Lars Nielsen, f. 1960, er journalist og klummeskribent på Finans. Karrieren begyndte på Horsens Folkeblad, men blev hurtigt videreført på Jyllands-Posten, hvor han for to år siden fejrede sit 25 års jubilæum.
Vejen er gået forbi sportsredaktionen, Christiansborg og erhvervsredaktionen. I de senere år har Lars Nielsen specialiseret sig i privatøkonomi og skriver bl.a. en ugentlig klumme om emnet med et helt særligt schwung.
Fritiden går med at pleje en 22 år gammel Mazda MX 5, løb i mere og mere adstadigt tempo samt en markant og ifølge familien højlydt interesse for og medejerskab af fodboldklubben Manchester United.
Pensionister med arbejde får størst gevinst af nye regler
Allerede i år vil folkepensionister opleve en indtægtsfremgang.
Folkepensionister med arbejde ved siden af er de helt store vindere med den nye finanslov.
Gevinsten for en enlig pensionist kan være helt op til 18.828 kr., viser en beregning, som Danica har foretaget for Finans.
Den gevinst får man, hvis man tjener 100.000 kr. ved siden af og får udbetalt 40.000 kr. om året fra sine egne pensioner. En pensionist, der ikke tjener penge ved siden af, får en markant mindre gevinst.
- Folkepensionsydelserne – det vil sige grundbeløb, pensionstillæg og ældrecheck – løftes i 2019 med 0,2 pct.
- Fra 2020 skal folkepensionen følge lønudviklingen i samfundet til punkt og prikke. Det betyder, at folkepensionen årligt vil stige med 0,3 pct. mere end i dag.
- Pensionister skal have lov at arbejde mere uden at blive modregnet i pensionen. Folkepensionister har efter gældende regler et bundfradrag på 60.000 kr. per år. Det bliver forhøjet til 100.000 kr.
- Der indføres samtidig en ny skattefri seniorpræmie på 30.000 kr. Det skal gå til alle personer, som er beskæftiget i gennemsnit mindst 30 timer ugentligt i det første år efter folkepensionsalderen.
I Finansloven forhøjes folkepensionen i de kommende år, så stort set alle folkepensionister vil opnå en gevinst.
»I mange tilfælde får man en gevinst, man vil kunne mærke. En større folkepension kan også betyde, at man skal gentænke, hvordan man får sin pensionsopsparing udbetalt. Eksempelvis kan nogle overveje at udskyde udbetalingerne fra pensionsopsparinger, for på den måde at få dem til at række længere eller få større glæde af den lempelige afkastbeskatning på pensionsopsparing,« siger seniorøkonom i Danica, Mads Moberg Reumert.
Gevinst før skat for en enlig folkepensionist, 2019:
| Arbejdsindkomst | Egne pensioner | Gevinst grundbeløb | Gevinst ældrecheck | Gevinst (ekskl. ældrecheck) | Gevinst ældrecheck | Samlet gevinst |
| 0 | 80.000 | 144 | 156 | 300 | 5.206 | 5.506 |
| 0 | 150.000 | 144 | 4.853 | 4.997 | 0 | 4.997 |
| 60.000 | 80.000 | 144 | 2.443 | 2.587 | 2.650 | 5.237 |
| 100.000 | 40.000 | 144 | 2.443 | 2.587 | 16.241 | 18.828 |
| 100.000 | 80.000 | 144 | 14.803 | 14.947 | 2.650 | 17.597 |
| 100.000 | 150.000 | 144 | 17.213 | 17.357 | 0 | 17.357 |
Kilde: Finansloven/Danica
Hvis man har arbejdsindkomster på mindre end 60.000 kr., kan man højst opnå en gevinst på knap 5.500 kr. Det opstår primært som følge af en større ældrecheck. Pensionstillægget for denne gruppe kan højst blive knap 5.000 kr. større. Når arbejdsindkomsten bliver højere, øges gevinsten for den enkelte som følge af initiativerne i Finansloven.
Finansministeriet vurderer, at den årlige gevinst for hver folkepensionist bliver ca. 1.430 stigende til ca. 2.500 kr. i 2025.
For de folkepensionister, som er gift eller samleverende, er der også ekstra folkepension på vej. Gevinsten for en folkepensionist i par kan være op til godt 35.000 kr. før skat for 2019.
»Selvom loven først vedtages nu, er der lagt op til, at reglerne skal gælde for hele året. Det betyder, at folkepensionisterne også vil få en højere folkepension for de tidligere perioder i 2019,« forklarer Mads Moberg Reumert.
Har man fri formue over 87.700 kr., er man ikke berettiget til ældrechecken. Det betyder, at man skal have en højere supplerende indkomst enten fra udbetalinger fra pensionsopsparing eller fra arbejdsindkomst, før man opnår en større gevinst.
