Politik

Mange danskere står til ubehagelig overraskelse

Mange danskere aner ikke, hvornår de kan gå på pension, og forhøjelsen af folkepensionsalderen fra 65 til 67 år er gået hen over hovedet på mange.

Artiklens øverste billede

Det viser en meningsmåling, som Nordea Liv og Pension har foretaget blandt et repræsentativt udsnit af danskere mellem 18 og 64 år.

Kun halvdelen af de 35-49 årige regner med at skulle arbejde, efter de er fyldt 65 år, men virkeligheden er, at de tidligst kan gå pension som 67-årige. Fra 2022 stiger folkepensionsalderen gradvist fra 65 til 67 år, og i 2027 vil den være 67 år. Det rammer alle under 54 år.

Og måske bliver pensionsalderen endnu højere. Regeringen vil ifølge socialminister Manu Sareen (R) hæve pensionsalderen fra 67 år til 68 år med virkning fra 2030, når Folketinget næste år skal tage stilling til, om levealderen er steget så meget, at pensionsalderen skal sættes op. Og Venstre er ifølge næstformand Kristian Jensen indstillet på at følge den aftale om at sætte pensionsalderen op i takt med levealderen, som et bredt flertal i Folketinget aftalte med den såkaldte velfærdsaftale i 2006.

Adm. direktør i Nordea Liv og Pension, Steen Michael Erichsen, opfordrer politikerne til at få fortalt danskerne, hvordan landet ligger, og hvor sent de egentlig kan gå på pension.

»Der er brug for, at der bliver skruet op for den offentlige informationsknap. Der er et stort misforhold mellem det regelsæt, der gælder, og mange danskeres forventninger til, hvornår de kan gå på pension,« siger Steen Michael Erichsen.

»Der er et stort informationsmørke. Vi har selvfølgelig et ansvar i pensionsselskaberne for at oplyse folk, men der er sket så mange politiske reguleringer, at det fortaber sig for mange, hvordan reglerne egentlig er. Derfor har politikerne også et ansvar,« siger Steen Michael Erichsen.

Manu Sareen mener derimod, at danskerne er godt informerede, og han understreger, at det kan være svært at sige præcis, hvornår yngre danskere kan komme på pension, fordi pensionsalderen netop vil stige i takt med levealderen fremover.

»Jeg tror faktisk, at de fleste er med på, at folkepensionsalderen vil stige i fremtiden. Derfor tror jeg heller ikke, det er nødvendigt med mere information på området. Og så kan man jo for øvrigt ikke sige præcist, hvad folkepensionsalderen vil være for de unge generationer, når de engang kan gå på folkepension,« siger Manu Sareen.

Han understreger, at Folketinget fra og med næste år og hvert femte år derefter skal tage stilling til yderligere forhøjelse af folkepensionsalderen. Derfor vil der ifølge Manu Sareen løbende komme offentlig debat om pensionsalderen.

Særligt for de yngste grupper på arbejdsmarkedet kan folkepensionsalderen blive endnu højere end både 67 og 68 år. Alligevel forventer hele 47 pct. af de 18-34 årige ifølge undersøgelsen fra Nordea Liv og Pension at stoppe med at arbejde senest, når de fylder 67 år.

»Relativt yngre mennesker kan ikke forestille sig, at de skal blive mere end 40 år endnu på arbejdsmarkedet. De er slet ikke bevidste om, hvornår de kan gå på pension, eller om hvor meget opsparet kapital, det i givet fald vil kræve, at stoppe med at arbejde før folkepensionsalderen,« siger Steen Michael Erichsen.

Som et regneeksempel forklarer Steen Michael Erichsen, at det vil kræve tre mio. kroner i opsparing, hvis man vil stoppe med at arbejde 10 år før tid og forventer at have en rimelig levestandard med 300.000 kr. til udbetaling årligt. Dertil kommer, hvad man skal have sparet op for at have noget at spæde folkepensionen op med.

Undersøgelsen fra Nordea Liv og Pension er foretaget af analyseinstituttet YouGov.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.