Serier
0

Storbritanniens iltre udenrigsminister håner EU's Brexit-krav

Boris Johnson, Storbritanniens udenrigsminister, gjorde tirsdag sin holdning til forhandlingerne om unionens skilsmissebetaling til EU ganske klar.

Brexit - britisk farvel til EU
Boris Johnson, udenrigsminister og lederen af de konservative Brexit-tilhængere op til Brexit-afstemningen sidste år. Foto: AP/Matt Dunham

EU har stillet krav om, at Storbritannien skal svare sine forpligtigelser til EU's planer for ting som infrastruktur, landbrugsstøtte, pensioner til EU-ansatte og andet. Den regning kan løbe op i 100 mia. euro og skal forhandles på plads, inden de egentlige forhandlinger om Storbritanniens udtræden af EU kan begynde.

Storbritannien har via sit medlemskab af EU forpligtiget sig til disse udgifter, og derfor vil EU have, at Storbritannien lægger en samlet sum.

- Jeg mener, at de estimater, jeg har set, er at sammenligne med afpresning, og hvis EU vil have de penge, kan de gå ud og fløjte efter dem, sagde Boris Johnson til det britiske parlament tirsdag ifølge The Guardian.

At fløjte efter noget er et nedsættende engelsk udtryk for, hvad man mener andre kan gøre med deres ønsker, hvis man mener ønskerne er komplet uopnåelige eller urimelige.

Boris Johnson støttede den såkaldt "Leave"-kampagne i Storbritannien, der arbejdede for et nej til fortsat medlemskab af EU. Efter resultatet valgte Boris Johnson ikke at gå efter premierministerposten og erkendte samtidig, at nej-siden ingen plan havde for, hvordan afstemningsresultatet skulle gennemføres i praksis.

I forhold til, hvad der vil ske, hvis EU og Storbritannien ikke kan blive enige om en skilsmissebetaling, har Boris Johnson heller ingen plan.

- Der er ingen plan for, at der ikke bliver nået en aftale. Fordi der kommer til at komme en god aftale, sagde Boris Johnson til parlamentet.

Premierminister Theresa Mays kontor sagde dog efterfølgende, at der bliver lagt planer for alle udkommer af forhandlingerne.

Storbritannien står over for hårde forhandlinger med EU, da landet gerne vil bibeholde sin adgang til EU's indre marked efter et farvel.

BRANCHENYT
Læs også