Politik

Lussing til Polen: Tusk genudpeget som EU-præsident

EU-landene har genudnævnt Donald Tusk som leder af EU-topmøder. Kun Polen støttede ikke.

Foto: Alastair Grant/AP

Bruxelles

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Tysklands kansler Angela Merkel. Frankrigs præsident Francois Hollande. Ja, selv Ungarns premierminister Viktor Orban.

En efter en kom de gående hen over den røde løber på vej ind til et EU-topmøde i den nye Europa-bygning i Bruxelles og erklærede torsdag eftermiddag deres støtte til at Donald Tusk. Da topmødet officielt gik i gang, var ingen reelt i tvivl om, at den 59-årige polak også de næste to og et halvt år er EU’s præsident. 

Bekræftelsen kom på Twitter 16.50 fra flere stats- og regeringschefer. Her fra Luxemburgs premierminister Xavier Bettel:.

Donald Tusk selv bekræftede også selv valget via twitter:

»Tak for at holde fingrene krydsede og hjertelige støtte. Det hjalp!« skrev han på polsk.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) udtaler skriftlig støtte til Tusk.

»Kriserne er faldet tæt under Donald Tusk’ formandsskab. Økonomiske problemer, flygtninge- og immigrantproblematikken samt Brexit har sat samarbejdet under pres. Men Tusk har holdt hovedet koldt hele vejen og søgt pragmatiske løsninger på de udfordringer, der har mødt os. Det synes jeg er værd at fremhæve i dag.«

»Tusk ønsker at fokusere på at løse de store problemer, befolkningerne og medlemmerne står over for, og som vi kun kan håndtere i fællesskab. Det er den rigtige tilgang.«

»Derfor er jeg glad for, at der er enighed om, at Tusk fortsat skal stå i spidsen for vores fællesskab de næste år, og vil gerne ønske ham tillykke med genudnævnelsen,« hed det i pressemeddelelsen.

Polens regering havde ellers sat alle sejl for at forhindre dette i at ske.

I et brev til alle EU’s ledere havde premierminister Beata Szydlo dagen forinden beskyldt Tusk – selv en tidligere polsk premierminister - for groft at bryde sin neutral europæiske mandat ved at blande sig i polsk indenrigspolitik. Hun beskyldte ham også for at støtte et forsøg på at vælte regeringen via ikke-parlamentariske metoder.

Ved ankomsten til topmødet hævdede hun også, at »alle meninger skal skulle respektere,« og at »intet kunne ske uden vores opbakning.«

De øvrige EU-lande var uenige.

Flere afskrev allerede inden mødet det polske krav som indenrigspolitik.

En af dem var statsminister Lars Løkke Rasmussen.

»Det er selvfølgelig ualmindeligt, at der er et land, som ikke støtter sin egen borger (til en toppost). Det tror jeg godt, at jeg kan sige med sikkerhed, at det ikke ville ske derhjemme uanset, hvordan regeringskoalitionerne er sammensat. Men det er polsk indenrigspolitik. Det skal jeg ikke blande mig i. Jeg synes det afgørende er, at vi nu træffer en klog beslutning,« sagde han og pegede på, at Tusk som leder af EU-topmøder har ledt Europa dygtigt igennem en række sværere kriser.

»Og det vi har brug for nu, er kontinuitet – ikke et sporskifte eller udskiftning i persongalleriet. Og det er baggrunden for, at jeg fra første færd har tilkendegivet, at vi støtter Donald Tusk.«

Litauens præsident Dalia Grybauskaite var som sædvanlig endnu skarpere i replikken.

»Vi skal ikke være gidsler for national politik i Polen. Det her ligner en krig om kongekroner,« sagde hun – en henvisning til, at den polske regering ser Tusk som en mulig rival ved det senere valg.

En anden årsag til den bitre modstand er også, at formanden for det polske regeringsparti, Jaroslaw Kaczynski, mener, at Tusk som premierminister var ansvarlig for, at hans tvillingebror, Polens tidligere præsident Lech Kaczynski, døde i et flystyrt i 2010.

Viktor Orban sagde, at han havde investeret meget energi i at forsøge at finde et kompromis, men at han nu ville støtte Tusk.

Det bliver dog ikke slutningen på historien.

Dels er der lande, som ikke er tilfredse, at de tre topposter i EU, nu alle er besat af politikere fra konservative partier.

Derfor skal stats- og regeringschefer i løbet af det kommende år have en diskussion om balancen mellem de politiske familier, fortalte Maltas premierminister, Joseph Muscat, der i øjeblikket har EU-formandskabet.

Læs også