Politik

Tysk minister sår tvivl om Femern-forbindelses tidsplan

Lokale protester mod jernbanedelen på tysk side skaber risici for forsinkelser, lyder det fra tysk minister.

Artiklens øverste billede
Tyskland har i traktaten med Danmark forpligtet sig til, at elektrificeringen af jernbanen mellem Puttgarden på Femern og Lübeck vil være klar samtidig med, at den 17,6 kilometer lange tunnel åbner.

Begejstringen for den planlagte Femern-forbindelse har på intet tidspunkt været overvældende fra tysk side, hvor der har været mange lokale protester mod det storstilede byggeprojekt, der skal forbinde Lolland med Femern.

Den tyske transportminister, Alexander Dobrindt, har nu formelt orienteret sin danske kollega, Magnus Heunicke (S), om, at der er risiko for, at den tyske jernbanedel af det samlede projekt kan blive forsinket, skriver Lolland-Falsters Folketidende på sin netavis.

Tyskland har i traktaten med Danmark forpligtet sig til, at elektrificeringen af jernbanen mellem Puttgarden på Femern og Lübeck vil være klar samtidig med, at den 17,6 kilometer lange tunnel åbner.

Det sætter Tyskland nu spørgsmålstegn ved, oplyser Magnus Heunicke ifølge folketidende.dk til Folketingets transportudvalg.

- Jeg vil orientere Transportudvalget om de eventuelle konsekvenser af den varslede forsinkelse, når der foreligger nye oplysninger fra tysk side, skriver ministeren i sit brev.

Ifølge folketidende.dk har det vist sig, at den tyske jernbaneudbygning til Femern-forbindelsen er meget problematisk. Togene passerer i dag de nordtyske kystbyer, men de nægter at lide under støjen fra en fremtidig godstransport.

Det danske lovforslag om byggeriet blev sendt i offentlig høring for tre uger siden. Fra tysk side kom der hele 3000 indsigelser mod Femern-tunnelen i den tilsvarende offentlige høring syd for grænsen, hvor det især er miljøorganisationer der siger stop.

Et aktionsforbund af forskellige organisationer har indklaget Danmark for EU-Kommissionen, fordi de mener, at høringen af VVM-undersøgelsen om de miljømæssige konsekvenser af byggeriet var i strid med reglerne.

Transportministeren vil til februar fremsætte forslaget til anlægsloven i Folketinget, så byggeriet kan gå i gang i sommeren 2015.

Efter planen skal Femern-forbindelsen være færdig i 2021. Tidligere har det været ambitionen at gøre Lolland landfast med Tyskland allerede i 2017.

Den samlede pris for projektet er efterhånden nået op på 46 milliarder kroner.

Ritzau

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.