Privatøkonomi
0

Danskernes skattegæld vokser og vokser

Gælden til det offentlige vokser år efter år. Det er bemærkelsesværdigt, siger en cheføkonom.

Både virksomheder og borgere skylder Skat flere penge. Foto: Christian Klindt Sølbeck SØLBECK CHRISTIAN KLINDT

Selvom Danmark er kendt som et land med høj beskatning, er det langtfra alle skattekronerne, der kommer i statskassen.

Siden 2013 er danskernes skattegæld steget uafbrudt. I slutningen af 2017 nåede gælden 72,3 mia. kr., viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Det svarer til, at hver dansker over 15 år skylder 15.000 kr. i skat.

Og mange privatpersoner har skattegæld. Faktisk stammer en tredjedel af den samlede skattegæld fra private borgere, som ikke har betalt den skat, de skal.

Tore Stramer, der er cheføkonom i Nykredit, er overrasket over de nye tal, fordi antallet af skatterestancer stiger midt i et økonomiske opsving.

»En del af forklaringen er, at opsvinget, som jeg har set i dansk økonomi gennem en længere periode, ikke har lige godt fat alle steder. Der er dele af landet, hvor produktionen enten ikke stiger eller stiger meget lidt, og hvor beskæftigelsen også kun på det seneste er begyndt at stige. Det betyder, at flere virksomheder og privatpersoner har haft svært ved at få enderne til at mødes,« siger Tore Stramer.

Alene fra 2016 til 2017 steg danskernes gæld til det offentlige med 6,4 mia kr.

Men selvom de danske privatpersoner står for 33 pct. af den samlede gæld, så stammer størstedelen af den samlede skattegæld fra virksomhedsskatter.

De står for 39 pct. af den samlede skatterestance.

Ifølge Tore Stramer skyldes det, at flere danske virksomheder ikke har oplevet fremgang og derfor har været nødt til at dreje nøglen om.

»Der er store regionale forskellige i, hvordan opsvinget har fat. De virksomheder, som ligger i områder, hvor de ikke oplever fremgang, har det svært. Men det spiller også en rolle, at det hovedsageligt er de større virksomheder, som har kunnet mærke opsvinget. De har det meste af deres afsætning på eksportmarkedet, mens små eller mellemstore virksomheder har haft det sværere og derfor har været udfordret på at betale deres skatteregning,« siger cheføkonomen.

Tore Stramer vurderer, at opsvinget i de kommende år vil brede sig yderligere og derved ramme de dele af landet, som endnu har mærket det.

»Jeg har en helt klar forventning om, at hvis tallene ikke vender, så vil stigningen i hvert fald være markant mindre i forhold til, hvad vi har set tidligere,« siger han og tilføjer, at det naturligvis kun er realistisk, hvis økonomien ikke rammes af et nyt tilbageskridt.

BRANCHENYT
Læs også