- For abonnenter
Generationsskifte af fast ejendom ved overdragelse med succession
En nyere afgørelse fra Landsskatteretten har - særligt for overdragelse af fast ejendom - bidraget til afklaring af samspillet mellem på den ene side værdiansættelsescirkulæret og på den anden side reglerne om succession ved overdragelse af aktiver i levende live.
Ved generationsskifte af fast ejendom indenfor den nære familie kan familien anvende det såkaldte værdiansættelsescirkulære fra 1982 ved værdiansættelsen af den faste ejendom, med mindre der foreligger særlige omstændigheder. Familien omfatter i denne sammenhæng ægtefælle eller samlever samt børn, børnebørn m.v.