Skal du på vinterferie i udlandet? Her kommer du længst for pengene
I størstedelen af de lande, danskerne besøger på vinterferie, kommer man længere for pengene end i Danmark.
Der er stor forskel på, hvor langt de tusindvis af danskere, som hvert år rejser uden for landets grænser for at holde vinterferie, kommer for pengene. En tommelfingerregel er, at pengene rækker længere i lande mod syd. Det viser en opgørelse lavet af Danmarks Statistik i forbindelse med, at vinterferien for mange står for døren.
Kigger vi på, hvor det er billigst at overnatte og spise, viser opgørelsen fra Danmarks Statistik, at hotel- og restaurantpriserne ligger 59 pct. under de danske priser, hvor det er billigst. I den anden ende af skalaen finder man Norge, hvor priserne ligger 9 pct. over de danske.
Det samme gør sig gældende, hvis man ser på kategorien fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer.
Skal der alkohol indenbords på vinterferien, ligger Spanien i bunden, mens Tyrkiet nu befinder sig i samme ende af skalaen som Norge.
Hvis der ikke kun skal slikkes sol eller løbes på ski, men også shoppes i lidt i vinterferien er det igen Tyrkiet, hvor man får mest for pengene. I den anden ende af skalaen indtager Sverige en førsteplads, for her ligger priserne et my over de danske.