Økonom: Blåøjet finanslov
Forudsætningerne for regeringens nye finanslov er overoptimistiske, mener økonomer.
Overoptimistisk.
Sådan kalder makroøkonom i Sydbank, Peter Bojsen Jakobsen, forudsætningerne for regeringens nyligt indgåede finanslov.
Han angriber skønnet for den økonomiske vækst samt olieprisen, som begge er forudsætninger for, at finansloven som den netop er indgået, kan se ud som den gør.
"Det skøn er det samme, som regeringen gav i august, og der er sket en masse siden da, som gør, at det slet ikke holder mere. Det er sjovt, at de ikke har ændret forudsætningerne til finansloven, for ved ikke at gøre det, får de fribillet til at føre en mere ekspansiv finanslov, end hvis man havde opdateret dem," siger han og understreger samtidig, at havde man benyttet nutidige forventninger, måtte man køre en mere stram finanslov.
Med finansloven regner regeringen nemlig med en økonomisk vækst på to pct. og en oliepris på 110,9 dollar pr. tønde. Blåøjet, kalder Peter Bojsen Jakobsen de tal, for man skal være endog meget optimistisk, for blot at skønne en vækst på 1,5 pct., og olieprisen ligger lige nu på under 80 dollar tønden. En pris, som markedet forventer vil forblive lav gennem hele 2015.
Bliver væksten på 1,5 pct. giver det således et underskud på de offentlige finanser på ca. 7 mia. kr., og hvis olieprisen forbliver lav, vokser underskuddet til 16-17 mia. kr.
Dermed flirter underskuddet med EU's grænse for de offentlige underskud, hvilket højest må være tre pct. af BNP. Finansloven går helt til stregen, siger boligøkonom i Nykredit, Joachim Borg Christensen, som mener, at underskuddet vil give forklaringsproblemer for regeringen på sigt.
"Man får sværere ved at argumentere for, at man står for en kompromisløs fokusering på, hvad Danmark har brug for i bestræbelserne på at forbedre konkurrenceevnen og dermed skabe nye private job i Danmark," siger han.
Også privatøkonom i Danske Bank, Las Olsen, mener, at regeringen skyder over målet med vækstskønnet, og at økonomien derfor ikke bliver lige så god som fremsat i loven. Han udtaler, at finansloven som udgangspunkt vil resultere i et underskud større end EU's grænse, men at man ikke skal undervurdere de ting, der trækker i den positive retning, som eksempelvis pensionsafkastskat samt fremrykkede beskatninger af kapitalpension og LD opsparing.