Privatøkonomi

Valutafinte med danske obligationer sikrer dollar-investorer gylden gevinst

Danske obligationer løftes frem af udenlandske investorer, der sikrer sig en pæn gevinst.

Amerikanske investorer kan sikre sig en mergevinst ved at købe danske obligationer frem for amerikanske. Foto: AP/Richard Drew

Danske boligobligationer er blevet en gylden vare for amerikanske investorer. For ved at benytte sig af de såkaldte valuta-swaps sikrer de sig et højere afkast, end de ellers kunne have fået ved at købe amerikanske obligationer.

Mere end hver fjerde boligobligation er nu ejet af udenlandske investorer, og det er med til at presse obligationskurserne op på rekordhøje niveauer. Men der er altså også gode penge at tjene for udenlandske investorer, viser en beregning, som seniorporteføljemanager i Formuepleje, Erik Bech, har lavet for Finans.

Udgangspunktet er en amerikansk investor, der har 10 mio. dollars til rådighed. Hvis han skal købe danske obligationer, er han nødt til at veksle sine dollars om til kroner. Samtidig ved han, at han skal købe dollars tilbage igen om et år, når den danske obligation udløber.

Den amerikanske investor gør følgende:

Han sælger 10 mio. dollars i dag og køber danske kroner til en kurs på 6,18. Det betyder, at han får 61.800.000 kr.

Samtidig laver han en aftale med en bank om at købe de 10 mio. dollars tilbage om 12 måneder - det kaldes en valutaswap. Det kan han i øjeblikket gøre til en kurs på ca. 6,015. Det vil sige, at han skal betale 60.150.000 danske kr. om 1 år.

Så han har en fortjeneste i perioden på 1,65 mio. kr., og det svarer til ca. 2,67 pct. i afkast helt uden risiko.

Han køber så en 1 årig dansk fleksobligation i dag, hvor den effektive rente er på -0,5 pct., så han får et negativt afkast ved at have pengene investeret i danske obligationer i de 12 måneder, men tabet opvejes til fulde af hans fortjeneste på valutaswappen.

Det samlede regnestykke for den amerikanske investor ser sådan ud:

Afkast på 1 årig valutaswap i dollars mod danske kr.: 2,67%
Afkast på 1 årig dansk fleksobligation: -0,50%
Samlet afkast på forretningen: 2,17%

Til sammenligning er renten på en 1 årig amerikansk statsobligation på 1,8 pct., så den amerikanske investor kan opnå et afkast, der er ca. 0,37 pct.point højere.

Forklaringen på, at det kan lade sig gøre er, at der er en skævhed i valutamarkedet. Der er simpelthen mangel på amerikanske dollars, forklarer Erik Bech.

»I en perfekt verden ville der ikke være forskel for den amerikanske investor, om han købte en 1 årig amerikansk statsobligation, eller om han købte en 1 årig dansk obligation kombineret med en valutaswap. Men der er mangel på dollars i markedet. Derfor vil eksempelvis amerikanske banker betale ekstra for at have råderet over de 10 mio. dollars, som den amerikanske investor ”låner” ud i et år for at købe danske obligationer,« forklarer Erik Bech.

Læs også