Politik

Boligkøberne trodser truslen fra skatter og udhulet rentefradrag

Huspriserne står til at stige endnu hurtigere på landsplan i årets første måneder, selvom udsigten til nye skatter og risikoen for rentefradraget udhules yderligere. Det viser Finans' Boligbarometer.

Der er stadig godt liv i boligmarkedet, viser Finans' Boligbarometer KRABBE LARS

Huskøberne ignorerer indtil videre truslen fra nye boligskatter og et lavere rentefradrag, som med tiden kan ramme priserne. Det viser Finans’ Boligbarometer.

Huspriserne har ifølge Boligbarometeret tværtimod udsigt til at stige med 4 pct. på landsplan i årets første kvartal i forhold til året før. Det er højere end stigningstakterne i de sidste to kvartaler af 2016.

»Boligpriserne har det egentlig ganske fint lige nu. Optimismen er ganske stor og lader sig ikke dræbe af, at man snakker om boligbeskatning,« siger Søren Kristensen, økonom i Sydbank.

Boligbarometeret baserer sig på en model fra Sydbank, der beregner udviklingen på husmarkedet bl.a. ud fra data for bolighandler - der går helt frem til feb. 24 - udbuddet af boliger, renteniveauet samt forbrugernes syn på deres indkomster.

Siden oktober har boligkøbere dog vidst, at det kommende vurderingssystem vil hæve vurderingerne mange steder i landet. Samtidig er regeringen, DF og S enige om at ophæve skattestoppet på boliger fra 2020, men mangler stadig at blive enige om de fremtidige satser.

Siden august har det også været Venstres ambition at sænke rentefradraget yderligere. Tiltaget skal betale for rabatten, som skal lette overgangen til de nye skatter. Regeringen spillede onsdag ud med et nyt finansieringsforslag, der igen foreslår at sænke rentefradraget for alle.  

Alt dette har dog ikke rystet boligkøbernes optimisme på landsplan, mener Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea.

For det første tager det som regel tid, før de nye regler går op for dem, mener hun. Dertil er renten faldet kraftigt den seneste måned, og det puster til priserne lige nu. Endelig så vil mange boligkøbere udenfor de største byer nok ikke mærke til de højere vurderinger eller de højere skatter foreløbigt, vurderer hun.

I 2021 vil kun 800.000 mennesker ifølge skatteministeriet bo i en ejerbolig, der er mere end 3 mio. kr. værd. Heraf bor de 680.000 i hovedstaden og Midtjylland. Det er også disse mennesker, som ifølge Nationalbanken har den største boliggæld og dermed mest at tabe fra et lavere rentefradrag og højere skatter.

»Der er to store ubekendte på boligmarkedet i øjeblikket. Det er renten og boligskatterne. Fælles for dem begge er, at de vil ramme hårdest i de dyreste områder,« siger Lise Nytoft Bergmann.

BRANCHENYT
Læs også