Dansk Industri advarer mod lighedsmageri i gymnasiereform

Akkurat som ved reformen af erhvervsuddannelserne vil regeringen gøre det til et krav for at komme på gymnasiet, at man har mindst karakteren to i dansk og matematik med sig fra folkeskolen. Men adgangskravet til gymnasiet skal ikke være højere end til erhvervsuddannelserne, for det skal ikke hedde sig, at gymnasiet er finere end andre ungdomsuddannelser, lød det fra økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R), da han mandag præsenterede regeringens forslag til en gymnasiereform.

Men det er noget vrøvl, siger underdirektør i Dansk Industri (DI), Charlotte Rønhof. DI ønsker i lighed med flere af partierne i oppositionen, at de unge skal have mindst fire i dansk og matematik for at komme på gymnasiet. Charlotte Rønhof understreger, at gymnasiet er en boglig uddannelse, der skal forberede til videre studier.

»Jeg er helt enig i, at der ikke er ungdomsuddannelser, som er finere end andre, men det er heller ikke det, man måler på en karakterskala. Der måler man de unges forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse, og man har ikke forudsætningerne for at komme i gymnasiet, hvis man kun lige akkurat har fået to i folkeskolen. Det er jo altså kun lige akkurat bestået i dansk og matematik - altså at man kan læse og regne,« siger Charlotte Rønhof.

Hun mener, at det er politikerne, der er med til at give indtryk af, at nogle ungdomsuddannelser er finere end andre, ved overhovedet at italesætte det.

»Der ligger noget underligt lighedsmageri bag, som vidner om, at man totalt har mistet jordforbindelsen. Man gør ikke de unge en tjeneste ved at bilde dem ind, at man kan komme i gymnasiet, hvis bare man får to - tværtimod,« siger Charlotte Rønhof.

Dansk Industri tager derimod godt imod regeringens plan om at sanere i antallet af studieretninger i gymnasiet og hæve det faglige niveau i matematik og naturvidenskab samt afkorte læseferien efter 1. og 2. g.

»Det er rigtigt og sød musik i vores ører,« siger Charlotte Rønhof.

Nogenlunde samme reaktioner får man hos Danske Erhvervsskoler-Lederne.

»Det stemmer utrolig fint overens med vores udmeldinger om, at vi skal klæde de unge bedre på til valg af studieretning og til at gennemføre gymnasiet på et højt fagligt niveau. Vi er også helt enige i, at grundforløbet skal forbedre de unges mulighed for at vælge en endelig studieretning på baggrund af kompetencer og evner ved afslutning af grundforløbet,« siger René van Laer, formand for Danske Erhvervsskoler-Ledernes gymnasieudvalg.