Politik

Løkkes nye regering lægger ud med at trodse egne løfter

Den offentlige sektor vil vokse, selvom både V, LA og K gik til valg på nul- eller minusvækst. »Det er ikke optimalt,« sagde Anders Samuelsen (LA), da tre partiformænd søndag fremlagde et regeringsgrundlag, hvor alle fik noget, men ingen fik alt.

Artiklens øverste billede
Anders Samelsen (LA), Lars Løkke Rasmussen (V) og Søren Pape Poulsen (K) foran Marienborg, inden regeringsgrundlaget søndag eftermiddag blev fremlagt i Statsministeriet. Foto: Jonas Olufson

Indrømmelsen kom til sidst.

Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, erkendte, at det havde været et uskønt forløb, da han over en lang periode truede med at vælte V-regeringen.

»Det var ikke kønt. Bestemt ikke. Det var også ødelæggende for mange ting,« sagde han.

Men nu lå der et færdigt regeringsgrundlag for en ny trekløver-regering bestående af Venstre, Liberal Alliance og De Konservative. Det var stadig varmt fra printeren, da det blev omdelt under søndagens pressemøde på Marienborg, hvor den politiske platform blev præsenteret. Det var et »kæmpegodt bytte«, mente Anders Samuelsen.

»Jeg har været i gang med at true for at få indflydelse på 1 mia. kr. Nu er Liberal Alliance med inde i maskinrummet, hvor man er med til at påvirke 1.000 mia. kr. Så behøver man ikke længere at lege med de ord om det ultimative. Det er nødvendigt, når man er derude på fløjen,« sagde Samuelsen.

Vi ved udmærket godt, at vi får det ikke sådan, som vi bare vil have det.

Lars Løkke Rasmussen, statsminister

Han rettede hurtigt sig selv:

»Det var nødvendigt.«

LA’s placering langt uden for indflydelse på fløjen skal nemlig bøjes i datid. I dag bliver han og fem partifæller udnævnt som ministre. Liberal Alliance får regeringsmagt som det yngste parti i den politiske danmarkshistorie.

»Vi er forskellige, men vi har et fælles vilje om at gøre noget godt for Danmark og for danskerne, og det tror jeg på, at vi kommer til at levere,« sagde Samuelsen under pressemødet fra sin position lige til højre for statsministeren.

Mens han talte, rakte Løkke hånden frem.

»Så endnu en gang tak for invitationen, hr. statsminister, og jeg glæder mig til at være med på holdet,« konstaterede Samuelsen.

De trykkede hænder.

»Tak skal du have,« sagde Løkke.

Fra nulvækst til plus-vækst

De store ambitioner har haft sin pris for Liberal Alliance. I 2013 holdt Anders Samuelsen eksempelvis en flammetale til en liberal fredagsbar, hvor han fastslog, at »vi vil én gang for alle stoppe den evige vækst i det offentlige forbrug«.

»Æd den,« sagde han til V, K og DF.

I det nye regeringsgrundlag har han nu skrevet under på, at det offentlige forbrug som udgangspunkt stiger med 0,3 pct. om året. Det er mindre end de 0,5 pct., som V-regeringen lagde op til i sin 2025-plan, men det er er mere, end de nye regeringspartnere hver især gik til valg på. Venstre ønskede nulvækst, LA og K ønskede minusvækst. Alligevel har trioen skrevet under på, at den offentlige sektor godt må vokse.

Statsministeren begrundede det med, at trekløverregeringen bl.a. lægger op til reformer af SU og pension, der kan nedbringe statens samlede budget – altså også udgifter til overførselsindkomster, der ikke tæller med i det offentlige forbrug. Derfor må udgifterne til skoler, sygehuse og uddannelse godt stige lidt, lød det fra Løkke.

»Vi er helt åbne for at forbrugsprocenten godt kan vokse mere end det, hvis vi f.eks. reducerer noget på SU’en – som ikke er offentligt forbrug, men det er stadig skatteborgerne, der har betalt – og i stedet bruger de penge på at løfte folks kompetencer,« sagde Løkke.

Anders Samuelsen brugte andre ord.

»Det er ikke optimalt,« sagde han om en offentlig vækst på 0,3 pct.:

»Men det er bestemt noget, jeg kan skrive under på, når man ser det i en sammenhæng med det, der ligger her.«

Hos De Konservative har man længe talt imod at udvide »verdens største offentlige sektor«. På spørgsmålet om hvorfor K går med til at lade den offentlige sektor vokse, lød svaret søndag fra Søren Pape Poulsen:

»Fordi vi har lavet et fælles regeringsgrundlag, og det her er virkelighedens verden. Så kan man have lange diskussioner om de tre promille. Jeg synes, at vi er på rette vej så langt, at vi kan skabe et samfund, hvor den private sektor vokser mere end den offentlige.«

Fokusskifte på skatten

Det er ikke kun den offentlige vækst, som Samuelsen har måttet sluge. LA tilslutter sig bl.a. den folkeskolereform, som partilederen har kaldt »noget skidt«.

Samtidig har LA-lederen sadlet om i skattepolitikken. Hvor det hidtil alene har handlet om at sænke topskatten med fem procentpoint, så retter regeringen med Samuelsens ord »især fokus på at løfte grænsen for, hvornår hele topskatten sætter ind«. I dag skal der betales 15 pct. ekstra i skat af den del af årslønnen, der overstiger 508.000 kr. Den grænse vil den nye regering hæve, så »markant« færre betaler topskat, som det hedder i regeringsgrundlaget.

Det er dog ikke udelukket, at regeringen foreslår at sænke procenten. I grundlaget står blot, at »regeringen ønsker at reducere marginalskatten, og at topskatten skal spille en langt mindre rolle end i dag«.

De tre partiledere afviste søndag at uddybe regeringens skatteplaner.

»Man kan faktisk lette marginalskatten på mange måder. Vi glæder os til at lægge et samlet udspil frem,« sagde Samuelsen.

Forsvar og håndværkerfradrag

Regeringsgrundlaget er på 86 sider og indeholder konkret politik og blødere formuleringer. Bl.a. kan man læse, at V-LA-K-regeringen forpligter sig til at gennemføre »et substantielt løft« på forsvarsområdet. De Konservative forlod forsvarsforliget, da de øvrige partier tidligere i år besluttede at bruge en stor del af forsvarets budgetter på at købe nye kampfly. Med regeringsdeltagelsen og udsigten til flere forsvarspenge indtræder De Konservative igen i forliget.

På boligområdet skal Folketingets partier forhandle nye skatteregler på plads i begyndelsen af 2017. Indtil det nye system træder i kraft, lover den nye regering at fastfryse grundskylden de næste fire år, så alle som udgangspunkt skal betale det samme i grundskyld som i dag.

Samtidig er det uvist, om håndværkerfradraget fortsætter efter 2017. For Venstre var det et stort valgløfte, men LA er imod ordningen, mens K gerne vil udvide den. I grundlaget står blot, at »der skal tages stilling til«, om tiltaget skal videreføres.

Men to af de vigtigste emner bliver altså det offentlige forbrug og skatten, som er centrale punkter i forhold til Dansk Folkeparti, der nu alene udgør det parlamentariske grundlag under Løkke-regeringen. DF mener, at der skal bruges 0,8 pct. ekstra om året på velfærd. Samtidig har DF-formand Kristian Thulesen Dahl for nylig sagt nej tak til både reformer og lettelser af topskatten – uanset om det er procenten, der sænkes eller grænsen, der hæves.

Løkke kom ind på den politiske virkelighed, der venter, når den nye regering i dag begynder arbejdet.

»Vi ved godt, at vi kommer til at række ud. I særlig grad vil det være sådan, at Dansk Folkeparti fortsat skal være en tæt og tillidsfuld samarbejdspartner. Vi ved udmærket godt, at vi får det ikke sådan, som vi bare vil have det,« sagde han.

Adspurgt hvorfor DF skulle være mere villig til at stemme for eksempelvis lavere topskat i dag end i går, svarede han:

»Det er et åbent spørgsmål, hvor uvillig man i virkeligheden har været, fordi vi nåede desværre aldrig til en situation, hvor der for alvor kom gang i forhandlingerne, fordi en uenighed om detaljer skyggede for det.«

Samuelsen var ikke i tvivl om projektets levedygtighed:

»Vi vinder næste valg. Og det næste igen. Det her bliver langtidsholdbart.«


 

Fakta

For et friere, rigere og mere trygt Danmark

Venstre, Liberal Alliance og De Konservative danner en ny trekløverregering. Den præsenteres på Amalienborg mandag kl. 11.

De tre partier har 53 mandater bag sig i Folketinget. I en præambel til regeringsgrundlaget skriver de tre partiledere, at »vi er meget bevidste om, at gode resultater for Danmark kun kan skabes sammen med Folketingets øvrige partier. Det kræver kompromis, samarbejde og gensidig tillid.« Grundlaget er på 86 sider og inddelt i 27 kapitler.

Her er en oversigt over nogle af de ting, regeringen vil arbejde for:

Opdateret 2025-plan

I foråret 2017 vil regeringen komme med en ny plan for dansk økonomi. Målet skal være at øge beskæftigelsen med 55.000-60.000 personer og løfte velstanden med 80 mia. kr. I den afgående Venstre-regering var målet 40.000 personer og et velstandsløft på 65 mia. kr.

Offentligt forbrug

Regeringen har et mål om at sænke de samlede offentlige udgifter. Men den del af udgifterne, der kaldes det offentlige forbrug, skal i udgangspunktet vokse 0,3 pct. årligt.

Reformer

Regeringen vil fremlægge udspil om ny boligbeskatning, jobreform, pensioner, vækst, uddannelse, SU, udlændingepolitik og puljer til kompetence, velfærd og sikkerhed.

Pulje til folkeskolen

De fagligt svageste elever i folkeskolen skal løftes med en pulje på 500 mio. kr. over tre år til de 100 skoler, der har flest elever med et lavt fagligt niveau. Skolerne får pengene, når de kan dokumentere, at de har løftet de svageste elevers niveau i særligt dansk og matematik. Regeringen ønsker også at øge tilskuddet til de frie grundskoler yderligere.

Vækst

Regeringen vil fremlægge et vækstudspil med forslag om lempede skatter for virksomhederne. Ambitionen er også at fjerne afgiften helt, når en virksomhed overdrages til næste generation eller en fond. Punktafgifterne skal lettes. Og der vil komme en strategi for deleøkonomien og bedre forbrugerlovgivning.

Fødevarer

Landbrugspakken og Naturpakken gennemføres, der skal laves et servicetjek af fiskeri-området, en større del af skovdriften skal udliciteres, og regeringen vil med et udspil styrke dansk gastronomi. Regeringen vil også fremme borgernes sundhed med oplysningsindsatser.

Udflytning

Udvidelse af eksisterende og nye statslige institutioner skal som udgangspunkt placeres uden for hovedstaden. Desuden vil regeringen i 2018 udflytte yderligere arbejdspladser end de allerede besluttede 3.900.

DR og TV 2

Regeringen ønsker at privatisere TV 2 efter 2018. DR’s produktion skal målrettes til »mere grundlæggende public service for at fokusere stærkere på produkter, der ikke udbydes af kommercielle udbydere, samt for at reducere antallet af kanaler.« Regeringen vil også nedsætte licensen.

Udlændinge

Regeringen ønsker et nyt asylsystem, hvor flygtninge skal søge om asyl fra et tredjeland frem for i de europæiske lande. Det skal være sværere at opnå statsborgerskab, og reglerne for familiesammenføring skal strammes.

Campingpladser

Regeringen vil sælge statens 16 campingpladser.

Skat

Regeringen ønsker at reducere marginalskatten og fremlægge forslag, der markant mindsker antallet af danskere, der betaler topskat.

Grundskyld

Regeringen vil opretholde fastfrysningen af ejendomsværdiskatten og grundskylden, indtil et nyt system ventes at træde i kraft i 2021.

Motorveje

En ny midtjysk motorvej skal undersøges på strækningerne Hobro-Viborg-Give og Give-Billund-Haderslev. Også en forlængelse af motorvejen fra Allerød til Hillerød skal undersøges.

Forsvar

Regeringen vil sikre »et substantielt løft«  til forsvaret i næste forligsperiode.

Ytringsfrihed

Der skal nedsættes en kommission, som skal vurdere ytringsfrihedens rammer og generelle vilkår.

Energi

Danmark skal i 2030 have dækket mindst 50 pct. af energibehovet af vedvarende energi. Regeringen vil screene Nordsøen og Østersøen for placeringer til yderligere havvind. Regeringen vil fremme varmepumper og styrke smart energi. Regeringen vil også fjerne barrierer for forskning i thoriumbaserede teknologier.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.