Privatøkonomi

Historisk prisforskel: Tilfældigheder afgør, om du er blevet boligmillionær

Valget af hvor man vil arbejde har haft enorme konsekvenser for, hvor stor boligformue man har.

Det kan være rene tilfældigheder, der afgør, om man er blevet boligmillionær eller ej. Foto: Martin Lehmann

Der er nu 6,2 mio. kr. i forskel på en gennemsnitsvilla i den dyreste og billigste kommune, viser en ny analyse fra Nykredit.

Den rekordstore forskel dækker over, at mange med bopæl i og omkring København er blevet boligmillionærer, mens andre med bopæl på Lolland eller andre steder i udkanten af landet slet ikke har opnået nogen nævneværdig fremgang.

»Selv inden for en generation har prisudviklingen skabt store forskelle i forbrugsmuligheder og formuer, alt efter hvor man tilfældigt fik sit første job, slog sig ned og stiftede familie,« siger chefanalytiker i Nykredit, Mira Nielsen.  

Et almindeligt hus i landets dyreste kommune, Frederiksberg, er steget med 5,6 mio. kr. siden starten af halvfemserne, mens gennemsnitsprisen på f.eks. Lolland kun er steget 210.000 kr. i samme periode.

På Frederiksberg kostede et hus på 145 kvm. i 2017 i gennemsnit 6,8 mio. kr., mens et tilsvarende antal kvadratmeter på Lolland, hvor priserne er lavest, kostede cirka 560.000 kr. Det er en forskel på 6,2 mio. kr. Denne forskel har aldrig været større.

»De mange murstenspenge betyder, at nogle boligejere har nogle forbrugsmuligheder og levevilkår, der er markant forøgede. Samtidig har de langt større muligheder, når de sælger deres bolig, enten hvis de ønsker at flytte et andet sted hen i landet eller vil give børn og børnebørn et betydeligt økonomisk løft,« siger Mira Lie Nielsen.

I 1992, som er så langt boligstatistikken på kommuneniveau rækker, kostede gennemsnitshuset cirka 1,1 mio. kr. i landets dyreste boligområde, Hørsholm, og cirka 350.000 kr. på Lolland. I 1992 var der en faktor 2,5 forskel mellem en kvadratmeter i den billigste og dyreste kommune.

I dag er den faktor 12. 

»Stadig flere flytter mod byerne. Og tendensen er taget til i årene efter den økonomiske krise i takt med, at jobskabelsen i høj grad sker i byerhverv, mens arbejdspladserne i industrien og landbruget blev reduceret markant i kriseårene og ikke er vendt tilbage. Det betyder, at forskellene mellem Danmarks dyreste og billigste boligområder nærmest er eksploderet de seneste år,« konstaterer Mira Lie Nielsen.

At det er i København, at priserne er steget mest, vil måske være en overraskelse for dem, der købte bolig i byen i starten af 1990'erne og nu er blevet millionærer bare ved at være blevet boende. For i 1992 var København ikke en synderlig dyr by at købe bolig i.

»På 25 år er der sket betydelige forskydninger kommunerne imellem, og København er den klare prishøjdespringer. København vokser med næsten 10.000 personer om året, og det har sat et markant præg i opadgående retning på boligkvadratmeterne,« siger Mira Lie Nielsen.

Selv om der også er prisstigninger i og omkring de største byer i Jylland, er niveauforskellen til København og Københavns nærmeste omegn vokset sig meget stor.

For 25 år siden var der næsten ingen forskel i pris mellem København og Aarhus. Kvadratmeterprisen i Aarhus var faktisk en smule højere, men dette blev ændret markant op gennem slutningen af 1990'erne og ind i nullerne i takt med, at indbyggertallet i hovedstaden voksede og indkomsterne der steg mere end landsgennemsnittet.

Jyske kommuner og ø-kommuner er absolut dominerende, når man ser på hvilke kommuner, som har de laveste kvadratmeterpriser. Sådan har det været uden undtagelse de seneste 25 år. Kommunerne med de laveste kvadratmeterpriser er næsten uden undtagelse placeret i yderområder, og det er generelt med til at holde priserne nede.

I kommuner et godt stykke væk fra de større byer er der naturskønt og dejligt, men der er typisk længere eksempelvis til arbejdspladser, indkøb, skoler, byliv. Generelt er indkomsterne også lavere i de områder.

»Det har i sagens natur betydning for prisen på huse. Modsat er det for en kommune som Gentofte, der dels ligger i kort afstand til velbetalte jobmuligheder, men også har fordel af at være tæt på både skov og kyst. Man kan sige, at mange af de dyreste kommuner har hele pakken,« siger Mira Lie Nielsen.

Læs også