Privatøkonomi

Danskernes boligformue er stadig under førkriseniveau

På trods af, at boligpriserne er steget, så ligger danskernes boligformue stadig under niveauet før krisen.

Artiklens øverste billede
Husholdningernes boligformue lå i 2017 for første gang siden 2008 over 4000 milliarder kroner. Foto: Kristian Djurhuus.

Danskernes formue i egen bolig - mål på boligernes værdi - er stadig mindre end før finanskrisen. Det på trods af, at den steg til over 4000 mia. kr. i 2017.

Det skriver Danmarks Statistik om tallet, der tæller værdien af husholdningers boliger ud fra markedsprisen.

- Husholdningernes boligformue lå i 2017 for første gang siden 2008 over 4000 mia. kr. Der er dog stadig et stykke vej, før boligformuen når samme højder som før finanskrisen, når der tages højde for den generelle prisudvikling.

- Omregnet til 2017-priser udgjorde boligformuen i 2008 mere end 4500 mia. kr., og dermed ligger boligformuen i 2017 cirka ti pct. under niveauet i 2008, skriver Danmarks Statistik.

Samlet lød boligformuen i 2017 på 4113 mia. kr. for indehaverne af landets ejer- og andelsboliger. Selv uden at korrigere for inflationen er det lavere end niveauet i 2008. Her lød boligformuen på 4134 mia. kr.

Siden 2012 er boligformuen dog steget med 18,1 procent. Udviklingen er dog langt fra ligeligt fordelt over hele landet.

- Mens husholdningerne øst for Storebælt har oplevet en stigning i boligformuen på 28,2 pct., har husholdningerne vest for Storebælt oplevet en stigning på 9,1 pct. i løbende priser, skriver Danmarks Statistik.

Hos Dansk Industri mener man, at stigningen i boligformuen bør give rum for, at befolkningen skruer op for forbruget.

- Danskernes boligformuer vokser, og sammen med øget beskæftigelse, reallønsfremgang og rekordlave renter er der grundlag for at øge forbruget.

- Forbrugerne har været noget forsigtige og bruger mindre, end de tjener. De har øget opsparingen og øget deres formue. Husholdningerne bruger cirka 95 kr. på forbrug for hver 100 kr., der kommer ind på kontoen.

- Før finanskrisen var det omvendt, her brugte vi 105 kr. for hver 100 kr. vi tjente, skriver Morten Granzau, cheføkonom i Dansk Industri.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.