Sag om korruption ser ud til at prelle af på IMF-chef

Selvom chefen for Den Internationale Valutafond skal for retten i en korruptionssag, ser det ikke ud til at få konsekvenser for hende. Heller ikke hvis hun skulle blive kendt skyldig.

Frankrigs højeste appeldomstol har fredag afgjort, at den tidligere finansminister og nuværende IMF-chef, Christine Lagarde, skal for retten i den såkaldte Tapie-sag. Hun er anklaget for forsømmelighed i en sag, hvor finansmanden Bernard Tapie fik mere end 400 mio. euro eller tæt på 3 mia. kr. i erstatning fra staten.

Anklagen mod 60-årige Lagarde indebærer en potentiel fængselsstraf, men den kommer hun formentlig ikke til at afsone, også selvom hun skulle blive erklæret skyldig. Heller ikke topjobbet i IMF er i fare. Det skriver Bloomberg.

Seks ministre eller tidligere ministre har været for samme særlige domstol, hvor sagen mod Lagarde skal føres – ingen er blevet idømt en fængselsstraf, heller ikke dem, der er fundet skyldige.

Den historik, sammen med Christine Lagardes stærke støtte fra IMF’s medlemmer, betyder, at sagen formentlig ikke kommer til at være afgørende for hendes videre karriere. Det mener blandt andre Edwin Truman, der er tidligere ansat i det amerikanske finansministerium og i dag forsker på Peterson Institute for International Economics i Washington

»Jeg tror ikke, at der er nogen, der egentlig føler, at det her er en sag, der underminerer hendes effektivitet,« siger han til Bloomberg.

Selv om sigtelsen var offentlig kendt også på det tidspunkt fik Christine Lagarde i februar opbakning blandt IMF’s medlemslande til at fortsætte på posten fem år mere.

Valutafondens bestyrelse har gennem talsmand Gerry Rice udtalt, at der er absolut tillid til Lagardes »evner til effektivt at udføre hendes pligter.«

»Hun har medlemmernes tillid. Og jeg tror at hun vil fortsætte med at have den,« fastslår også den tidligere IMF-ansatte Andrea Montanino.

»Det eneste problem kan blive, hvis hun er nødt til at tilbringe meget tid uden for Washington og særligt i Paris, når sagen kører.«

Sagen handler om den tidligere finansministers rolle, da den franske stat gav 400 mio. euro til Bernard Tapie i 2008. En udbetaling, der knytter sig til en sag fra 1993, hvor Tapie hævder, at den delvist statsejede bank Crédit Lyonnais bedrog ham i en handel med Adidas-aktier.

Lagarde sendte tvisten for en voldgiftsdomstol, der dømte til Tapies fordel i 2007. Spørgsmålet er, om han fik særbehandling for til gengæld at støtte ekspræsident Nicolas Sarkozy ved valget i 2007.

Lagarde har været sigtet i sagen siden august 2014 og har hele tiden afvist anklagerne.

Den maksimale straf er et år i fængsel og en bøde på 15.000 euro.