Politik

Fiskere: Positive tendenser i nye EU-kvoter

Danmarks Fiskeriforening er behersket tilfreds med kvoterne for 2015. Men torskekvoten skal op i 2016.

Artiklens øverste billede

Danmarks Fiskeriforening ser "positive tendenser" i den enighed, der tirsdag aften er opnået mellem EU's fiskeriministre og EU-Kommissionen om fiskekvoterne i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat for 2015.

Det positive består i, at der nu er sikkerhed for markante stigninger i brisling, sperling og bifangstkvoten for sild, som alle er vigtige for det store danske industrifiskeri, siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening PO (Producentorganisation).

Samtidig er der en mindre stigning i den vigtige torskekvote for Nordsøen og Skagerrak.

- Industrifiskeriet er vigtigt ikke blot for fiskerne, men i høj grad også for de fiskeriafhængige erhverv rundt omkring havnene og dermed for fastholdelsen af arbejdspladser i yderområderne i Danmark, siger Svend-Erik Andersen.

Han understreger dog, at kvoten for den væsentligste art i industrifiskeriet, tobis, først bliver fastsat senere.

Fiskerne havde forventet en større forhøjelse af torskekvoten end de fem procent, det blev til. Men ifølge formanden er det positivt, at EU's Ministerråd har valgt at lytte til fiskerne og ikke til "katastrofeaktivisternes dommedagskrav" om mindre torskekvoter.

- Vi tager nu 2015 som et overgangsår for torskefiskeriet i Nordsøen og Skagerrak indtil 2016, hvor discard-forbuddet sandsynligvis kommer (forbud mod udsmid, red.), siger Svend-Erik Andersen.

Til den tid vil de danske fiskere have markant højere torskekvoter for at kunne holde gang i fiskeriet året igennem, tilføjer han.

Fiskeriforeningen er stærkt utilfreds med, at EU-Kommissionen har lagt op til at beskære tungekvoten i Skagerrak og Kattegat med 42 procent.

Fødevareminister Dan Jørgensen (S) har fået lovning på en ny videnskabelig vurdering og et nyt udspil i marts, men fiskeriforeningen kalder alligevel udspillet skandaløst.

- Det er respektløst at at reducere en kvote over 40 procent, når der er klare videnskabelige beviser for, at grundlaget for reduktionen ikke er holdbart, mener Svend-Erik Andersen.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.