Privatøkonomi

Norsk milliardær har scoret 20.000 kr. om dagen i 12 år på sin herregård

Ejendomsmatadoren Trygve Bjerke har sat sin 678 kvadratmeter store herregård i Oslo til salg. Prisen er en historie i sig selv.

Holmenkollen er Oslos mest attraktive område og nu et sted, hvor en herregård kan erhverves for 175 mio. norske kroner. Foto:

I boligannoncen kaldes det for en eventyrlig ejendom.

Prisen er lige så eventyrlig, kunne man tilføje, for den norske ejendomsmatador og milliardær Trygve Bjerke forlanger ifølge avisen VG intet mindre end 175 mio. norske kroner for sin herregård på Holmenkollvejen i Oslo.

Det svarer til mere end 130 mio. danske kroner og skal holdes op imod, at den dyreste villa herhjemme sidste år beløb sig til 55 mio. kr.

Hvis det lykkes Trygve Bjerke at sælge sin herregård til den pris, vil han - fraregnet en totalrenovering og almindeligt vedligehold - have tjent 115 mio. norske koner. på at bo i den 678 kvadratmeter store hovedbygning med udsigt over fjorden siden 2007.

I så fald har han scoret omtrent 20.000 danske kroner hver eneste dag på sit eget hjem.

Måske derfor har ejendomsmægleren også travlt med at pointere, at Trygve Bjerke har spenderet 60 mio. norske kroner undervejs på herregården, der er blevet pudset op og nu flankeres af et parkeringsanlæg med plads til 11 biler.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også