Privatøkonomi
0

Nu bliver andelsboliger revet endnu hurtigere væk

Foto: Niels Hougaard

Der kræves ingen efterbehandlede fotos af stuen. Ingen rosende beskrivelser.

Der har de senere år være rift efter andelsboligerne, og noget tyder på, at køberne ikke har indstillet spurten, der skal skaffe dem en af de attraktive boliger.

For nedtagningstiden- altså perioden mellem en andelsbolig bliver udbudt til salg og den forsvinder fra det frie marked - er endnu engang faldet.

En gennemsnitlig dansk andelsbolig blev i 1. kvartal i år således pillet af nettet efter blot 103 dage til salg - mod 126 dage sidste år. Det viser en ny opgørelse fra boligsiden Boliga.

Omdannes til ejerboliger

Køberne skræmmes derfor ikke væk fra andelsboligmarkedet - på trods af forventninger om stigende renter.

Noget der vil kunne påvirke andelsboligejernes privatøkonomi, da de typisk har finansieret købet med et banklån med variabel rente. Men boligformen bliver alligevel handlet i et stadigt hurtigere tempo:

- Andelsboligerne er populære fordi de trods alt er et billigt alternativ til ejerboligerne - i hvert fald hvis man ser sig godt for. Og med de kommende muligheder for at lave dem om til ejerboliger, synes denne appetit at blive forstærket, siger boligøkonom Mikkel Høegh, BRF Kredit.

Der er altså stadig masser af fart på andelsmarkedet, men som køber skal man huske at være en klog en af slagsen. Det gør man bedst ved at kigge på de tørre tal:

- Jeg ville kigge regnskaberne igennem ved løb af andelsboliger og se på finansiering i foreningen og vedligeholdelsesplaner. Man skal huske at en andelsforening er et finansieringsfælleskab, siger Mikkel Høegh.

Her kan du læse, hvorfor du skal passe rigtig godt på, før du køber en andel til 1 krone

BRANCHENYT
Læs også