Privatøkonomi

2016 er et fantastisk år i Châteauneuf-du-Pape

En smagning af op mod 100 forskellige vine fra den fantastiske årgang illustrerer det: Det var meget svært at lave dårlig vin i Châteauneuf-du-Pape i 2016.

Vejen til den gode vin. Vinene fra Châteauneuf-du-Pape har gennem de seneste 20 år vundet status og berømmelse, og for mange mennesker vil vejskiltet her få munden til at løbe i vand. Foto: Niels Lillelund

Nederste halvdel af artiklen er en smagning af 100 forskelle vine fra årgang 2016 i Châteauneuf-du-Pape - rangeret efter 100 point-skalaen.

 

Der jubles i syd i disse måneder.

I selve byen Châteauneuf-du-Pape sker der ting og sager. Er verden ved at genfinde interessen for pavens vin, som var så populær for få år siden?

Man har det på fornemmelsen, når man sidder ved et bord på den nye pop op-restaurant La Table des Vignerons, for der sker helt klart noget i byen og i området som sådan. I efterårssæsonen formelig vrimler det med velsituerede turister af typen uden børn, og byen, hvor paven havde sit sommerslot, er mere vivant end længe.

Jeg har haft lejlighed til at smage op mod 100 vine, og der er virkelig langt mellem skuffelserne.

Niels Lillelund, Jyllands-Postens vinanmelder

Måske beruses man også ved tanken om årgang 2016. Det er et fantastisk år, hvor det næsten ikke har kunnet lade sig gøre at lave dårlig vin.

Vinene er rige, men dog balancerede og ganske elegante, og de er markant bedre end i den rigtig gode årgang 2015, hvor tanninen var barskere. Den skal man vente på, her er den moden og venlig som vinene i det hele taget; mange af bønderne hernede sammenligner årgangen med 1990.

Store dele af Frankrig led under frosten i 2016, men i Châteauneuf-du-Pape kunne man glæde sig over køligt, tørt vejr og en solrig august. Grenache, som klarede sig godt i 2015, klarede sig endnu bedre i 2016, og en god grenache-høst er og bliver conditio sine qua non for en god årgang i det sydlige Rhône. 2016 var heller ikke helt så varm som 2015, hvad der mærkes i balancen, som er suveræn over hele linjen. Her var sol, men her var også kølige nætter; grenache-høsten var smuk, men også en række af de mindre udbredte druesorter klarede sig godt.

Det er godt nyt for en vintype, der har været en smule under pres. Ser man på auktionspriserne, så er interessen for de gammeldags bulderbassevine, som Robert Parker og hans elever elsker så højt, ikke overvældende; priserne stiger på gamle vine, det gælder især bourgogne, og det er populært blandt tidens purister at rynke på næsen ad châteauneuf-du-pape.

Der bliver imidlertid ikke stunder til at lægge ansigtet i al for kritiske folder, når det gælder 2016.

Châteauneuf-du-Pape, Baron Le Roy og apellationssystemet

Vinene fra Châteauneuf-du-Pape varierer meget, men det var her, man var først med vedtagelse af ensartede regler for vindyrkning og afgrænsning af et område.

Appellationen Châteauneuf-du-Pape er indstiftet af for længst afdøde Baron Le Roy, ejeren af Château Fortia, så tidligt som i 1923. Baron Pierre Le Roy de Boiseaumarie (1890-1967) var af nordfransk militærfamilie, men blev uddannet sagfører. Fra 1. verdenskrig havde han ind til flere hædersbevisninger for sit mod som flyver, da han kom til Rhône-dalen og i 1919 giftede sig med Melle Bernard Le Saint, som ejede Château Fortia.

Det var hårde tider, ikke blot i Châteauneuf-du-Pape, men overalt i Frankrig. Vindyrkningen have stort set ligget stille under krigen, fordi arbejdsstyrken havde været udskrevet som soldater. Der var krigsøkonomi, og forbruget af vin var på et lavpunkt. Læg dertil, at man efter vinluskatastrofen i 1866 havde plantet druer, der først og fremmest gav stort udbytte snarere end høj kvalitet.

Priserne var i bund, og det var nærmest umuligt for selvstændige avlere at klare sig. De var afhængige af négociants.

En kreds af regionens vigtigste familier appellerede til advokaten Le Roy (foto herunder), og han indså, at der måtte gøres noget. Der måtte laves helt nye rammer for vindyrkningen.

Hans forslag kom til at danne grundlag for appellationssystemet i Frankrig, og reglerne var forholdsvis enkle. Vinene måtte kun produceres inden for et nøje afgrænset område. Der, hvor lavendel og timian voksede vildt, måtte der også dyrkes vin. I samarbejde med de øvrige producenter i området opstillede han regler for hvilke marker, der hørte med, tilladte druetyper, minimum alkoholprocent (de stadig gældende 12,5 pct. er den højeste minimumsgrænse noget sted i Frankrig). Han nedlagde forbud mod rosévine, forbud mod chaptalisering (tilsætning af sukker) og obligatorisk triage, sortering af druerne.

baronpierreleroydeboiseaumarie.jpg

Det varme middelhavsklima gør det let at opnå den høje alkoholprocent, og de fleste vine ligger i dag et stykke over det krævede. De fleste ligger er helt oppe på 14-15 pct., enkelte passerer de 16, så det er ikke minimumsgrænsen, der er problemet nu snarere omvendt, for med 16-17 pct. er det svært at lave balanceret vin.

Jeg har haft lejlighed til at smage op mod 100 vine, og der er virkelig langt mellem skuffelserne. Folk med større erfaring end jeg sammenligner med den legendariske årgang 1978; vine med exceptionel balance og holdbarhed.

Og netop balancen er så afgørende i en god vin. I 2016 er der både kraft og balance og friskhed, og selv de producenter, der har tendens til at overgøre tingene, er blevet reddet af det gode år.

De varme sommerdage blev fulgt af svalende kølige nætter, og når man ved det, er det lige før, at man kan smage det.

100 point-skalaen

100 point-skalaen er inspireret af det amerikanske skolesystem.

50 point er minimum, 100 point er maksimum, men reelt er karakterer fra 80 og opefter de mest anvendte. Pointsystemet bruges især af The Wine Advocate og Wine Spectator, men har bredt sig og er blevet det internationalt gængse, når man kommunikerer om vin.

Karakterer fra 90 og opefter anses for at være meget fine, men også vine fra 85-89 point er værd at gå efter.

Skalaen er absolut og tager ingen hensyn til pris, berømmelse eller andet.

Sådan bruger Wine Spectator skalaen:

95-100 Klassiker

90-94 Fremragende

85-89 Særdeles god

80-84 God

75-79 Gennemsnitlig

50-74 Kan ikke anbefales

Anmeldelse af Châteauneuf-du-Pape 2016

84 point

Domaine Saint Laurent Passion des Papes: Vanilje, vanilje; stærkt overdoseret fad, sød, ustruktureret, skæv; to flasker smagt med identiske noter.

85 point

Domaine des Maravilhas Espirito: Ren syrah. Virker en smule forceret og tørrer ud i en ret tannisk slutning. En del fadpræg. Jeg savner lidt sydlige charme her, mangler lokal karakter – og frem for alt grenache. Traditionelt svært med ren syrah hernede, og denne overbeviser ikke om det modsatte.

86 point

Domaine Saint Laurent: Garrigue galore, men for årgangen ganske hård afvisende – selv efter flere dages åbning. Frugten er nedenunder, men den er atypisk for årgangen, trods et strejf af sødme til sidst. To flasker smagt med identiske noter.

88 point

88+ Domaine Clef de Saint Thomas: Absolut moderne. Moden frugt, tæt på at kæntre, meget sød, strejf af rosin, kradser lidt. Ekstraheret, en anelse gemacht. Vil have glæde af at vente og finde sig selv.

88 Clos St. Antonin: Meget rig, meget ekstraheret, alkoholen stritter lidt; ikke helt i balance, savner friskhed. Måske vil tiden gøre den godt. 88

88 Domaine de Saint Paul: Stram næse, ung, mørk frugt. Relativt let og frisk, kølig i stilen. En anelse kort.

89 point

89 Chateau Gigonan Clos de Roi: Poleret, moderne, frisk, kølig; meget vellavet med lokalt krydderi, men jeg savner en anelse sjæl her, vinen virker meget teknisk. Den sødmefulde grenache kommer frem med lidt ilt, og det er meget vellavet vin, men alligevel...

89: Domaine L’Or de Line: Frugtig, enkel, let, vibrerende, mineralsk med indslag krydderurter. Lækker og læskende vin, om end slet ikke så koncentreret som sine kolleger. Elegant stil.

90 point

90 Château de Fines Roches: Let, slank, elegant, saftig. Krydret tone og masser af kirsebær. Let at gå til, ubesværet og enkel ude at være simpel.

90 Château de Nalys Saintes Pierres: Andenvinen er absolut en enklere og mere ligefrem drik, charmerende saftig, ren og let at drikke; frugten er ganske fed og moden, årgangens rigdom taler.

90+ Domaine Albin Jacumin La Bégudes des Papes: Tæt og en anelse hård, absolut koncentreret, men også en anelse enstrenget for nærværende. Mandig, kraftfuld, den lader næverne tale for nærværende, forhåbentlig vil den om nogle år vise en poetisk side også.

90+ Château Maucoil Priviligé: Typisk prestigevin med en likøragtig frugt og for nærværende et betydeligt præg af eg. Den virker på kanten til det overgjorte lige nu og går i retning af blomme i madeira, men her er sund frugt inde bagved, og mon ikke det hele finder sammen?

90+ Château Fortia Cuvée Baron: Ganske sødmefuld og meget moden. Frugten er rig og præget af blommer, let moderne snit her, og mange vil kunne lide at drikke den allerede. En snert af figen til sidst. Mere koncentreret end den normal cuvée, som jeg immervæk foretrækker.

90 Château Fortia Réserve: Syrah-domineret, og det smages; animalsk, landlig med masser af kød og sorte oliven. Ganske markante tanniner; den kræver tid.

90+ Domaine de la Côte de l’Ange: Saftig, ligefrem, vellavet, en anelse poleret (semimoderne), åben, men med puissance, gennemslagskraft. Dejlig drik.

90+ Raymond Usseglio & Fils: En smooth operator med en glat fed frugt, som vil falde i mange smag; lækker, cremet, meget tilgængelig. Moderne stil, men vil vinde kompleksitet med nogle år i kælderen.

90++ Château Gardine: Saft og kraft – og eg. Poleret, moderne stil, som altid, men erfaringsmæssigt smider den ret hurtigt en del af make up’en, og det tror jeg også denne vil gøre og give plads for mere lokal kolorit. Frugten er der i hvert fald ikke noget galt med, og den kan uden vanskelighed ligge.

91 point

91 Bosquets des Papes: Mineralsk, tør, slank men også meget moden; krydderurter en masse. God saft her, tørre tanniner til slut.

91 Château Vaudieu: Både tæt og ganske poleret i vanlig international stil; det landlige ophav er godt skjult, vinen taler uden mange spor af dialekt, ingen Southern accents her. Men den er yderst vellavet, velafbalanceret, ren og med fin moden frugt.

91 Château Fortia: Tør, mineralsk og meget fortiask og typisk; ikke en stil, alle vil elske, men jeg holder af vinens lokale karakter, relative strenghed og slanke struktur – der er andet end grenache på spil her. Grundet den venlig årgang kan man faktisk drikke den nu, men den vil udvikle sig ubesværet over de næste ti år.

91 Domaine Clef de Saint Thomas Pierre Troupel: Kraftig, fed, rig, men også ganske frisk i frugten; syrah giver en snert af pebret rygrad her.

91 Domaine Cristia: Rig, mandig og krydret med en del tannin, men årgangens generøsitet gør den tilgængelig. Vanlig bulderbassestil, men ikke så tør, som hans vine kan være, absolut vellykket.

91 La Bastide Saint Dominique: Chokolade, fedme, tæt, tæt frugt, let ristet – men balance, også. Saftig vin, som en voksen mand godt kan drikke nu.

91 Domaine La Tour Saint Michel Cuvée des deux Soeurs: Rig, cremet, kirsch, koncentreret moderne; men lækker. Her er alkohol, men balancen holder, og den kan drikkes ung, hvis man kan lide det vanlige, meget sødmefulde indtryk.

91 La Fagotière Le Rigodon: Drikkelig og ligefrem, læskende, ren, frisk, lokal og venlig som en forårsdag i det sydlige Frankrig.

91 Domaine L’Or de Line Cuvée Paule Courtil: Sødmefuld, koncentreret, tæt og stadig med et vist præg af fad – uden at det på nogen måde virker skræmmende. Den skal nok finde sine ben og trods fadet virker stilen uanstrengt og ganske elegant.

91 Le Serre des Mourres: Let, elegant, mineralsk, ganske præcis med en fin, rød frugt; venlige tanniner til sidst.

91 Domaine Giuliani Les Galets Jeanne: Røde bær, peber, fin friskhed og faktisk en vis lethed her også; ganske elegant sag.

91+ Domaine des Sénéchaux: Poleret, nærmest manicureret, men bestemt også lokal; ganske tilnærmelig og let at drikke efter par timers luft med en elegant kølig og dog fed frugt. Cremet ydre, snert af garrigue og mineraler. God balance.

91+ Clos Mont-Olivet: Som altid en sikker adresse, hvis man vil have det, vi betragter som klassisk neuf. Masser af lokale krydderurter (garrigue), sprød, saftig, let løbende stil, meget ung og umiddelbar frugt. Fremragende råmateriale her.

91+ Domaine La Tour Saint Michel Cuvée du Lion: Kraftfuld, flæsket, fed og ganske indtagende, hvis man kan lide stilen. Den virker stadig alt for ung og urolig, behøver tid til at finde sig selv, og der er meget vinmageri her, men 2016 er igen den frelsende enkel med det afgørende indslag af friskhed.

91+ Paul Autard Cuvée La Côte Ronde: Klart fadpræget for nærværende med noter af chokolade og en anelse kirsch; il faut être absolument moderne, mine damer og herrer, og lige nu ser man kun moderniteten, den vil kræve tid for at finde sig selv.

91+ Cuvée du Vatican: Semimoderne. Fed, cremet, rig på frugt, men med et fint lille krydret efterspil, som gør godt. Fin balance, men slutter tannisk og en anelse uforsonligt; nok bedre om fem år.

91+ Domaine Clos du Caillou Le Caillou: I begyndelsen ganske likøragtig og en anelse hård og streng. Åbner sig og bliver saftig, blød, rig, krydret, letløbende – ganske indtagende, men alt for ung.

91+ Domaine de la Mereuille: Traditionel, balanceret, lokal og uanstrengt; hvis man må kalde en vin for gammeldags, så er det ordet. Den er klart grenache-domineret, sødmefuld og krydret, så man længes efter solen.

91+ Domaine de Saint Siffrein:  Stor, fed frugt, flot koncentration, en kerne af intensbærfrugt; endnu meget uforløst, skal have tid til både at samle sig og brede sig …

91+ Domaine de Saint Siffrein Terre d’Abel: Mørk, fed, en anelse bagt og ganske sød; behøver tid, den har prestigecuvéens let forcerede karakter, men jeg sætter gerne mine penge på, at den finder balancen om nogle år.

91+ L’Abbé Dîne: Man mærker Philippe Cambies kompromisløse hånd her; grenache uden blusel, frugten ligger i tætte lag og er sød og sexet. Den behøver tid til at finde sig selv, men den skal nok komme – og man behøver ikke mad til for at drikke den, man skal bare have lidt ondt af sig selv en aften, så er trøsten nær.

91+ Domaine Juliette Avril Cuvée Maxence: Både fyldig og sydlig sag, mørk og magtfuld, mandig med sorte oliven, mørke bær og stor modenhed – og derfor også ganske blød og cremet i sin approach.

91+ Domaine du Père Caboche Elisabeth Chambellan Vieilles Vignes: Moden og rig – også på alkohol, men den klarer det. Masser af sødme her, koncentration, kirsch, en snert af lokalt krydderi.

91+ Château de Nalys: Måske årgangens med spænding mest forventede efter Guigals køb af dette domaine, som bestemt havde potentiale for forbedring. Den er rig og en anelse poleret med en tæt koncentration af mørke bær og et strejf af peber; man mærker bestemt syrah-druens præsens her, der er bund og rygrad i tingene.

91++ Domaine du Père Caboche: Grenache-sødme galore, cremet fedme, fornemmelse af fad; meget fin og blød koncentration, strejf af garrigue. Mineralsk tone til sidst.

92 point

92 Château Vaudieu Val de Dieu: Egetræet sætter sit præg i en grad, så vinen er svær at vurdere. Den er ikke til lige nu, i hvert fald, kræver mindst fem år og gerne det dobbelte, og er der så materiale nok? Masser af frugt her, mørke bær, koncentreret saft, en del tannin også, men det er mest træet, der taler lige nu.

92 Château Jas de Bressy: Cremet rig, blød, venlig, sødmefuld, lige til at drikke. Poleret, men også balanceret.

92 Château Maucoil: Saftig, fyldig, velafbalanceret, frisk, lækker. Efter ilt er den lige til at drikke. Meget vellykket udgave af denne vin.

92 Domaine des Chanssaud: Mineralsk, ren, vibrerende, relativt let, meget klar og ubesværet, elegant vin med en lokal, men dog ganske distingveret karakter.

92 Domaine des Chanssaud Chanssaud d’Antan: Afslappet, lokal vin, helt uden den anstrengthed, som kan præge prestigevine. Kølig, urtepræget stil, mineralsk og ganske elegant med læskende frugt.

92 Château Sixtine: Rig. Moderne, cremet, lækker, sød, rund, fed, kræver ilt – men ganske god at drikke nu.

92 Domaine de la Charbonniere: Ekstremt saftig og tæt. Sødmefuld, krydret, rank; struktureret grenache fra øverste hylde.

92 Domaine de la Janasse: Som altid den letteste og mest tilgængelige i sættet, men i denne årgang med betydelig koncentration; en mørk vin med noter af oliven og chokolade, cremet, rig, semimoderne i snittet. Fristende at drikke allerede, men den vil få mere lokal karakter med årene.

92 Domaine de la Solitude: Sødmefuld, letløbende grenache, uimodståelig, let og charmerende. Tager lidt på i glasset, men saftigheden består. Ærlig, lokal vin.

92 Domaine de Reveirolles: Klar, mineralsk, velproportioneret med en anelse oxidation i eftersmagen, men det skygger ikke for renheden. Flot vin.

92 Domaine de la Graveirette: Klar, mineralsk, spændstig med en megen ren frugt; anelser af garrigue, men først og fremmest lethed og elegance, châteauneuf en danseuse.

92 Domaine Font de Michelle: Ekstremt saftig, tæt, fed – men frisk. Tannin tilstede, men den er blød og venlig. 92

92 Mourre de Tendre Heritage: Noget atypisk for domainet – eller er stilen ved at dreje lidt? Ganske ligefrem, rig, koncentreret, sødmefuld og uden den klassiske fornemmelse af hele klaser. Mere moderne end disse vine plejer at være – men overbevisende immervæk, selv om man har givet en anelse køb på den lokale identitet.

92+ L’Abbé Dîne La Réserve des Cieux: 100 procent grenache. Masser af moden frugt, sødmefuld og umiddelbar – og drikbar efter nogle timers ilt. Ganske blød og indtagende, men krydrede noter bidrager til strukturen og vinen er på ingen måde udflydende, selv om den er venlig.

92+ Familles Mayard Domaine du Père du Pape: Meget ung og nærmest likøragtig i sin koncentration, men den er hverken fed eller udflydende, tværtimod, den holder domainets mineralske og meget rene, kølige stil; jeg bekender at være ret vild med stilarten – ikke mindst, når den har fået ti år i kælderen.

92+ Domaine de Villeneuve Vieilles Vignes: Rig, bred og mægtig; krydret, lokal, og meget typisk – man mærker indslaget af mourvèdre og bliver glad og længselsfuld efter sommer og Sydfrankrig – den smager af sit sted.

92+ Domaine de la Solitude Vin de la Solitude: Har navn efter domainets oprindelige navn og tappes i en tung, markant flaske af ukurant størrelse. Virkelig meget eg, virkelig meget frugt, koncentration, kraft; en ægte prestigevin, der for nærværende er helt lukket og som skal bruge nogle år til at finde sig selv. Dog, balancen er her, og her er frugt nok til et langt, langt liv, tid nok til at finde ro. Vent.

92+ Domaine Juliette Avril: Moderne, cremet, tæt, koncentreret, poleret med kirsch og fed frugt. Bløde tanniner. Tilgængelig allerede.

92+ Domaine du Grand Tinel: Kølig vin med tydelige træk af syrah og mourvèdre. Mineralsk, elegant, balanceret – og meget ung endnu. Den kan drikkes. Men man vinder meget ved at vente.

92+ Paul Autard Cuvée Juline: quand nous chanterons le temps des cerises – det er virkelig kirsebærtid her, men der er basgang i bærrene, som nok giver en letløbende frugt men også strejf af det konfiterede. Masser af saft, nogen eg også, men dem, der kan lide det, vil ikke have problemer med at drikke den nu. Jeg ville foretrække at vente lidt.

92+ Saje: Ganske klassisk med god baggrund i den sødmefulde grenache, der suppleres med masser af krydderurter og et vist mineralsk præg. Elegant vin, et smukt udtryk for årgangen.


92+ Santa Duc Habus Papam: Let, elegant og meget civiliseret med en livlig rød frugt bakket på af lokale krydderurter; elegant vin, umiddelbart et at gå til, men endnu uforløst og noget knyttet og stram – den vil have glæde af at ligge.

92+ Vignoble Mousset Barrot H to H: Saftig, ligefrem, pebret, mineralsk; afslappet, uanstrengt. Vinder kraft med ilt, tanniner her.

93 point

93 La Célestières La Croze: Rig og saftig, sødmefuld grenache med både dybde og længde; den lagrer på cement, tak for det, det sikrer friskheden.

93 Clos Saint-Michel: Vibrerende, tæt, intens; ekstremt ung og uforløst. Tæt, tæt frugt, uanstrengt elegance.

93 La Fagotière: Smuk vin i perfekt balance, let at drikke, kølig, mineralsk med den sydlige generøsitet i sin kerne. Uanstrengt lækker.

93 Mas de Boislauzon: Herligt lokal vin – ingen kunstigt pudder her. Autentisk (!) drik med masser fa krydderurter, mineraler, moden rød frugt og en letløbende struktur trods den bagved liggende kraft. Dette er et overset domaine, i hvert fald herhjemme, synes jeg.

93+ Alain Jaume, Domaine Grand Veneur Miocène: Ekstremt koncentreret med sort frugt og hængt kød galore; domainets stil har ikke ændret sig, men årgangen klæder vinen, som er balanceret trods kraften.

93+ Saje Marquis d’Anselme: Seriøs koncentration. Sortladen vin, tæt, mandig og umiddelbart uigennemtrængelig, men den skal ikke have meget ilt, før den vågner til dåd, sødmefuld, krydret – og med en stor fremtid for sig.

93+ Santa Duc Pied de Baud: Lidt kraftigere og rigere, men stadig med balancen helt i orden. Frugten er koncentreret, røde bær dominerer, saftig vin, meget moden i frugten med visse mørke noter.

93+ Domaine de la Charbonniere Cuvée Mourre des Perdrix: Prestigevinen her skal nok have lidt længere tid i kælderen – det plejer den at skulle, men balancen er uovertruffen allerede, den er lokal i snit, pebret og rank (en del syrah her) og meget velstruktureret.

93+ Alain Jaume, Domaine Grand Veneur Les Origines: Solid sag med masser af fylde og kraft. Den er ung, og man fornemmer både alkohol og et vist fadpræg (syrah og mourvèdre ligger på små fade, ikke grenache), men også årgangens friskhed er her. Helstøbt vin med en dyb, sund frugt i rygraden. Giv den tid.

93+ Familles Mayard La Crau de Ma Mère: Tæt, tør, tannisk; den er meget svær at gå til lige nu, men der er en mørk kerne af frugt, som lover godt. Kræver tid i kælderen, før den folder sig ud.

93+ Domaine La Tour Saint Michel Le Lien: Meget betydelig koncentration her, masser af sødme, flæsk klædt i silke, grenache goût américain, og det er ikke min smag, men det har også sin ret, og vinen holder balancen. Lige nu skal den tygges, om nogle år kan den drikkes – i små sip.

93+ Clos Saint Michel Réservée: Masser af frugt, kirsch, en vag (men ikke ubehagelig) fornemmelse af alkohol; koncentreret sag, men frugten løber frit og fornøjeligt. Vil vinde kompleksitet med tiden.

Megen moden, megen kirsch her; prestigevinen taler, frugten er koncentreret, rig og sødmefuld. Den vil vinde meget i kælderen, tror jeg.

Niels Lillelund om La Bastide Saint Dominique Les Hespèrides, som får 93++ point

93+ Mas de Boislauzon Cuvée du Quet: Klart mere koncentreret end basis-cuvéen med en mere jammy og sødmefuld frugt; den kommer til at kræve mere tid, men vil nok i sidste ende overstråle basisvinen, selv om jeg ikke er sikker.

93+ Chante-Perdrix Étienne Pécoul: Garrigue og grenache galore; glad, ægte, lokal og autentisk vin – men bestemt ikke useriøs. Betydelig koncentration og potentiale, der lige nu venter på at blive forløst.

93++ La Bastide Saint Dominique Les Hespèrides: Megen moden, megen kirsch her; prestigevinen taler, frugten er koncentreret, rig og sødmefuld. Den vil vinde meget i kælderen, tror jeg.

93+ Domaine de Reveirolles Sélection: Koncentreret, men forholdsvis åben – især af en prestigevin at være. Blød, frisk med masser af utvungen, uforceret frugt og med både længde og balance. Her er klart tanniner til stede, som skal integreres, og vinen viser endnu ikke alle sine dimensioner, men snart...

93+ Chante-Perdrix Henri Perges: Noget så usædvanligt som 100 procent mourvèdre; tæt, sort, sødmefuld, ekstremt koncentreret, en anelse lukket også, men der er masser af liv i frugten, som er sort som natten. Der er masser at komme efter – men ikke nu.

93+ Château Gardine Gastonne Philippe: Sort og glat, meget koncentreret frugt, noter af oliven og mørke bær; alvorligt materiale her, for nærværende noget skygget af den moderne indpakning, kræver mindst fem år på langs.

94 point

94 Les Cailloux: Saft, saft; sex på flaske. Utrolig indsmigrende og balanceret – og alt for let at drikke. Masser af lokal charme, masser af grenache, en vidunderligt ubekymret vin, som må få enhver til at elske châteauneuf-du-pape.

94+ André Mathieu La Centenaire: Maskulin og mægtig, flot kølig koncentration, ganske alvorlig i sit udtryk. Endnu alt for ung. Ren, mineralsk med et let pebret, elegant udtryk og en kerne af kirsch.

94+ Domaine de Cristia Renaissance: Uden diskussion den bedste årgang, jeg har sagt af denne cuvée. Som altid mandig, krydret, koncentreret, men her er både bund og balance i tingene, og når fadet integreres, er her store ting i vente. Giv den fem år, mindst.

Tyktflydende grenache; ekstremt lækker, vanedannende, koncentreret. En mægtig fremtid for sig.

Niels Lilleund om Domaine Giraud, som han giver 94+ point

94+ Domaine Giraud: Tyktflydende grenache; ekstremt lækker, vanedannende, koncentreret. En mægtig fremtid for sig.

94+ Domaine de Cristia Vieilles Vignes: Mørk, koncentreret med masser af saft; virkelig materiale her. Tanniner til stede, vinen er alt for ung, men man fornemmer allerede den lokale charme, den krydrede, mandige karakter. Den bliver god.

94+ Domaine la Graveirette Font de Crau: Intens, koncentreret, mineralsk, elegant; en neuf, der spiller på andre toner end blot de dybe; meget seriøs, meget balanceret og cool. Jeg er fan.

94+ Domaine de la Mereuille Les Baptouvels: Ung, men ikke afvisende og med en betydelig sødme og koncentration grænsende til det slikne. En dejlig ubesværet vin båret af den intense grenache-kvalitet og med frugt og krydderi nok til at bære alkoholindholdet. Meget fristende.

94+ Saje 1600: Noget så excentrisk som en counoise-domineret châteauneuf og resultat er en frisk, klar, intens drik med et ganske anderledes udtryk. Frugten er rød og rigelig, smagen holder længe. Lovende drik.

94+ Santa Duc La Crau Ouest: Mineralsk, noget lukket, intens, koncentreret, kølig med en elegant struktur; tanniner til stede, dog, vent på den.

94+ Domaine de Grand Tinel Alexis Establet: Ekstremt moden, rig, sødmefuld, tæt, grenache galore her og tæt ved at kæntre i rigdom, men årgangen redder den, og her er masser af lokal karakter også med forfriskende indslags af garrigue. Gem, gem.

94+ Domaine de la Solitude Cuvée Barberini: Rig, tæt, koncentreret med fed blommefrugt og et vist præg af eg; moderne, eller i hvert fald semimoderne, men absolut på den gode måde. Cremet og ganske indsmigrende, dog bør den absolut have tid til både at falde till ro og folde sig ud.

94++ Familles Mayard Clos du Calvaire: Koncentreret vin med masser af kirsch, vibrerende, næsten petillant; meget, meget ung, men godt balanceret. Vil vinde meget med tiden.

94++ Mas de Boislauzon Le Tintot: Meget atypisk vin – 100 procent mourvèdre. Mørk, mandig, sort i frugten, forknyt og gravalvorlig lige nu, og den kommer til at kræve tid, men den har både koncentration og balance, og den vil vokse i yndest hos Gud og mennesker.

95 point

95+ Bosquets des Papes Chante le Merle: Rig og cremet som altid, men også dejligt lokal med masser af krydderurter og en rigdom af bær understreget af årgangens friskhed. Jeg må indrømme, at jeg ikke altid har været lige tosset med denne cuvée, men jeg har store forhåbninger for denne, balancen er virkelig god.

95 Domaine de la Janasse Chaupin: Likøragtig tæthed i strukturen, næsten tygbar i koncentrationen. Sødmen er dyb, smagen er rig og cremet med noter af chokolade. Modne tanniner, dette er grenache uden blusel, men der er styr på løjerne.


95 Domaine Giraud Les Galimardes: Sort, fed, rig, tæt, moden – meget moden; sødmefuld grenache ligger lag på lag, det er husets stil, som er næsten for meget – men kun næsten.

95+ Domaine Clos du Caillou Les Quartz: Masser af moden frugt; kirsebær og blomme, men også en vis mineralskhed som altid i denne cuvée. Smagen holder længe og forlenes til sidst med noter af de lokale krydderurter (garrigue). Gem den.

95++ Mourre de Tendre Très Vieilles Vignes: Hvis man søger det bamsede, fede udtryk, er man gået forkert; her er som altid et fokus på det mineralske, intense, stenede, dog med en vældig kraft bagved. Det er nærmest syndigt at åbne den allerede nu, hvor dens kraft er knyttet som en næve, men her er en tæt frugt inde bagved – det bliver virkelig godt dette her.

95+ Domaine Clos du Caillou Les Safres: Ah, the juice; så megen grenache her, at man bliver helt glad af at drikke den. Frugten rinder i stride strømme, bakket op af en ganske velproportioneret krop med søde tanniner. Der er styr på løjerne. Stor fremtid for sig.


95+ Santa Duc Les Saintes Vierges: Grenache elsker sand, og det er sandet jord, resultatet er en let løbende, generøs og næsten feminin frugt, der bare bliver ved og ved. Man har lyst til at drikke den nu, men bør vente – stor vin i støbeskeen her.

96 point

96+ Domaine de la Janasse Vieilles Vignes: Moden og koncentreret, men også virkelig flot balanceret og med en betydelig friskhed i udtrykket. Kaskader af sødmefuld grenache-frugt, kirsebær, sorte oliven. Et vist tanninbid.

96 La Bastide Saint Dominique Secrets de Pignan: Grenache for viderekommende. Dyb, mørk, tæt – og dog frisk. Nærmest cremet i strukturen uden på noget tidspunkt at kæntre.


96+ Le Vieux Donjon: Klassisk Vieux Donjon, sydlig, bred, sødmefuld, krydret og rig, det er neuf-elskerens neuf – og den har et langt liv foran sig. Skal man drikke den nu, skal den have ilt et par timer.

97 point

97+ Domaine Clos du Caillou Reserve Les Clos du Caillou: Langt mere åben og let, end den plejer at være som ung; intens, snarere end fed, kaskader af frugt her, men også en kølig, mineralsk stil. Det bliver stort.

97+ Les Cailloux Centenaire: (fadprøve). Stjerneklar, mineralsk, koncentreret, ren, intens, let, elegant med kirsebær og luftighed i udtrykket; kæmpevin i støbeskeen her - og langt fra forne tiders tungere stil. Smukt.

Læs også
Top job