Politik

Cheføkonom i Saxo Bank: Borgerløn vil få flere i job

Trods politisk modstand om borgerløn, mener cheføkonom i Saxo Bank, at borgerløn vil skabe tryghed og få flere i job.

Borgerløn har fået meget politisk modstand i Danmark, men cheføkonom Steen Jakobsen er ikke i tvivl om, at det er vejen frem for at skabe tryghed på arbejdsmarkedet. Foto: CHRISTENSEN CASPER HOLMENLUND

Borgerløn er et omdiskuteret emne i flere lande, og i Danmark har debatten også grebet om sig.

Steen Jakobsen, cheføkonom i Saxo Bank, er den seneste til at melde sig i debatten. Han forklarer over for Information, at det danske velfærdssystem straffer borgere ved at fjerne eller mindske den offentlige ydelse, så snart de får et deltidsjob.

Løsningen hedder borgerløn, mener han.

Ved borgerløn sikrer staten alle borgere en grundløn uden at stille modkrav. Borgerlønnen erstatter til gengæld indkomstoverførsler som eksempelvis sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge og barselsdagpenge.

Borgerløn
  • Ved borgerløn sikrer staten alle borgere en grundløn uden at stille modkrav. Borgerlønnen erstatter til gengæld indkomstoverførsler som eksempelvis sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge og barselsdagpenge.
  • Finans har tidligere skrevet, at det ville koste 805 mia. kr. årligt eller næsten trefjerdedele af de nuværende offentlige udgifter, hvis Danmark skulle indføre en borgerløn til alle mellem 18 og 67 år svarende til dagpengesatsen på 18.395 kr. om måneden.
  • Flere lande eksperimenterer i øjeblikket med borgerløn. Målet med forsøget er at øge gennemsigtigheden i de sociale udgifter samt reducere fattigdommen og ikke mindst arbejdsløsheden. I dag sker der modregning i sociale ydelser i samme øjeblik en arbejdsløs får beskæftigelse – selv, når det blot drejer sig om få timer ugentligt.

Hvis borgere kan forvente en grundløn, uanset om de arbejder nul, fem eller 37 timer om ugen, vil det skabe tryghed på arbejdsmarkedet og få flere i job, forklarer Steen Jakobsen.

Når automatisering og robotter for alvor melder sig på arbejdsmarkedet, vil borgerløn igen være en sikkerhed for borgerne.

Kritikken om, at borgerløn ikke opmuntrer folk til at gå ud og få et job, bliver affejet af Steen Jakobsen.

»Jeg er i 30 lande om året, og jeg har aldrig mødt nogen, som er dovne. Alle ønsker at arbejde. Vi er alle egoistiske, men vi er også drevet af at være del af noget større,« siger Steen Jakobsen til Information.

Der er flere lande, som allerede er i gang med at eksperimentere med borgerløn, heriblandt Italien, Holland, Finland og Indien. Lande som Canada, Island, Uganda og Brasilien overvejer at tage det første skridt mod borgerløn, men er ikke nået helt dertil endnu.

I Danmark har modstanden mod borgerløn dog været stor. Blandt andet Venstre og Liberal Alliance har meldt ud, at det ikke er noget, de ser ske i fremtiden. Liberal Alliance kalder i Information idéen om borgerløn for »principielt forkert«, mens Alternativet har stillet sig i spidsen for et ja til borgerløn.

Det debatskabende spørgsmål handler måske i bund og grund om spørgsmålet frem for svaret. For nogle er borgerløn en løsning på et problem, som Danmark ikke har.

Philipp Schröder, økonomiprofessor på Aarhus Universitet, er en af dem, der er af den overbevisning.

»Man skal lige vente, til man har et problem. Borgerløn kan især være et svar på en voldsomt stigende arbejdsløshed, og vi har jo ikke ligefrem massearbejdsløshed,« siger Philipp Schröder til Information.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at der i marts 2017 var en ledighedsprocent i Danmark på 4,3 pct.

BRANCHENYT
Læs også