Regler lammer danskerne
Københavns Kommunes tidligere kommunaldirektør, Claus Juhl, leverer en overraskende kritik af det system, som han selv var en del af.
Claus Juhl har en idé om, hvad Danmark skal leve af, og han har en advarsel om, hvordan vi spænder ben for os selv.
Danmark har noget, som er eftertragtet i resten af verden, men vi blokerer for investeringerne med et tungt regelsamfund.
Konkurrencefordelen er livskvalitet. Ren luft, rent vand, tryghed, lav kriminalitet og hygge. Det kan vi bruge til at tiltrække investorer fra udlandet.
»Det er helt klart en konkurrencefordel, at du kan drikke vandet i vandhanerne og bade i havnen. Vi scorer meget højt på livskvalitet, og det er noget, som resten af verden efterspørger,« siger Claus Juhl.
Folk vil med andre ord gerne bo i Danmark, og det er en konkurrencefordel, som kan tiltrække internationale investorer og skabe arbejdspladser. Men noget andet bremser investorerne fra udlandet, og det er bureaukratiet.
»Vi er ikke gode nok til at tiltrække investeringerne. Vi er et meget lille land, og ser man det udefra, ser det meget fragmenteret ud, på den måde at det er opdelt i 98 små delmarkeder svarende til 98 kommuner. Det gør det meget svært at gøre markedet interessant for udenlandske investorer,« siger han.
Kommunerne sætter forskellige standarder i den gråzone, hvor det offentlige og det private mødes. Det kan f.eks. være byggetekniske standarder, når der skal bygges rækkehuse eller skoler. Det betyder, at en virksomhed, som eksempelvis har bygget rækkehuse i en kommune, ikke kan være sikker på, at den får lov at bygge den samme slags i nabokommunen, forklarer Claus Juhl.