Privatøkonomi

36.000 boligejere mister afdragsfriheden i år: »Det kan blive et problem for den enkelte«

Flere end 10.000 boligejere kan ikke bare umiddelbart forlænge afdragsfriheden.

Artiklens øverste billede
Flere end 30.000 boligejere løber tør for afdragsfrihed i år. Foto: Joachim Adrian

En gruppe boligejere kan i år blive tvunget til at spænde livremmen ind. Det drejer sig om den gruppe af boligejere, der i år løber tør for afdragsfrihed og samtidig har en belåningsgrad på mere end 80 pct. Denne kombination kan betyde, at deres månedlige ydelse stiger.

Flere end 10.000 boligejere med en belåningsgrad på mere end 80 pct. løber tør for afdragsfrihed i år, viser tal, som Finans har indsamlet.

»Det er overordnet ikke et problem, men det kan det blive et problem for den enkelte boligejer, hvis der opstår udfordringer med at få forlænget afdragsfriheden,« siger Lise Nytoft Bergmann, der er boligøkonom i Nordea Kredit.

I alt er der flere end 36.000 boligejere, som løber tør for afdragsfrihed i år. Det viser tallene, som Finans har indsamlet fra Jyske Realkredit, Realkredit Danmark, Nordea Kredit og Totalkredit/Nordea Kredit.

For Realkredit Danmark, Nordea Kredit og Totalkredit/Nykredit indeholder tallene belåningsgraderne.

Størstedelen af boligejerne med lån i disse tre realkreditinstitutter har en belåningsgrad, der ligger under 80 pct. - de kan omlægge deres lån og dermed få 10 år mere med afdragsfrihed.

For de boligejere, som har en belåningsgrad over 80 pct., er der dog flere håndtag, som de kan skrue på, lyder det fra Nykredit, som ikke ser tallene som problematiske.

»Det er ikke alarmerende. Boligejerne har som regel indkalkuleret det, og det gode er, at hvis den månedlige ydelse bliver for stor en belastning, når man skal betale afdrag, kan man omlægge sit lån til et nyt 30-årigt, i stedet for at man skal betale tilbage over 20 år,« siger Mira Lie Nielsen, der er boligøkonom i Nykredit.

Erfaringerne fra realkreditinstitutterne er generelt, at boligejerne ikke kommer i problemer, når afdragsfriheden udløber.

»De forventninger, nogle havde, om at vi ville se dramatiske niveauer, når deres afdragsfrihed udløb, har ikke holdt stik,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.