Privatøkonomi

Forbruger vinder sag over Apple – får 2.500 kr.

En forbruger har fået medhold i en sag om reparationen af en Macbook Pro.

Artiklens øverste billede
Apple har haft problemer med nogle serier af Macbook Pro.

Er din mobil eller computer blevet gratis repareret som følge af et tilbud fra producenten? Så har du fortsat rettigheder, hvis reparationen ikke er udført korrekt. Det viser en afgørelse fra Forbrugerklagenævnet.

I sagen fra Forbrugerklagenævnet havde en forbruger i januar 2012 købt en Apple MacBook Pro.

Men computeren viste sig at have en produktionsfejl, som Apple anerkendte. Derfor tilbød Apple i februar 2015, at forbrugerne kunne få repareret deres computer gratis hos Apple eller en autoriseret Apple-servicepartner.

I maj 2015 opdagede den pågældende forbruger en fejl på sin computer. Han indleverede den derfor til en autoriseret Apple-servicepartner, der som led i Apples tilbud udskiftede computerens logicboard.

Men da samme fejl opstod igen i oktober 2017, blev forbrugerens klage afvist. Begrundelsen var, at Apples tilbud var givet som en service uden retlige forpligtelser, og at computeren ikke længere var omfattet af hverken tilbud eller en garanti.

Den gik imidlertid ikke.

Forbrugerklagenævnet har vurderet, at Apple fortsat hæftede for reparationen og derfor har misligholdt sin aftale, fordi reparationen ikke var ordentligt udført. Derfor var forbrugeren berettiget til en erstatning på 2.500 kr.

»Det er vigtigt, at du klager til sælgeren eller reparatøren hurtigst muligt, hvis en reparation ikke er ordentligt udført. Du kan have krav på at få afhjulpet fejlen eller eventuelt få erstatning, hvis du kan dokumentere, at du har lidt et tab,« siger Susanne Aamann, forbrugerjuridisk chef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, i en pressemeddelelse.

Hvad gælder for reparationer?

  • Reparationer er omfattet af forældelsesloven, der i princippet giver dig mulighed for at klage i op til tre år.
  • Du skal altid klage inden for rimelig tid, efter du har opdaget fejlen.
  • Du skal selv bevise, at reparationen ikke er udført korrekt, eller at en eventuel fejl er opstået på grund af reparationen.
  • Svarer reparationen ikke til, hvad du normalt kan forvente af en tilsvarende ydelse, eller er reparationen ikke udført fagmæssigt korrekt, kan du kræve afhjælpning.
  • Viser det sig at være umuligt og uforholdsmæssigt dyrt for den erhvervsdrivende at afhjælpe, kan du eventuelt kræve erstatning, hvis du kan dokumentere, at du har lidt et tab.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.