Privatøkonomi

Pensionsbranchen advarer: Grønt EU-tiltag kan koste pensionsopsparere dyrt

Pensionsbranchen advarer mod EU's planer om, at klimavenlige investeringer skal regnes for mindre risikable end andre investeringer alene fordi de er grønne. Det samme gør tilsynsmyndighederne.

Artiklens øverste billede
Der er behov for massive investeringer i omstilling til ren energi, hvis EU skal leve op til Paris aftalen. Her kulkraftværket Patnow nær den polske by Konin. Foto: AP Photo/Alik Keplicz.

Pensionsopsparerne risikerer at blive de store økonomiske tabere i EU’s kamp for at reducere CO2-udledningen inden 2030.

Sådan lyder advarslen fra den danske pensionsbranche, efter at EU-Kommissionen har lagt op til, at institutionelle investorer skal belønnes, hvis de sætter opsparernes penge i klimavenlige investeringer.

Belønningen består i, at bæredygtige investeringer skal regnes for mindre risikable end andre investeringer og derfor kræve mindre sikkerhed. Men hvis kravene til en investering ikke afhænger af risiko og afkast, kan det gå ud over opsparerne, advarer pensionskassernes brancheorganisation, Forsikring & Pension.

»Vi finder det stærkt problematisk. Det er afgørende for pensionsopsparernes sikkerhed, at kravet til kapital styres af risikoen ved investeringen,« siger underdirektør Karsten Beltoft, Forsikring & Pension.

Han støtter overordnet set EU-kommissionens handlingsplan, der skal få de institutionelle investorer i Europa til at investere ekstra 1.350 mia. kr. om året i bæredygtig energi frem mod 2030.

Finanstilsynet pointerer, at beslutningen i sidste ende er politisk, men med et tilsynsmæssigt syn bør alle investeringer kapitalbelastes efter den reelle risiko.

»Vi har bestemt ikke noget imod grønne investeringer, men de skal måles med samme lineal som øvrige investeringer, hvad angår risiko og afkast. Det mener vi understøtter de bedst mulige pensioner,« siger Per Plougmand Bærtelsen, underdirektør i Finanstilsynet.

Hvis det kan bevises, at grønne investeringer er mindre risikable, vil lavere kapitalkrav være acceptabelt, mener det europæiske tilsyn med forsikring og pension, EIOPA. Forsikring & Pension er enig, hvis det sker på basis af en klar viden om risiko og afkast.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.