Privatøkonomi
0

Bilsalget i sommerhumør: Disse modeller topper listen

Bilsalget i juli var 2 pct. højere end i samme måned sidste år, og det er i høj grad gamle kendinge, der trækker læsset.

De danske bilkøbere har været i sommerhumør, og det betyder en 2 pct. stigning i juli måned i forhold til samme måned året før. Foto: Mikkel Tariq Khan.

Bilsalget i Danmark har haft det godt i sommervarmen. Ifølge FDM fik knap 17.000 nye personbiler plader på i juli, og det er en stigning på 2 pct. i forhold til året før.

I årets første syv måneder blev der solgt knap 137.000 nye personbiler i Danmark, og det er ligeledes en stigning på 1,3 pct, når man sammenligner med året før.

Top 10 over de mest solgte biler i juli
  1. Nissan Qashqai (654)
  2. Citroën C3 (651)
  3. VW Polo (510)
  4. Peugeot 208 (450)
  5. VW T-Cross (440)
  6. Toyota Aygo (341)
  7. BMW 3-serie (334)
  8. Skoda Octavia (333)
  9. VW Up (317)
  10. Toyota Corolla (285)

Det er en udvikling, der vækker glæde hos Gunni Mikkelsen, der er adm. direktør for De Danske Bilimportører.

»Samlet set på året kan vi konkludere, at salget fortsat er ganske højt og meget tilfredsstillende. Bilsalget drives frem af grundmekanismer i samfundsøkonomien, derfor forventer vi fortsat at bilsalget bliver på nogenlunde samme niveau som det forgangene år,« forklarer han i en pressemeddelelse.

Det er især klassikerne, der i løbet af sommeren har toppet listen over danskernes foretrukne biler. På førstepladsen ligger Nissan Qashqai med 654 solgte biler efterfulgt af henholdsvis Citroën C3, VW Polo og Peugeot 208. Nissan Qashqai er dermed tilbage på førstepladsen efter at have været detroniseret af Renault Clio i juni måned.

Helt så godt ser det dog ikke ud for salget af elbiler. I juli kom 261 nye elbiler på gaden, og selvom det er en væsentlig stigning i forhold til året før, så er salget styrtdykket sammenlignet med juni måned, hvor salget var næsten dobbelt så højt.

Faldet skyldes især Teslas Model 3, som solgte 103 modeller færre, end den gjorde i juni måned.

Top 10 over de mest solgte biler i juli:

  1. Nissan Qashqai (654)
  2. Citroën C3 (651)
  3. VW Polo (510)
  4. Peugeot 208 (450)
  5. VW T-Cross (440)
  6. Toyota Aygo (341)
  7. BMW 3-serie (334)
  8. Skoda Octavia (333)
  9. VW Up (317)
  10. Toyota Corolla (285)
BRANCHENYT
Læs også