Privatøkonomi

Hver fjerde dansker kan ikke klare en uventet tandlægeregning

Særligt unge står dårligt rustet, hvis en uforudset regning dukker op, viser tal fra Danmarks Statistik.

Artiklens øverste billede
Hver fjerde vil have problemer med at betale en uventet tur til tandlægen. (Arkivfoto) - Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Det er langt fra alle, der vil være i stand til at betale en uforudset udgift såsom en tandlægeregning. Ifølge tal fra Danmarks Statistik er hver fjerde ude af stand til at betale en uforudset regning på 10.000. I hvert fald ikke uden at låne penge.

Det er særligt unge, der vil få svært ved at hoste op med 10.000 kroner. Her svarer hver tredje, at det ikke kan lade sig gøre uden at gældsætte sig.

Modsat har flere personer over 65 år lagt penge til side. Her vil 16 procent få problemer med at finde penge til en sådan regning.

Forbrugerøkonom ved Nordea Ann Lehmann Erichsen har tidligere undersøgt de uforudsete udgifter. De målinger, som Nordea har fået foretaget, viser hvilke udgifter, der oftest overrasker danskerne.

- Hvis man skal lave en hitliste over de uforudsete udgifter, så er nummer et bilen. Og for dem, der ikke har en bil, er det cyklen, siger Ann Lehmann Erichsen.

På andenpladsen på Ann Lehmann Erichsens hitliste står tandlægen klar med en uforudset regning. Derudover er elektronik såsom computere og smartphones samt hårde hvidevarer oftest skyld i de uventede udgifter.

Målingerne har ifølge forbrugerøkonomen også vist, at omkring to ud af tre har mødt en uventet udgift det seneste halve år. Den har dog ikke nødvendigvis haft samme størrelse som Danmarks Statistiks 10.000 kroner.

Uanset størrelsen er der ifølge Ann Lehmann Erichsen god grund til at have lidt gemt til side til den dag, hvor uheldet er ude.

Hvis man enten tager et kviklån eller køber på kredit, ender prisen på eksempelvis et nyt køleskab med at blive langt større end ellers.

- Min tommelfingerregel er, at du køber et og betaler for to. Så kan det blive dyrt at være fattig, siger hun.

- Man skal holde sig langt væk fra kviklån og tag-selv-lån på nettet. Man skal virkelig tænke sig om to gange, før man køber på kredit.

/ritzau/

Ritzau

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.