Privatøkonomi

Pandora i shortsælgernes markante magt

Smykkegiganten er presset af shortsælgere, der spår yderligere fald i aktiekursen. Væksten i selskabets omsætning kan dog karakteriseres som flot.

En af Pandoras fabrikker i Thailand, hvor 13.200 af de 23.800 ansatte arbejder. Foto: Pr

Pandora har hentet sit navn fra den græske mytologi, og selskabets historie har i høj grad været et eventyr og et drama. Senest har det mest været drama for aktionærerne, da aktien justeret for udbytter er faldet mere end 35 pct. og siden toppen i maj sidste år har mistet mere end 40 pct. af sin værdi.

Aktien er under heftigt angreb af såkaldte shortsælgere – typisk internationale hedgefonde, som mod et beskedent beløb låner aktier af institutionelle investorer med henblik på at købe dem tilbage. Det er en meget magtfuld konstellation, da shortsalgene i sig selv indikerer, at store hedgefonde mener, at aktien skal falde, da de ellers vil tabe på deres positioner, og den understøttes gerne af analyser fra analysehuse, som mener det samme...

BRANCHENYT
Læs også