Privatøkonomi
0

Sådan undgår du, at ekskonens børn løber med pensionerne

Mange risikerer, at deres pension falder i de forkerte hænder.

Danskerne får større og større pensioner, derfor er det vigtigt at få styr på, hvem der arver dem. Arkivfoto: Ulrich Borch

Først et eksempel på, hvor galt det kan gå, hvis ikke man har styr på, hvem der arver ens pensioner.

  • En mand bliver skilt fra sin kone. De har to børn sammen.
  • Manden har pensionsformue og livsforsikring på i alt 4,5 mio. kr.
  • Han møder en ny kæreste. Hun har også to børn. De gifter sig.
  • Manden dør, og da han nu er gift, udbetales hele pensionsformuen og livsforsikringen til ægtefællen. Hans egne børn arver kun halvdelen af hans almindelige bo.
  • Ægtefællen dør to år senere. Hendes arv - inklusive mandens pensionsformue og livsforsikringspenge sendes nu efter almindelige arveregler i arv til hendes børn. Mandens børn arver ikke efter hende.

Der er tale om et eksempel, som PFA har fundet på. Men helt grebet ud af den blå luft er det ikke. Nye tal fra PFA viser nemlig, at kun 4 pct. af kunderne aktivt har valgt at sætte navn på den eller de personer, der skal arve deres pension, hvis de dør inden pensionsalderen. For de resterendes vedkommende udbetales pensionen automatisk til ”nærmeste pårørende”.

»Det er en god idé at tjekke, hvem der arver. Mange risikerer, at pengene fra deres pension havner hos andre end dem, de ønsker skal arve, fordi de ikke har forholdt sig til, hvem der skal være deres pensionsarvinger,« konstaterer forbrugerøkonom i PFA, Carsten Holdum.

Sådan får man styr på pensionsarvingerne
  • Tjek, hvem der står til at arve pensionen. Det gøres ved at kontakte ens pensionsselskab.
  • Hvis man ønsker at skifte pensionsarvinger, så det f.eks. er ens børn, der står til at arve, skal man kontakte sit pensionsselskab og udfylde en såkaldt begunstigelseserklæring. Ofte kan det gøres online eller via en blanket, der kan hentes på pensionsselskabets hjemmeside.
Kilde: PFA

Det er bekymrende, alene fordi ca. halvdelen af alle ægteskaber og en endnu højere andel af alle parhold opløses. Og her er der tit børn involveret. Ifølge Danmarks Statistik oplever ca. 22.000 danske børn hvert år, at deres forældre går fra hinanden, og 27 pct. af danske børn bor ikke sammen med begge deres forældre.

Samtidig finder mange sig en ny partner. I de seneste 10 år er der indgået tæt på 100.000 nye ægteskaber og partnerskaber blandt folk, hvor den ene eller begge parter har været gift før.

»Tager man børn med sig ind i det nye ægteskab eller parhold, risikerer man altså, at hele ens pension havner hos den nye ægtefælle eller partner, uden at ens børn arver noget,« siger Carsten Holdum.

Hvis ikke man gør noget, går pensionen til ”nærmeste pårørende”. Det betyder, at det i første omgang er ens ægtefælle eller partner, som arver pensionen. Men hvis man f.eks. har børn fra et tidligere forhold og har fået en ny ægtefælle eller partner, så er det den nye ægtefælle/partner, som arver hele pensionen – ikke ens børn.

Nærmeste pårørende er i følgende rækkefølge:

  • Ægtefællen eller den registrerede partner.
  • Samleveren, hvis man bor sammen i et ægteskabslignende forhold og har gjort det i mindst to år - eller hvis man venter, har eller har haft barn sammen.
  • Børn, børnebørn mv. (livsarvinger).
  • Arvinger i henhold til testamente eller Arveloven.
  • Er policen tegnet før 2008, er samlever ikke med under ”nærmeste pårørende”, ellers er rækkefølgen den samme.

PFA opfordrer derfor til, at man aktivt tager stilling til, hvem der skal arve pensionspengene, hvis man dør inden pensionsalderen.

»Det er særligt relevant, hvis man har børn, hvis man er over 50 år, og hvis man skifter civilstand,« mener Carsten Holdum.

BRANCHENYT
Læs også