Husk testamentet, når du handler bolig - ellers kan du komme i klemme

For mange er købsaftalen det helt afgørende dokument ved en bolighandel. Men andre dokumenter er mindst lige så vigtige. For hvis ikke man har et testamente, risikerer man at skulle købe sine børn ud af boligen for at kunne beholde den. Og hvis ikke man har en ægtepagt, risikerer man tab ved skilsmisse.

»Særligt ugifte par bør have papirerne i orden. Men også ægtepar, der ofte tror, at de ikke behøver et testamente eller en ægtepagt. Vi ser situationer, hvor børn under 18 år arver deres afdøde forælder og derfor skal købes ud af huset, hvis den efterladte forælder skal beholde det,« siger Emma Novak Christensen, der er direktør i Familietestamente.dk.

Familietestamente.dk er en juridisk virksomhed med speciale i bl.a. testamenter.

Danskerne er berøringsangste, når det drejer sig om arv, mener hun. Man tør ikke tage snakken om brud, ulykker og død - specielt ikke, når man lige har købt et nyt hus.

»Vi ved godt, det ikke er det første, man tænker på, når man har fået drømmeboligen. For det er ikke rart at tænke på, når man køber hus og måske stifter familie, at det kan gå galt. Men man må bare se det som en forsikring af en selv, ens partner og de nærmeste,« siger Emma Novak Kristensen.

Hun har udarbejdet en liste over fire vitale dokumenter, der bør følge med et boligkøb:

Hvis I ikke er gift: Samejeoverenskomst

Samejeoverenskomst er mest relevant for ugifte huskøbere. Den gennemgår, hvad der skal ske, hvis ikke man vil eje huset sammen længere. Det kan virke nemt at blive enige om, når man er gode venner. Men det kan være mere svært at aftale et hussalg, hvem der har forkøbsret og kan bo i det, indtil det bliver solgt - eller hvad man gør, hvis man ikke kan blive enige.

Der er mange eksempler på, at par skyder forskellige beløb i et huskøb, og hvis de så går fra hinanden igen og skal sælge huset, fordeles pengene ligeligt, så den person, der har skudt mest ind, reelt taber penge.

»Det er desværre ikke en opgave, vi laver specielt ofte, for folk er ikke opmærksomme på muligheden. Når ugifte par henvender sig, er det som regel fordi, de har en fornemmelse af, at de bør gøre et eller andet juridisk ved huskøb - men de ved ikke hvad,« konstaterer Emma Novak Christensen.

Hvis I er gift: Ægtepagt

I det øjeblik, man gifter sig, får man automatisk formuefællesskab. Ved huskøb betyder det, at hvis en ægtefælle har skudt flere penge i boligen end den anden, er det en god ide at lave en ægtepagt.

»Det drejer det sig om, at man får det samme ud, som man har lagt ind. Hvis der er en forskel på 500.000, giver det mening at sikre det beløb, så man som minimum står tilbage med det, man investerede i huskøbet,« fastslår Emma Novak Christensen.

Ægtepagter kan skrues sammen på mange måder og dække meget andet end huskøb. Eksempelvis bør man overveje det, hvis den ene har gæld eller egen virksomhed.

For alle: Testamente

Arv fordeles efter meget klare regler, når en person dør. De regler kan sætte de efterladte i en svær situation. Hvis den afdøde har børn, arver de, eller eventuelt børnebørn. Har man hverken børn eller børnebørn, er det den afdødes forældre, der arver.

Det betyder, at den efterladte, uanset om man er gift eller ej, vil stå i en situation, hvor den afdødes børn eller forældre arver enten halvdelen eller hele den afdødes andel i huset. Den afdødes forældre må ikke give andelen i huset videre til efterladtes samlever. Så man skal købe børnene ud af huset eller eje det sammen med dem. Samtidig skal børn under 18 år købes ud af huset kontant, for at den efterladte kan beholde huset.

Hvis ikke man kan betale sine umyndige børn ud af huset, skal huset sælges, så børnene kan få deres arv sat ind på en lukket konto. Det kan undgås, hvis man får lavet testamente, for der kan man testamentere op til 87,5 pct af ens ejerandel i huset til sin partner. På den måde, skal den efterladte kun betale børn 12,5 pct. af den afdødes andel, og det kan man som regel med livsforsikringer eller pension.

For alle: Fremtidsfuldmagt

Fremtidsfuldmagt blev indført i september 2017. Det er en ny mulighed, men ikke mange  tænker over den, når de køber hus, mener Emma Novak Christensen. En fremtidsfuldmagt giver pårørende fuldmagt til at træffe beslutninger, hvis man bliver ramt af bestemte sygdomme eller situationer, der gør en ude af stand til at træffe beslutninger.

»Hvis du ejer en stor villa sammen med en person, der er blevet dement, vil du måske gerne sælge huset eller leje det ud. Men det kræver en tilladelse fra Statsforvaltningen, hvis ikke du har en fremtidsfuldmagt. Statsforvaltningen har en sagsbehandlingstid på op til et halvt år, og det er lang tid at vente,« siger Emma Novak Christensen.