Politik

Sygdom som følge af arbejdet koster milliarder

Tal viser, at indsatsen for et bedre arbejdsmiljø skal styrkes, mener LO.

Når danske lønmodtageres sygemeldinger strækker sig over mere end tre uger, skyldes det i over en tredjedel af tilfældene belastninger i arbejdsmiljøet. Samfundet kunne spare mindst 15 milliarder kroner årligt ved helt at gøre op med det langvarige sygefravær, som skyldes faktorer i arbejdsmiljøet, skriver Ugebrevet A4.

Det viser et nyt notat fra LO, der bygger på statistiske analyser foretaget af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). De 15 milliarder kroner er udregnet som summen af løn for arbejdstimer, der ikke præsteres under sygdommen.

LO-næstformand Lizette Risgaard mener, at tallene er en klar understregning af, at indsatsen for et bedre arbejdsmiljø skal styrkes hurtigst muligt.

»Vores dårlige arbejdsmiljø er dyrt og belaster samfundsøkonomien med et tocifret milliardbeløb årligt. Det er penge, vi kunne spare gennem en opprioriteret arbejdsmiljøindsats, og som oven i købet ville give øget produktivitet og effektivitet,« påpeger Lizette Risgaard over for Ugebrevet A4.

Følelsesmæssige krav på arbejdet resulterer i flest sygemeldinger ifølge analyserne. De tegner sig for 17,3 procent af det langvarige, arbejdsmiljørelaterede sygefravær. Næsten lige så stor en post er fysiske krav i arbejdsmiljøet, som er skyld i 15,8 procent af fraværet.

Mobning, vold og trusler forklarer 4,6 procent af det arbejdsmiljørelaterede sygefravær, mens anerkendelse og forudsigelighed i arbejdet virker stik modsat og reducerer fraværet med 2,2 procent.

Samtidig afspejler de nye tal en kæmpe social skævhed i det langvarige sygefravær, der har med arbejdsmiljøet at gøre. Det dårlige arbejdsmiljø er især et problem for de lønmodtagergrupper, som LO repræsenterer.

Blandt ufaglærte er det over 40 procent af det langvarige sygefravær, som kan forklares med faktorer i arbejdsmiljøet. Nogenlunde lige så slemt står det til i gruppen "Lønmodtagere på grundniveau", som omfatter blandt andre kontorarbejdere og håndværkere. Her er 38,7 procent af det langvarige sygefravær relateret til arbejdsmiljøet.

Omvendt er belastninger i arbejdsmiljøet kun i begrænset omfang skyld i langvarigt sygefravær højere oppe i jobhierarkiet. I gruppen ?Lønmodtagere på højeste eller mellemste niveau?, som rummer blandt andre ledere, forskere og undervisere, er det kun 11,3 procent af det langvarige sygefravær, der kan forklares med faktorer i arbejdsmiljøet.

Hvis man tager uddannelse som udgangspunkt for en sammenligning, er uligheden endnu mere slående. Blandt personer med lange, videregående uddannelse og forskeruddannelser er det kun 1 ud af 25 langvarige sygemeldinger, der kan kædes sammen med belastninger i arbejdsmiljøet. Blandt personer med erhvervsfaglige og korte videregående uddannelser gælder det flere end hver anden langvarige sygemelding.

Arbejdsmiljøchef i Dansk Arbejdsgiverforening Karoline Klaksvig mener, at der er tale om en forenkling, når Lizette Risgaard hævder, at der kan hentes en gevinst på 15 milliarder kroner årligt ved at fjerne arbejdsmiljøbelastninger. Hun er heller ikke enig i, at LO-arbejdere i langt højere grad end andre faggrupper er ramt af sygdom, som kan føres tilbage til arbejdet.

Tallene for det langvarige sygefravær viser ifølge DA's arbejdsmiljøchef, hvor der kan være et misforhold mellem en lønmodtagers sygdom og det arbejde, vedkommende skal udføre.

Men der er en væsentlig forskel på, om det er arbejdsmiljøet, der gør en medarbejder syg, eller om vedkommende bare har et arbejde, der gør, at han/hun ikke kan arbejde med en bestemt lidelse, pointerer Karoline Klaksvig. Og det siger tallene ikke noget om, mener hun.

»Hvis en slagteriarbejder er kommet til skade i en fodboldkamp og har brækket benet, kan han ikke slagte. Men han kunne godt have humpet rundt på et kontor. Og hvis en sygeplejerske har ondt i halsen, kan hun heller ikke arbejde, fordi hun kan smitte patienterne. Men jeg kan godt arbejde hjemmefra med ondt i halsen,« siger hun til Ugebrevet A4.

For Karoline Klaksvig at se er det oplagt, at hvis man har et fysisk arbejde, skal man have fysik til at klare det. Derfor er det langvarige sygefravær mere udbredt i LO-grupper end blandt eksempelvis akademikere, påpeger DA-arbejdsmiljøchefen.

Ifølge LO's tal er det imidlertid følelsesmæssige krav, som er skyld i flest sygemeldinger. Men her gælder samme princip, mener Karoline Klaksvig.

»Følelsesmæssige krav hører uvægerligt sammen med visse typer arbejde, og her må man forvente et højere sygefravær, når private forhold også spiller ind. Dét, arbejdsgiverne blandt andet skal forebygge, er de arbejdsskader, som fører til sygefravær. Men det er ikke det samme som at sige, at en stor del af det samlede sygefravær skyldes arbejdsmiljøet,« siger hun til Ugebrevet A4.

Ugebrevet A4

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.