Privatøkonomi

Så lidt fylder renten i dit boliglån

Låner man 1 mio. kr. i et 30-årigt fastforrentet lån med afdrag, udgør renten kun 17 pct. af den månedlige ydelse.

Foto: Per Folkver

De ekstreme renteniveauer har ikke kun gjort det billigere for landets boligejere at låne penge. De har ændret, hvor meget de enkelte komponenter i den månedlige ydelse i et realkreditlån fylder.

Det viser beregninger, som Nordea Kredit har lavet for Finans.

»Når renten er lav, fylder bidragsbetalingen en større del af den samlede ydelse, end når renten er høj. De i øjeblikket historisk lave renter betyder derfor, at bidragsbetalingen fylder mere end tidligere. Det gælder selvfølgelig ikke mindst på de variabelt forrentede lån uden afdrag,« forklarer Lise Nytoft Bergmann, der er boligøkonom i Nordea Kredit.

Beregningerne blev lavet i slutningen af juni, og de tager udgangspunkt i et lån på 1 mio. kr.


Fast rente med afdrag

Fast rente uden afdrag

F3-lån med afdrag

F3-lån uden afdrag

F5-lån med afdrag

F5-lån uden afdrag

Månedlig ydelse før skat

3.430 kr.

1.160 kr.

3.370 kr.

500 kr.

3.280 kr.

460 kr.

- heraf rente

570 kr.

580 kr.

-280 kr.

-280 kr.

-200 kr.

-210 kr.

- heraf bidrag

380 kr.

580 kr.

590 kr.

780 kr.

480 kr.

670 kr.

- heraf afdrag

2.480 kr.

0 kr.

3.060 kr.

0 kr.

3.000 kr.

0 kr.

Ved et 30-årigt fastforrentet lån med afdrag fylder bidraget 11 pct. af den månedlige ydelse, rentebetalingen udgør 17 pct., mens afdraget lander på 72 pct.

For det samme lån uden afdrag fylder bidrag og rente lige meget. For lånene med variabel rente betyder den negative rente, at det ikke giver så meget mening at omregne til procentsatser.

»Bidraget dækker de omkostninger, vi har ved at formidle lånet mellem boligejeren og investor - herunder omkostninger i forbindelse med refinansieringer og rentetilpasninger. Derudover dækker bidraget øvrige drifts- og kapitalomkostninger i Nordea Kredit. Bidragssatsen varierer mellem de enkelte låntyper og belåningsgrader, og vi har valgt at have de højeste bidragssatser på variabelt forrentede lån uden afdrag og med en høj belåningsgrad,« forklarer Lise Nytoft Bergmann.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarerbranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også