Privatøkonomi
0

Ændringer på energimærket skal sikre imod de mange fejl

Energimærket på boliger og bygninger står over for en række ændringer i 2019. Der har været for mange fejl, mener både fagekspert og minister for området Lars Chr. Lilleholt (V).

Det kommende energimærke skal basere sig på et kontrolsystem, der gør brug af digitale data. Arkivfoto: Jens Dresling Lars Chr. Lilleholt (V), energi-, forsynings- og klimaminister til pressebriefing i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet forud for COP21 i Paris.

Der er ændringer på vej i energimærkeordningen for boliger. Ændringerne skal motivere boligejerne til at lave energirenovering og rydde ud i ordningens mange sjuskefejl. Ordningen har længe været under kritik fra blandt andre fageksperter og ejendomsmæglere.

»Kritikken har blandt andet gået på, at der har været fejl i de energimærker, som husene er blevet tildelt. Dermed skabes en mistillid til ordningen. Vi hører, at hvis huset bliver tildelt et forkert energimærke, kan det have betydning for liggetiden og salgsprisen,« fortæller Henrik Bisp, der er fagekspert i boligejernes videnscenter Bolius.

Selv om energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) grundlæggende er enig i, at der skal rettes op på fejlene, har han overordnet set været tilfreds med ordningen:

»Energimærkeordningen er grundlæggende fornuftig. Problemet har været med kvaliteten, og det retter vi nu op på.«

Fejl og uoverskuelighed

Det har siden 2010 været et lovkrav, at boliger og bygninger skal energimærkes ved salg og udlejning. Boligen eller bygningen tildeles et energimærke fra det grønne ”A2020” (bedste placering) til det mørkerøde ”G” (dårlige placering). Mærket er baseret på et beregnet forbrug og skal give en idé om bygningens energimæssige kvalitet.

Dog har ordningen haft sine problemer. I 2017 var cirka hver femte udstedte mærke udstyret med fejl. I 2016 var tallet helt oppe på hver tredje. Fejlene har eksempelvis været, at gulvarealet var registeret to gange eller at tagarealet slet ikke var talt med.

»Fejlene har kunnet opstå, fordi der ikke har været tilstrækkelig kontrol med ordningen. Man har simpelthen ikke været grundig nok med kontroller, og så har man troet, ordningen kørte fint,« siger Henrik Bisp.

Manglende gennemskuelighed af rapporten har også været et problem for mange boligejere.

»Ordningen er ikke altid let at forstå, og rapporten kan opfattes som uoverskuelig. Rapporten skal være let at gå til,« siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

Derfor inviterede han i foråret 2018 en række organisationer til at komme med forslag til forbedringer. Og nu er ændringerne i den nuværende ordning på vej.

En ny energimærkeordning

Der skal arbejdes hen imod at supplere og erstatte fysiske bygningsgennemgange med en databaseret tilgang. Det er ikke teknisk muligt i dag.

Der skal indføres et nyt kontrolsystem, der udnytter data og digitalisering til at nedbringe antallet af fejlbehæftede energimærker.

Energimærket bliver delt op i tre: et for eksisterende enfamilieshuse, et for større, eksisterende bygninger og et for nye bygninger.

I løbet af 2019 vil der blive gennemført forskellige forsøg, der skal motivere boligejere til at gennemføre energieffektiviseringer.

Kilde: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

»Vi vil først og fremmest hæve kvaliteten og komme fejl til livs ved at udnytte de data, vi har, og gøre ordningen mere digital,« siger ministeren.

I stedet for fysiske bygningsgennemgange skal der arbejdes hen imod en databaseret tilgang. Desuden skal der indføres et nyt kontrolsystem, der udnytter data og digitalisering til at nedbringe antallet af fejlbehæftede energimærker.

Energirenovering skal prioriteres

En del af ændringerne handler også om at gøre energirapporten mere letforståelig og arbejde hen imod, at alle rapporter er skræddersyet til den enkelte boligejers situation.

»Rapportens layout og formidling skal være nemmere at forstå, så boligejerne bliver opfordrede til at lave energirenovering. Det er både nemmere og billigere at renovere, når man alligevel køber og sælger,« siger Lars Chr. Lilleholt.

Selv om Henrik Bisp fra Bolius hilser ændringerne velkommen, mener han ikke, det er nok.

»Det er et godt skridt på vejen, men jeg savner nogle flere initiativer til at gøre det endnu bedre. Målet med rapporten skal jo helst være at få folk til at energirenovere deres huse. Man burde gøre mærket mere dynamisk, så det ikke nødvendigvis kun er i en købssituation, at man går ind og læser på og eventuelt ændrer situationen i huset,« siger Henrik Bisp.

Energimærket

Energimærket viser bygningens placering på en skala fra ”A2020” til ”G”, hhv. den bedste og værste placering på skalaen.

Mærket er baseret på et beregnet forbrug som indikator for bygningens energimæssige kvalitet.

Varmeforbruget afhænger af adfærd. Energimærket er derfor baseret på et standardiseret, beregnet forbrug, som fortæller noget om bygningens kvalitet, men altså ikke om måden den bruges på. For eksempel sparer nogen på varmen, mens andre bruger meget varmt vand og fyrer for åbne vinduer.

Kilde: Energistyrelsen

Men selv ved køb og salg af boliger kan det være svært at motivere boligejerne til at tænke på energirenovering.

»Det er bare mere sexet at få et nyt køkken eller bad, end for eksempel isolering på loftet. Men hvis danskerne vil have råd til nyt køkken og bad, så er det en god idé at få energirenoveret for at spare på varmeregningen,« siger Lars Chr. Lilleholt.

Ændre boligejernes adfærd

I arbejdet med de nye energimærker er Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet særligt optaget af, hvordan boligejerne kan motiveres til at energirenovere.

»Vi samarbejder med eksperter inden for adfærd. Der er god økonomi i at tage energirenoveringstiltag, og det er der måske ikke så meget fokus på,« siger energi-, forsynings- og klimaministeren.

Henrik Bisp mener også, at der skal være langt større fokus på, hvad energirenovering kan betyde for boligerne, men ikke kun i forhold til at give boligejerne flere penge på lommen i form af besparelser på varmeregningen.

»Man skal lægge større vægt på, at det gavner indeklimaet og komforten i huset. Der er ikke nok motivation i at sige, man kan spare en smule på varmeregningen. Derimod skal man fokusere på, at det er bedre velvære at have et bedre isoleret hus, end et gammelt, utæt hus,« siger Henrik Bisp.

BRANCHENYT
Læs også