelse i TTIP-forhandlingerne. Vi er nødt til at arbejde sammen om, hvordan vi gør det bedst.«

»Vi har tillid til, at du kan sikre dette mål,« skriver Mogens Jensen og hans EU-kolleger i brevet, som også har en række østlande samt Sverige, Spanien og Storbritannien som underskrivere, men f.eks. ikke Tyskland og Frankrig.

Mogens Jensen medgiver, at ISDS ikke i sig selv er afgørende for Danmark.

»Det vigtigste for Danmark er at få en TTIP-aftale. Det vil have stor økonomisk og jobmæssig effekt at få frihandelsaftale med USA, og det vil styrke den politiske alliance hen over Atlanten. Men det er klart, at hvis ISDS kommer til at stå i vejen for, at man kan få en fornuftig aftale, så er man nødt til at overveje situationen. Danmark kan godt leve med en TTIP-aftale uden ISDS, men jeg kan ikke se, hvorfor det skal udelades, hvis vi kan lave det på en moderne, fornuftig måde,« siger ministeren til Information.

Men når ISDS nu er så kontroversielt, at det ifølge nogle kan true en TTIP-aftales mulighed for at blive godkendt, hvorfor går du så i offensiven for det?

»Vi advarer i brevet om, at det ikke er tiden at begynde at pille elementer ud af aftalen, fordi det kan føre til en udvanding af forhandlingerne. Piller vi elementer ud, vil USA også have elementer pillet ud.« Mogens Jensen afviser kritikeres påstande om, at ISDS kan fratage EU-lande retten til at regulere frit.

»Landenes ret til at regulere efter helt legitime politiske hensyn - miljø, forbrugersikkerhed, sundhed osv. - skal have førsteprioritet og stå over hensynet til en investors rettigheder. Det ligger også i forhandlingsmandatet til Kommissionen, så når man fremmaner ISDS som noget, der skal undergrave landenes ret til at regulere, så er det ikke det, der ligger i mandatet.«

Det centrale er vel ikke landenes formelle rettigheder, men at de måske reelt vil holde sig tilbage fra at skærpe love og regler, hvis der lurer en stor erstatningssag som konsekvens?

»Men vi er jo ikke blevet angrebet af amerikanske virksomheder med sagsanlæg. Den trafik har ikke været der, så hvorfor skulle den komme i fremtiden? Det er et spøgelse, man fremmaner.«

Kan danske og europæiske domstole ikke sikre investorers legitime rettigheder?

»Man kan stole på retssystemerne i USA og Europa, det er der ingen tvivl om. Men hvis man har en konflikt mellem en stat og en part, så er det fornuftigt, at det ikke er den pågældende stats lovsystem, der skal dømme i en sådan konflikt. Så skal der være en opmand,« siger handels- og udviklingsministeren.

I sit notat til den ny handelskommissær skriver generaldirektoratet, at det at droppe ISDS kan være en måde at imødekomme de mange kritikere i den europæiske offentlighed?

»Jeg mener ikke, populisme skal afgøre, hvad vi gør, når vi laver en frihandelsaftale med USA. Det at beskytte investorer mod overgreb i form af ekspropriation og den slags synes jeg er helt legitimt at medtage i en aftale.«

Bernadette Ségol, generalsekretær for den faglige sammenslutning European Trade Union Confederation (ETUC), der bl.a. har dansk LO, FTF og Akademikerne som medlemmer, advarer i Financial Times stærkt mod at fastholde ISDS i en TTIP-aftale.

»Kendsgerningen er, at TTIP aldrig vil blive godkendt af Europa-Parlamentet og alle nationale parlamenter i EU - hvilket er nødvendigt - hvis den indeholder ISDS. Og hvorfor er det nødvendigt? Hvad er der galt med retssystemet i USA og EU, som kan gøre det nødvendigt med et særligt system for investorer,« spørger Ségol.

»De, der behandler TTIP, som om det var en hellig tekst, der ikke kan ændres som konsekvens af menneskers krav om større demokratisk input, de vil måske tvinge os til at gå til modstand,« advarer den magtfulde fagforbundsleder.

Kilde: Information

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.