Privatøkonomi
0

Udenlandske investorer sidder på halvdelen af de danske 2-pct.-lån

Danske realkreditobligationer er populære i udlandet – ikke mindst i Japan

Danske boligejere nyder i stigende grad godt af udlandets interesse for realkreditobligationer. Arkivfoto: Joachim Adrian

Kursen på 2-pct.-lånet med afdrag trækkes i høj grad op af udenlandske investorer. 46 pct. af 2-pct.-obligationerne er nu i udenlandske hænder.

Samlet set ejer udlandet ca. 28 pct. af de danske realkreditobligationer, men interessen for 2-pct.-lånet er altså overvældende. Det skal boligejerne nu ikke være kede af, mener chefanalytiker i Nykredit Mira Lie Nielsen.

Centralbankerne rundt om i verden støvsuger fortsat markedet for obligationer, og selv om den europæiske centralbank, ECB, har reduceret opkøbene, så køber banken flere obligationer, end der udløber. Det samme gør Bank of Japan, der siden 2016 har fastholdt den 10-årige rente omkring nul ved hjælp af obligationsopkøb.

Det giver en høj global efterspørgsel efter obligationer hos bl.a. japanske aktører på markedet. Det smitter af på de danske realkreditobligationer og luner dermed i privatøkonomien for danske boligejere.

Hvis det modsatte skulle ske, og udlandet sælger ud, stiger renterne. Det vil gøre nye lån dyrere end i dag, eftersom renten stiger, men konsekvensen er ikke kun negativ.

»De fleste – og i denne tid flere og flere – boligejere med et fast forrentet lån vil opleve, at værdien af gælden falder som følge af rentestigningen. Det betyder, at boligejerne kan stå over for en positiv mulighed for at barbere af restgælden i forbindelse med en fremtidig låneindfrielse,« mener Mira Lie Nielsen.

Udenlandske investorer ejer 28 pct. af obligationerne bag de fast forrentede lån, og det er den højeste ejerandel nogensinde. For et år siden var andelen under 26 pct. Siden januar 2016 har udlandet investeret for 76,3 mia. kr.

Sådan tjener en dollarinvestor på danske obligationer:
Den amerikanske investor gør følgende:
  • Han sælger 10 mio. dollars i dag og køber danske kroner til en kurs, som her sættes til 6,35. Det betyder, at han får 63.500.000 kr.
  • Samtidig laver han en aftale med en bank om at købe de 10 mio. dollars tilbage om 12 måneder – det kaldes en valutaswap. Det gør han til en kurs på ca. 6,185. Det vil sige, at han skal betale 61.850.000 danske kr. om 1 år.
  • Så han har en fortjeneste i perioden på 1,65 mio. kr., og det svarer til ca. 2,67 pct. i afkast helt uden risiko.
  • Mekanismen bruges i høj grad til at købe danske F1-obligationer, men også obligationer med længere løbetid.
  • Forklaringen på, at det kan lade sig gøre er, at der er en skævhed i valutamarkedet. Der er simpelthen mangel på amerikanske dollars.

I det seneste år hænger den udenlandske efterspørgsel ifølge Nationalbanken bl.a. sammen med, at dollarbaserede investorer kan opnå en merrente på deres investeringer i danske obligationer, når valutarisikoen afdækkes via valutaswaps.

Interessen for 2-pct.-lånet er steget markant siden årsskiftet. I starten af året ejede udenlandske investorer 40 pct. af 2-pct.-obligationerne. Nu ejer de altså 46 pct.

2-pct.-lånet har mandag rundet kurs 100 i Nordea Kredit, men ligger lige under 100 i de øvrige realkreditinstitutter.

Det betyder, at boligejerne kan vælge mellem et 1,5-pct.-lån til en kurs omkring 96 eller et 2-pct.-lån til en kurs lige under 100. Den voldsomme interesse for 2-pct.-lånet gør dog dette til et sikkert valg, mener cheføkonom i Realkredit Danmark, Christian Hilligsøe Heinig.

»Serien er så stor, at den er uden risiko for indlåsningseffekt. Den risiko er stadig til stede på det 30-årige 1,5-pct.-lån,« mener Christian Hilligsøe Heinig.

Indlåsningseffekt kan opstå, hvis en obligationsserie er lille eller på få hænder. Sker det, bestemmer investorerne mere eller mindre indfrielseskursen. Indlåsningseffekten har kun en konsekvens, hvis renten stiger.

Falder renten, kan man altid indfri til kurs 100. Men da renten er faldet og faldet de senere år, har der reelt ikke været mulighed for at teste, om nogle af obligationsserierne kunne være ramt af indlåsningseffekt.

BRANCHENYT
Læs også