Privatøkonomi

En almindelig familie betaler mere skat i dag, end før regeringen kom til i 2015

Stort set alle betaler i dag en større del af deres indkomst i skat, end da den borgerlige regering tiltrådte i 2015. For LO-familien er der tale om en større stigning end for direktør-familien.

Artiklens øverste billede
Andelen, som almindelige mennesker betaler i skat af deres indkomst er steget under den borgerlige regering. Regner man andre lettelser ind, har man dog fået mere ud af det, understreger skatteminister Karsten Lauritzen, V. Foto: Philip Davali

Hvis du er en helt almindelig LO-familie i ejerbolig med to børn, betalte du i 2018 en større andel af din løn i skat, end du gjorde, da Venstre overtog statsministeriet i 2015.

Faktisk er stigningen for den almindelige LO-familie højere end for en direktørfamilie.

Det viser en opgørelse over syv forskellige familietyper, som skatteminister Karsten Lauritzen (V) har sendt til Folketingets Skatteudvalg.

For tre typer – en enlig pensionist i lejebolig, et pensionistægtepar i lejebolig og en enlig LO-arbejder i lejebolig – går udviklingen i et rundt nul. De betaler mellem 24,3 og 33,6 pct. af deres indkomst i skat, mens andelen for en enlig dagpengemodtager uden børn er steget med 0,1 pct.-point til 27,2 pct.

For et LO-ægtepar (modellerne tager ikke helt højde for, at LO i dag er fusioneret med FTF, så det hedder Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, red.), med to børn og ejerbolig er der tale om en stigning på 0,9 pct.-point, mens privatansatte funktionærer med samme antal børn og boligtype er steget med 0,5 pct.-point.

For en direktørfamilie med ejerbolig og to børn er stigningen 0,1 pct.-point.

Dermed er stigningen isoleret set størst for de ”almindelige mennesker”. Direktørfamiliens andel er dog væsentlig højere, idet den betaler 42,3 pct. af indkomsten i skat mod 32,7 og 35,8 til henholdsvis LO- og funktionær-familierne.

Stigningen lader isoleret set til at være uheldig for en borgerlig regering, hvorfor svaret fra ministeren også henviser til, at der ikke er taget forbehold for en lang række af de afgiftsnedsættelser.

»For det første skal udviklingen ses på baggrund af, at der i perioden er en række ændringer i skattesystemet, der stadig er under indfasning, fx reduktionen af de ligningsmæssige fradrag som led i Forårspakke 2.0. Der er endvidere i to omgange gennemført forhøjelser af bundskatten og nedsættelser af den grønne check som led i tilbagerulningen af forsyningssikkerhedsafgiften (FSA) og afskaffelsen af PSO afgiften. Disse skatteforhøjelser mere end modsvares af afgiftslempelser, hvilket ikke er medregnet i tabellen. Ses der bort fra forhøjelserne som led i FSA- og PSO-omlægningerne, er der således tale om mindre stigninger eller fald i den gennemsnitlige skatteprocent,« skriver ministeren i svaret.

Den samlede andel af skat målt i pct. af indkomsten i syv familietyper.


2015201620172018Forskel fra ’15-’18, pct. point.
Enlig dagpengemodtager i lejebolig u/børn27,127,227,127,20,1
Enlig LO-arbejder i lejebolig33,633,733,733,60
LO-ægtepar i ejerbolig, 2 børn31,832,132,532,70,9
Privatansat funktionærer i ejerbolig, 2 børn35,335,535,835,80,5
Direktørfamilie i ejerbolig, 2 børn42,342,342,542,30,1
Enlig pensionist med ATP i lejebolig27,92828280
Pensionistægtepar med ATP i lejebolig24,224,324,324,30

Desuden er ændringer i bl.a. registreringsafgiften og Boligjobordningen ikke regnet ind, ligesom skattelettelser til erhvervslivet, som »skønnes at blive nedvæltet i højere lønninger og overførselsindkomster (via satsreguleringen) eller overvæltet i lavere priser«.

»Det øger familiernes økonomiske råderum, men fører ikke nødvendigvis til en lavere skat i pct. af indkomsten, da skattebetalingen og indkomsten udvikler sig nogenlunde ens,« lyder det i svaret.

Siden regeringsskiftet er der ifølge svaret foretaget skattelettelser, der lemper skatten for en typisk LO-arbejder med ca. 7.200 kr. årligt.

Samlet set er skattetrykket også faldet fra 47,4 pct. i 2015 til 44,9 pct. i 2018, viser en oversigt fra Skatteministeriet.

Skattetrykket viser, hvor stor en del af et lands samlede økonomi, der kommer fra skatter og afgifter, hvoraf skat af indkomst er en del, ligesom afgift på nødder er en anden.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.